What Are Words - Justin Bieber

Bailey går på skolens korhold og har derfor næsten ingen venner. På Baileys skole er det nemlig noget af det mest kiksede at gå til kor. Det er derfor, at de kun er ni personer på holdet. Justin er en af de mest populære drenge på skolen, men er også nabo til Bailey. Men Justin har en hemmelighed ingen kender til, som Bailey en dag finder ud af ved et uheld...

60Likes
315Kommentarer
12595Visninger
AA

18. Baileys synsvinkel

To dage endnu! Kun to simple dage og så står Justin og jeg på en scene og optræder. Jeg kan bare ikke vente! Det bliver så godt! Vi har det hele på plads, og jeg er hundrede på, at det bliver godt! Det hele er gået så hurtigt.

”Bliver jeres godt?” spørger Jason, men virker i det hele taget ikke særlig interesseret i mit svar. Han og Emma har sikkert planlagt et eller andet... vildt. Jason er fuldstændig ligeglad med, hvad Justin og jeg har planlagt. Han vil bare have chancen for at blære sig med hans og Emmas show. Han kan bare vente, kan han! Justin og jeg giver dem baghjul!

”Bedre end jeres,” siger jeg og blinker drillende til ham. Han ryster bare på hovedet og et lille smil kommer frem på hans læber. ”Hvad skal vi have nu?” Min skabsdør bliver lukket i med et smæk, og i det den bliver lukket, dukker Justin op bag den. Han smiler sødt til mig og står lænet op af skabet ved siden af mit. Heldigt for ham at alle andre er til spisepause. Jason svarer ikke på mit spørgsmål, men går bare ind i spisecafeteriaet.

”Du skal have matematik med undertegnet,” siger han og smiler sit skæve smil, som jeg er helt vild med. Jeg griner ad ham og åbner mit skab igen for at tage mine matematikbøger ud af skabet. ”Jeg kan gætte mig til, at du glæder dig.” Jeg nikker ivrigt og kigger på ham. Han ser ikke selv ud til at glæde sig spor. Han ser en smule spændt ud, men for ham skal det her sikkert bare overstået. Han ved stadig ikke, at han skal optræde for næsten alle på skolen, men det må jeg fortælle ham... på et andet tidspunkt. Han bakker helt sikkert ud, hvis jeg fortæller ham det nu. Jeg må vente til konkurrencen og så pyt med, at han kommer til at hade mig. Han vil forhåbentlig tilgive mig igen.

”Hej Justin,” siger en pige med en alt for sukkersød stemme. Justin kigger hen i retningen af stemmen, og af ren refleks gør jeg det samme. Amber. Hvad laver hun her? Hun går da ikke på den her skole!? ”Jeg kan se, at du hænger meget ud med Bailey, din såkaldte kæreste,” siger hun og kigger ondt på mig. Jeg kigger dumt på hende. Hun ved noget, og hun har tænkt sig at afsløre det nu. Men én ting er jeg dog sikker på – hun ved, at Justin og jeg ikke er kærester. ”Hvor længe har i været sammen?”

”Det rager ikke dig, Amber,” snerrer Justin og kigger ondt efter hende med sammenknebne øjne. Hun griner bare hånende. Som om at det ville stoppe hende i at irritere os.

”Ved resten af skolen godt noget om jeres lille skuespil?” spørger hun, og det fik mig til at kigge overrasket på hende. Hvordan vidste hun noget om det?  ”Ja, jeg ved alt om jeres lille skuespil.” Hun kigger hånende på os, og Justin kigger nervøst på hende. Nogle folk var begyndt at komme til efter, at de hørte larm herude på gangen, og efterhånden var vi omringet af alle. Selv Ryan og Chaz. ”Ved folk godt, at i to har noget kørende, der vist er lidt mere end bare en flirt? Ved folk godt, at du, Justin, slet ikke har noget med dit ben? Ved de godt, at det hele bare var noget i to fandt på, så du kunne være med på Baileys lille korhold og hjælpe hende med at blive en slags anfører på hendes korhold? Nej, det ved de vist ikke, så hvad med at jeg fortæller dem det?” spørger hun og kigger mest på Justin. Jeg kigger op på Justin og fortryder alt det her.

”Justin og Bailey blev ved med at gøre hinanden tjenester, og Justin begyndte at få flere og flere følelser for Bailey, så han kunne da ikke sige hende imod, da en af hendes tjenester gik ud på, at han skulle hjælpe hende på korholdet. Tiderne på korholdet lå på samme tidspunkter, som Justins basketræning, så de måtte finde på noget. De blev så en forstuvet fod,” siger hun og peger på Justins fod. ”Justin ville have Bailey til at føle på samme måde med ham, som han gjorde med hende, så han gjorde de ting ved hende, som hun elsker. Synger hendes yndlingssang i hendes øre. Kysser hende i regnen. Lader hende vinde i spil. Og det blev så til ægte og forbudt kærlighed, for hvad ville der mon ske ved Justins omdømme på skolen, når alle fandt ud af, at Justin var sammen med skolens mest kiksede pige? Han ville blive dømt som en taber.” Justin ser skamfuldt ned, og jeg fortryder, at jeg overhovedet fik Justin med i det her. Det hele er min skyld. ”Men nu ved folk jo godt, at Justin er en taber.”

”Er det rigtigt?” spørger Ryan og kigger overrasket på Justin. Nogle tårer sidder fast i Justins øjenkrog, men han mander sig op og ryster bestemt på hovedet.

”Er i sindssyge alle sammen? Selvfølgelig er det ikke sandt! Det er bare noget, Amber siger, fordi hun stadig er forelsket i mig, og den eneste ting hun kan gøre, er ved at prøve at ødelægge mit ry, så jeg vil kravle skrigende tilbage til hende for at bede hende om at få mig op på toppen igen. Du er til grin Amber. Som om at jeg nogensinde vil være sammen med kiksede, klamme, korpige Bailey,” siger Justin hånende og griner til sidst. ”Og desuden – så var jeg kun til det kor, fordi Bailey har presset mig. Hun truede med at ødelægge mit omdømme, hvis jeg ikke gjorde. Totalt latterligt.” Det han sagde lavede et kæmpe hul i mit hjerte. Mente han virkelig det? Hvis han ikke gjorde, hvorfor skulle han så sige det? Tårerne finder vej til mine øjne, og de truer med at trille ned ad mine kinder én efter én.

Alle griner af det Justin siger og kigger nedladende på mig. Alle fra korholdet står henne i et hjørne og kigger bare til. Tyrell kigger på mig med et hånende smil, der bare siger ’Hvad sagde jeg?’. Jeg kan ikke holde tårerne tilbage længere, og de triller langsomt ned ad mine kinder. Jeg baner mig vej igennem mængden og skubber dem alle til siden for at komme forbi. Jeg løber så hurtigt, jeg kan ud til toiletterne. Jeg hører folk grine af mig bag ved, og lige i dét jeg vender mig om, ser jeg Justin grine...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...