Paradise ☆ Justin Bieber

"We don't live in a paradise."

Emilie Bieber skriver fra Justins synsvinkel og Just meღ skriver fra Adrianas synsvinkel. Håber i vil kunne lide vores novelle!:)

13Likes
61Kommentarer
3237Visninger
AA

5. Justin's synsvinkel

Det var ret irriterende at hun blev ved med at skrive til mig, at hun ikke var hvem hun var. Hun havde skrevet hun hed Adriana, og hun havde sendt et billed, af en tilfældig pige hun havde mødt. Det var bare for latterligt, men jeg var for tæt til at skrive mere, da jeg næsten lige havde stoppet koncerten. Jeg var ekstrem udmattet efter koncerten. Det tog mig normalt to timer at køle ned igen, men heldigvis gik der ikke lang tid, før jeg kunne skrive igen denne gang.

Jeg savner dig, skat.

Havde jeg skrevet. Jeg håbede på Selena ville svare på beskeden, men det så det ikke ud til. Jeg var kommet hjem, og det første jeg gjorde var at smutte i seng, for klokken var nemlig mange. Jeg plejede at falde i søvn til noget musik som jeg kunne lide, og så slukket lys. Lige da jeg kunne mærke omkring mig forsvinde, kom der den højeste støj fra min mobil, som jeg havde sat i vindueskammen tæt på sengen. Udmattet tog jeg fat i mobilen og stønnede, fordi mine arme var helt ødelagte. Jeg så jeg havde fået en besked fra Selena. Jeg var glad for hun endelig svarede mig, men beskeden hun havde sendt mig, var lidt ude af mine forventninger.

Stop med at kalde mig det!

Jeg var chokeret over beskeden, men jeg valgte at grine af det. Hun drillede mig sikkert bare, ellers var hun bare sur på mig, og ville ikke have jeg skulle kalde hende søde ting. Jeg kunne høre mig selv trykke på skærmen på min mobil, så jeg kunne danne mig en sætning. Jeg trykkede 'send', og ventede på Selena ville svare på min besked.

Skal vi ikke mødes imorgen? Så kan du jo bevise mig, at du ikke er min Shawty, men det ved vi jo begge godt du er. ;)

Jeg sendte beskeden, og håbede på Selena snart ville svare. Jeg ville gerne ses med Selena, da jeg savnede hende lidt. Jeg savnede hende altid, men jeg kunne jo ikke altid ses med hende. Jeg ventede på hun ville svare, og jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg så hun havde skrevet tilbage mig med, hvor hun skrev ja.

Så skulle jeg egentlig bare forberede mig på imorgen, og finde ud af hvor vi skulle mødes og hvornår. Jeg skulle ikke se tåbelig ud, så jeg måtte gøre lidt ud af mit udseende, men jeg ville ikke ligne en komplet idiot. Jeg skrev til Selena, stedet vi skulle mødes, og hvornår. Jeg syntes det kunne være fedt, hvis vi kunne mødes foran Rockefeller center klokken seks om aftenen. Det ville være perfekt, for mig i hvert fald.

Den næste vækkede jeg op ved en irriterende lyd fra mit vækkeur. Lyden af mit eget hit "Baby", der blev skreget ud af vækkeuret. Jeg slukkede trættende vækkeuret, og rejste mig rystende op. Jeg kunne helt klart mærke, jeg havde fået det forkerte ben ud af sengen. Jeg traskede ud i badeværelset, og startede med at børste mine tænder grundigt, og derefter svinge lidt med mit hår.

"Hvordan kan du være du altid kommer derud før mig!" kunne jeg høre min mors grinende stemme, råbe ude fra gangen, ligesom den anden dag. Jeg åbnede døren og trådte ud af badeværelset, og nikkede til min mor, der så ganske enkelt forvirret ud. Jeg løb nedenunder og tog en bolle og spise, så jeg fik lidt sundt at spise. Måske var det ikke just sundt, men det var bedre end det McDonalds mad, jeg plejede at få én gang om ugen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...