Suffering - 15+

//Hold your head high, you'll never know, if your about to die. People would not be there for you, you have to understand. Life is slipping through your fingers like sand//

5Likes
4Kommentarer
1996Visninger

1. A friend?!

Rummet var stille, og jeg kunne høre nogle små fnis rundt omkring. Lyset fra vinduet strømmede ind, og ramte mine øjne, så jeg stod med en fjoget grimasse. Jeg prøvede at skygge lyset med min hånd, men tabte min dansk-bog. Jeg satte mig ned på hug, samlede den op, og hørte nogle små grin rundt omkring.

"Ti stille børn! Vi er så heldige at få en ny pige i klassen, og jeg håber i ville tage godt imod hende. Viktoria, ville du sige noget omkring dig selv?" hun smilede varmt, og rettede på hendes fedtede briller. Jeg nikkede svagt, og hun gik forbi og ned på en stol. En ulækker lugt af kaffe ramte mig, i dét sekund hun gik forbi mig. Jeg rømmede mig, "Jeg hedder øømh.. Viktoria og jeg ømh.. Kommer fra København, vi flyttede til Roskilde på grund af min fars arbejde.. Så ømh.. Vi flytter meget.." jeg kløede mig i håret, og kiggede rundt i klassen. De fleste sad og fake-gabte og en enkelt pige rullede med øjnene, og lavede bræk-fornemmelser med munden.

Jeg skulle side nede ved siden af en meget artig, lyshåret pige. Hendes mund var fyldt med metal, og hendes hestehale og skjorte sad perfekt. Jeg selv havde lidt kruset hår, og min over-size trøje hang langt ned over min skulder om fremhævede min bh-streng. "Hej" jeg smilede, og smed min løse skulder-taske. Hendes beige eastpak sad perfekt bag hendes stol, og der var ikke så meget som en plet på den. Hendes lektie-bog og penalhus stod fremme på bordet. "Davs" hun skulede snobbet til min trøje, og rykkede hovedet lidt væk.

I frikvarteret smuttede jeg ned til toiletterne, og der stod en pige foran spejlet. Hun havde hænderne begravet i ansigtet, og sagde ingenting. Jeg turde ikke gå ind, så stod lidt i dør-åbningen. Hun hulkede engang imellem, men jeg turde ikke flytte mig i frygt om hun ville finde ud af jeg så på hende. Hun tårede snude-skaftet og kiggede mod mig.

Oh fuck, glemte at gemme mig.

"Hvem er du?" hun tørrede sine øjne, men virkede alt andet end vred. Hun havde stramme jeans på, samt en trøje der minede lidt om min, og langt hippie-hår. Hendes make-up hang ned af kinderne på hende. "Jeg hedder Viktoria, jeg er lige kommet til skolen" jeg prøvede at tvinge et smil frem, og hun prøvede det samme. "Hej, og velkommen til" hun smilede varmt og skulede til den taske jeg havde i hånden. "Du skulle vel ikke have noget makeup i den der taske?" jeg grinede, og fandt noget til hende.

"Ej men seriøst! Adam Lambert man skulle da tro han var bøsse? Seriøst, hans tøjstil, hans sorte neglelak!" grinede pigen, som jeg fandt ud af hed Laura. "Han er bøsse, det har han sgu da sagt!" vi grinede og fjollede. Vi var på vej hjem til mig efter skole.  Jeg havde ikke spurgt hende omkring hendes gråd, men turde ikke. Tænk hvis hun ville blive sur? Jeg kender hende jo ikke så godt, endnu.

"Hvorfor græd du enlig?"

OKAY JEG SVÆRGER! DET FLØJ BARE UD AF MIG!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...