Justin, betyder jeg intet?

Justin er flyttet sammen med Selena Gomez i et kæmpe hus i Beverly Hills. Usher og hans lillesøster(som ikke findes i virkeligheden, men er en jeg har opfundet) Melanie bor lige overfor.. Selena dør i en flyulykke, da hun er på vej til en koncert i den anden ende af USA. Justin er totalt knust og gør intet andet end at sidde derhjemme og være ked af det. Melanie er hemmeligt forelsket i ham, men hvad sker nu..?

4Likes
7Kommentarer
2186Visninger
AA

1. Det hele ændrede sig..

Jeg vågnede ved, at Usher ruskede i mig. Han havde tårer i øjnene og jeg spurgte straks, hvad der var galt, selvom jeg ikke var helt vågen. "Selena døde i en flyulykke. De styrtede ned i en meget stor flod. Tredive meter dyb.. Hun druknede sammen med piloten og seks af hendes dansere" han så virkelig bestyrtet ud, for Selena havde jo også været en af hans gode venner, siden hun flyttede ind sammen med Justin lige overfor os. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle. Selena og mig havde været rigtig gode veninder. Vi kunne tale om alt.. Jeg fik tårer i øjnene og snart strømmede de ned i stride strømme. Jeg gemte mit ansigt i puden og hulkede. Jeg kunne ikke helt fatte det. Hun kunne da ikke være død. Ikke med alle hendes bodyguards og.. nej, det kunne ikke være sandt. "Men hvad så med Justin? Han klarer det aldrig. Han elskede hende så højt" sagde jeg og kiggede op på Usher. "Få noget tøj på. Vi tager over og besøger ham." sagde han og gik ud af værelset. Han lukkede døren efter sig, og jeg kunne høre, at han gik ind i stuen. Jeg åbnede min garderobe og valgte en kjole, Selena havde købt til min fødselsdag for et par måneder siden. Jeg elskede kjolen og havde haft den på til adskillige lejligheder. Den gik til knæene og var stropløs med leopardprint. Der var små diamanter - ikke ægte - syet ind ved kavalergangen, der dog ikke var synlig. Den havde en slags sort pose på siden med små diamanter - ikke ægte - syet ind, så det gav et flot, glitrende mønster. Jeg valgte den mørke paryk, Selena havde givet mig. Jeg gik altid med paryk, fordi jeg i forvejen var så kendt, at jeg ikke skulle nyde noget af at blive genkendt på gaden. Jeg hungrede ikke efter opmærksomhed som de andre, der stod i min situation og ikke kunne undgå berømmelsen. Jeg sendte ikke ny hitsingle fyldt med autotune, fordi man ikke selv kan synge, på gaden hver dag og jeg havde ikke mit eget tøjmærke. Ikke for at sige det var dårligt, men jeg gad bare ikke det der. Faktisk ville jeg helst være så ukendt som muligt.

Jeg tog en lang, mørk frakke på og et par meget store solbriller. Frakken havde hætte og jeg trak den op. "Dækker det godt  nok?" spurgte jeg Emily, der var min personlige bodyguard. Hun sov i samme rum som jeg gjorde og vågnede ved den mindste lyd. Hun havde en ting, der ruskede hendes seng, og hun satte den til at ruske sengen præcis en halv time før mit vækkeur ringede, så hun kunne være klar til dagen. "Ja. Man kan ikke genkende dig." sagde hun og smilede. Selvom hun var meget køn med makeup og lignede en, der knapt kunne give en lussing, havde hun det sorte bælte med to dan i karate og var uddannet bodyguard - hun havde taget den lange uddannelse på 6 år. Jeg smilede til hende og smuttede ud til Usher. Han havde også en lang frakke med hætte og et par meget store solbriller på. Hånd i hånd gik vi ud af bagdøren og gemte os bag hækken, til vi var tilpas langt væk til, at ingen ville fatte mistanke. Så satte vi retningen mod Justins hus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...