What Are Words - Justin Bieber

Bailey går på skolens korhold og har derfor næsten ingen venner. På Baileys skole er det nemlig noget af det mest kiksede at gå til kor. Det er derfor, at de kun er ni personer på holdet. Justin er en af de mest populære drenge på skolen, men er også nabo til Bailey. Men Justin har en hemmelighed ingen kender til, som Bailey en dag finder ud af ved et uheld...

60Likes
315Kommentarer
12589Visninger
AA

4. Baileys synsvinkel

Jeg sider helt stille og koncentrerer mig om mine matematikopgaver, som er blevet leveret rundt til alle i klassen. Der er fuldstændig stille, og alle koncentrerer sig om deres opgaver. Her er så stille, at man vil kunne høre selv en nål falde til jorden. Pludselig mærker jeg en papirkugle ramme mig i nakken. Jeg gider ikke engang at tjekke den, for jeg ved, at det er Justin og Ryan, som har kastet den efter mig. Jeg er heldigvis så heldig, at Chaz ikke går herinde, men i vores parallel klasse. Hvis han gik herinde, havde jeg for alvor været færdig.

”Justin, har du problemer?” spørger Mr. Wayne, vores matematik lærer. At kigge på Justin minder mig om den vrede, han havde, da jeg spurgte, hvorfor han ikke var med i koret på skolen i går. Han havde koldt svaret mig, at det var for nørder, og så havde han ignoreret mig resten af aftenen, indtil vi skulle hjem, hvor han gav mig hånden, fordi hans mor bad ham om det. Ikke ligefrem en fantastisk aften.

”Ja, jeg har. Matematik er for nederen! Jeg hader det her fag! Jeg kan ikke finde ud af noget af det!” siger Justin irriteret og ligger sine arme over kors, imens han synker ned i stolen. Alle kigger på ham, imens han siger det. Jeg ryster bare på hovedet af ham og vender tilbage til mine opgaver, hvor derimod alle andre bliver ved med at kigge på Justin og Mr. Wayne.

”Bailey,” siger Mr. Wayne, og jeg kigger hen imod ham. ”Vil De ikke gøre Justin den tjeneste og hjælpe ham  med matematik efter skole?” spørger han. Jeg kan ikke sige nej til det, og især ikke når alle kigger på os, så jeg nikker bare. Justin sukker irriteret og kigger bare ondt på mig. Jeg kan ikke se, hvorfor han kigger ondt på mig? Det er jo ikke mig, som siger, at jeg skal hjælpe ham med matematik.

 

”Vi tager hjem til mig. Kom,” siger jeg en anelse koldt, da vi har fri fra skole. Han ruller med øjnene, men følger dog efter mig hjem. Det er heldigvis kun en gå tur på fem minutter, så han dør nok ikke. Ingen af os siger noget, men jeg ser dog, at han kigger på mig ud af øjenkrogen. Hans mobil ringer, og han tager den.

”Hey Ryan,” siger han i det, han tager den. ”Nej, vi skal bare lave matematik. Fy for satan, hvor er du klam! Det kommer altså ikke til at ske!” siger han bestemt, og det ligner nærmest, at han væmmes ved et eller andet. ”Så siger vi det. Vi ses,” siger han og ligger på. Han ligger den i sin lomme og kigger på mig. Jeg kigger væk fra ham.

”Oh my god. Nej. Bailey, vil du gøre mig en tjeneste?” spørger han hurtigt. Jeg kigger forvirret på ham, men nikker dog.

”Kan du se den pige derovre?” spørger han og peger diskret hen på en blond pige. Jeg nikker forvirret. ”Det er min ekskæreste. Hun tror, at jeg ikke er kommet mig over hende, så hun skriver hele tiden til mig. Hun fortæller mig, at hvis jeg vil have hende tilbage, skal jeg bare sige det, men jeg fortæller hende altid, at jeg ikke vil have hende tilbage. Jeg kan ikke lide hende længere, men det tror hun,” siger han og vælger en lang forklaring. Jeg sukker.

”Okay,” mumler jeg, og hans mundvige trænger op i et stort smil. Han ligger sin ene arm omkring mig og trænger mig ind til sig med et smil.

”Justin, det er længe siden,” siger blondinen falsk og kigger på ham med et falsk smil. ”Og det er så... din nye kæreste?” spørger hun og kigger en anelse ondt på mig.

”Ja, det er Bailey,” smiler han og kysser mig på kinden. Og på en måde... så følte jeg mig speciel. Helt ærligt. Skolens mest populære dreng kysser mig på kinden, selvom det bare er skuespil. ”Men vi ses vel nok,” smiler han til hende og går videre med mig. Han kigger bagud, og han tager min hånd, imens vi går. Hun kigger sikkert stadig. ”Jeg skylder dig en tjeneste,” hvisker han i mit øre. Jeg ser mit hus længere fremme, så jeg nikker bare til ham. Åh ja, det gjorde han fandme...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...