Dødens øjne

- Hun var 12 da hun opdagede det. De mobbede hende, drengene fra hendes skole. Hun så på dem med et blik der kunne dræbe og de faldt om en efter en. -
Julia er 17 år gammel og kan dræbe alle, med hendes blik. Hun mangler et offer og falder så over nabodrengen, som lige er flyttet ind.

3Likes
13Kommentarer
2122Visninger
AA

5. De første opgaver

De sad overfor hinanden i græsset, i hendes have. "Hvad vil du mig?" Spurgte han, efter lang tids stilhed. Hun trak kort på skulderne. "Jeg er ikke helt sikker, men jeg har altid ønsket mig, et offer." Svarede hun og lagde sig ned. Han sukkede dybt og lagde sig ved siden af hende. "Første opgave. Du skal lave med til mig i aften. Mine forældre kommer ikke hjem før i morgen." Sagde hun. "De er taget hjem til min mormor. Så jeg har intet at lave, derfor skal du også underholde mig." Fortsatte hun. Han nikkede lidt. "Okay." Svarede han. Det var jo ingenting, tænkte han. Han havde ret, det var ingenting, men det var kun begyndelsen. Han fortrød allerede, at han havde været så opsat, på at lærer hende at kende. Han ønskede at han var blevet i Atlanta og aldrig var rejst til LA. Han var ikke skabt til at være et offer og hvad ville hans fans ikke sige, hvis de fandt ud af det. De ville gå helt amok og angribe hende. Hey, måske skulle han fortælle det, til dem? Nej, så ville hun bare slå dem ihjel. Han lå og tænkte over hvad han skulle gøre, da en tanke slog ham. Han skulle bare få hende til at blive forelsket i ham. Så ville hun helt sikkert ikke behandle ham som et offer. Efter de havde ligget i lidt tid og kigget på skyerne, som bevægede sig langsomt over himlen. Julia satte sig hurtigt op. "Kom vi skal ud og gå." Sagde hun med et smil og rejste sig op. "Behøver vi virkelig det?" Spurgte han og sukkede opgivende. "Ja." Sagde hun og så straks alvorlig ud. Han skyndte sig at rejse sig op og fulgte efter hende ind i hendes hus. "Hvad skal vi?" Spurgte han, da de lidt efter befandt sig udenfor hendes hus. "Jeg skal shoppe og du skal med, så jeg ikke selv behøver at bære mine poser." Sagde hun og begyndte at gå. Da de nåede til centeret, gik det løs. Hun var inde i hver eneste butik, for at kigge efter noget og han sukkede hver eneste gang, hun fandt noget. Så var der bare mere at slæbe på. Efter flere timers shopping, tog de hjem igen. Justin smed sig i sofaen, efter at have sat alle poserne på gulvet. "Hey du. De skal op på mit værelse." Sagde hun og gik så ud i køkkenet, efter et glad vand. Han rejste sig op, med et irriterende blik og bar så poserne op på hendes værelse. Han faldt udmattede om i hendes seng bagefter. Lidt efter kunne han mærke at der var en, der lagde sig ved siden af. Han åbnede øjnene og så Julia ligge få centimeter fra ham, med lukkede øjne. Han lukkede øjnene igen, med et lille smil. Det var ved at blive mørkt, da de begge vågnede igen. Justin straks sig lidt og satte sig så op. Julia lå bare og kiggede fraværende op i loftet. "Skulle jeg lave noget aftensmad eller hvad?" Sagde han, imens han træt gned sig i øjnene. "Ja." Sagde hun og kom til sig selv igen. "Hvad vil du have?" Spurgte han. Hun satte sig op, med et lille smil. "Pandekager." Svarede hun og lignede et meget glad barn. Han grinede lidt og rejste sig. "Okay. Så får du pandekager." Sagde han og forsvandt ud af værelset. Hun rejste sig fra seng og gik ned i stuen, for at tænde for tv'et. Der var ikke rigtigt noget spænende, så hun satte en film på. "Så er der pandekager." Råbte Justin ude fra køkkenet. Hun hoppede op af sofaen og løb nærmest ud i køkkenet. Da de spiste, snakkede de ikke rigtig sammen, de var først da de sad inde i stuen at tavsheden blev brudt. "Jeg keder mig." Sagde hun og kiggede surt på Justin. "Eh okay. Hvad har du lyst til at lave?" Spurgte han så. "Noget sjovt." Svarede hun. Han tænkte lidt. "Okay, jeg har en idé, men jeg skal lige hente mine okay?" Sagde han. Hun nikkede lidt og så forsvandt han ud af døren. Hun sad tilbage og kiggede efter ham. Hvad mon han havde fundet på?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...