What Are Words - Justin Bieber

Bailey går på skolens korhold og har derfor næsten ingen venner. På Baileys skole er det nemlig noget af det mest kiksede at gå til kor. Det er derfor, at de kun er ni personer på holdet. Justin er en af de mest populære drenge på skolen, men er også nabo til Bailey. Men Justin har en hemmelighed ingen kender til, som Bailey en dag finder ud af ved et uheld...

60Likes
315Kommentarer
12606Visninger
AA

13. Justins synsvinkel

”Du er kraftedeme en spade! Træningen er virkelig vigtig! Der er kun lidt under to måneder til mesterskabet, og det kræver så meget træning som over hovedet muligt!” siger Ryan. Jeg ved skam godt, at der er to måneder til mesterskabet, men jeg kan jo stadig træne derhjemme uden, at de opdager noget. Heldigvis.

”Jeg ved det... Det værste er, at jeg skal være hos Bailey hver dag, fordi lægen siger, at jeg skal være i nærheden af nogen hele tiden, hvis der nu sker noget, og min mor skal arbejde meget inden for den næste måned. Det bliver for nederen,” siger jeg og prøver virkelig alt, hvad jeg kan, for at være overbevisende. Jo mere jeg overbeviser Ryan om, at jeg ikke har lyst, jo bedre er det.

”Jeg har ondt af dig,” siger Ryan, men smiler alligevel. ”Du skulle også bare lige falde, hva’? Det er så typisk dig! Du er altid  så uforsigtig, din klodsmajor,” siger Ryan med et lille smil, men jeg ved, at han mener det seriøst. Jeg ved, at det irritere ham, at jeg slår foden lige præcis nu. Vi skal træne en masse de næste to uger. Det mesterskab er utrolig vigtigt.

”Men vi ses. Jeg må virkelig til at komme hjem. Det gør ondt i min fod, og jeg må virkelig bare hjem. Bailey vil komme over og hente mig, efter hun har været til kor,” siger jeg og prøver at sige det sidste irriteret, selvom jeg næsten ville ønske, at det var sådan. Jeg føler mig virkelig uvelkommen på korholdet! Men det ved jeg nu også godt, at jeg er. Både Jason og Tyrell hader mig. Jeg er sikker. De er begge den slags type, jeg ville kalde... badboy. Det kan til tider godt være skræmmende. Jeg humper ud ad hallen, som om jeg virkelig har forstuvet foden. Da jeg er sikker på, at de ikke kan se mig længere, begynder jeg at gå normalt. Det er faktisk anstrengende at gå på den måde. Pludselig bliver alt sort, og jeg kan mærke nogle hænder foran mine øjne.

”Gæt hvem,” siger en pigestemme, som prøver at lave sin stemme om til en mand. Som om hun tror, at jeg ikke kan gætte det. Hvor dum tror hun lige, jeg er?

”Hej Bailey,” siger jeg og smiler. Hun griner og giver slip på mine øjne. ”Hej søde,” smiler jeg til hende og kysser hende forsigtigt på kinden, som faktisk er anden gang, jeg gør det.

 

”Jeg må nok hellere tage hjem. Min mor tror bare, at jeg skal spørge ind til noget om lektier,” siger jeg og griner. Hun nikker lidt, men jeg kan se, at hun er en smule skuffet. Jeg vil nu heller ikke selv gå, men jeg vil ikke have, at min mor kommer over. Faktisk vil jeg hellere blive her og bare danse videre med hende. Hun blev så glad, da vi dansede, imens vi hørte Wonderful Tonight, som sjovt nok også er min af mine yndlings sange. ”Vi ses i morgen, søde,” siger jeg og kysser forsigtigt hendes kind. Jeg kigger hurtigt på hende bagefter, for at se om det er okay med hende, og hun så ikke ud til at have noget imod det. Hun rødmer dog bare svagt i stedet for.

 

”Justin, du bliver nødt til at stoppe med det der,” mumler hun, og jeg kigger forvirret på hende. Hvad mener hun? Stoppe med hvad? Hvad gør jeg? Og gør jeg noget forkert? ”Du blænder mig totalt hele tiden, og du får mig hele tiden til at rødme. Jeg plejer ikke at rødme, og pludselig får du mig til at rødme nemmere end ingenting,” siger hun og virker en smule irriteret over det. Jeg griner dog bare svagt i stedet for. Jeg har da lagt mærke til, at jeg får hende til at rødme, men jeg tænker ikke over det.

”Jamen så undskyld,” siger jeg og ligger min arm omkring hende automatisk. Jeg ved virkelig ikke, hvorfor jeg er begyndt at opføre mig sådan overfor hende, men jeg kan bare ikke lade være. Det er som om, at der er en trang inde i mig, som bare siger, at jeg skal gøre det. En trang som er fuldstændig vild med hende! Alt ved hende får mig lyst til at smile. Hendes øjne. Hendes hår. Hende læber. Hendes personlighed.

”Jeg føler mig så dum,” mumler hun og glider langsomt ned ad væggen og sætter sig på gulvet. Jeg kigger endnu engang forvirret på hende og sætter mig ved siden af hende. ”Du gør alle de søde ting ved mig, og jeg opfører mig som en komplet idiot, som bare rødmer hele tiden. Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre i dit nærvær. Det er som om, at jeg ikke engang ved, hvordan man er et menneske. Hele vores forhold er blevet vendt op og ned,” siger hun, og jeg kigger bare forvirret på hende. Er det dårligt? For jeg synes, at det er hundrede gange lettere! Jeg behøver ikke at skændes med hende, eller lade som om at jeg hader hende. Det behøver jeg dog stadig foran Chaz og Ryan, men spørgsmålet er bare, hvor længe jeg kan holde ud, at de ikke ved, hvordan jeg har det med Bailey.

”Bay, jeg vil ikke kunne holde ud at skændes med dig igen. Jeg er glad for, at vores forhold er blevet lavet om. Du er et dejligt menneske, og jeg nyder at bruge min tid sammen med dig. Det er som om, at jeg kan være den rigtige Justin. Ikke ham basketspilleren eller ham som skal passe på sit ry i skolen. Bare Justin,” siger jeg og ligger min arm omkring hende og trykker hende ind til mig. Hun smiler sødt til mig og ligger sit hoved på min skulder.

”I lige måde.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...