Paradise ☆ Justin Bieber

"We don't live in a paradise."

Emilie Bieber skriver fra Justins synsvinkel og Just meღ skriver fra Adrianas synsvinkel. Håber i vil kunne lide vores novelle!:)

13Likes
61Kommentarer
3221Visninger
AA

6. Adriana's synsvinkel

Jeg tog et langt bad, nød det varme vand der skyllede ned over min nøgne krop. 

             Jeg satte ikke mit hår op, jeg ville gerne se lidt pæn ud men alligevel bare være mig selv. Jeg skulle møde ham Justin der mente jeg var hans kæreste, jeg skulle fortælle ham hvem han skrev med og bede ham om at lade mig være. I starten ville den mulighed slet ikke have været der, men nu følte jeg en stor trang til at få ham til at holde op. Jeg ville vide hvem han var, men ikke mindst forklare ham at det var et forkert nummer han havde fundet. 

             Jeg tog min jakke og mine sko på, og gik ud til den blide luft der kærtegnede min kind. 

             Er du på vej, skat?

             Jeg skar tænder, da han stadig gav mig de irriterende kælenavne, jeg skulle bære indtil han så mig i virkeligheden.            

             Jeg er ikke din skat!

              Skrev jeg irriteredet tilbage, og slukkede så mobilen før han nåede at svare, der var fyldt med mennesker på gaden, så det kunne godt blive svært at overbevise Justin om at det var mig, han skrev med. Dér slog det mig, hvordan skulle jeg vide hvem Justin var? Hvordan han så ud? 

               Jeg tændte min mobil, og ringede ham op han tog den heldigvis hurtigt. 

               "Hey Shawty, hvor bliver du af?" Jeg sukkede, måske kunne han høre på min stemme at det ikke var mig? "Hej Justin, have jeg skal kunne finde dig?" Han grinte lidt, fedt han kunne altså ikke høre forskel på min stemme og hans kærestes! "Drop det der, Selena, jeg ved jo godt du jokker!" Selena? Jeg var altså hans kæreste Selena? "Justin, jeg kenderikke nogen Selena! Sig præcis hvor du står, og hvordan du ser ud!" Næsten hvæsede jeg, men hans humør lød ikke til at ændre sig. "Jeg sidder på en bænk, udenforan Rockefeller center. Mit hår er brunt og kort klippet -" Han tav lidt, som om han tænkte lidt over om han skulle sige noget eller lade være, "Min trøje er sort, og mine bukser er også sorte..." Okay? Jeg så ud over menneske mængten, alle drengene så ud som han beskrev!

              "Okay dig finder jeg jo bare lige! Du ligner så alle de drenge jeg kan se herfra," jeg var ved at blive ret muggen, selvom det jo ikke var hans skyld. Han grinte, en hæs latter men tav så igen på den samme måde som før som om han tænkte på at sige en hemmelighed eller noget i den stil. "Kig efter et kendt ansigt, et du har set mange steder!" Iih flot Justin, jeg kender dig jo ikke!

              Da jeg kom ned til den første bænk jeg kunne finde, var den tom. Jeg stønnede irriterede, Justin havde lagt på og lade mig finde ham alene. Jeg gik videre, indtil jeg fandt en bænk med en dreng på. Han havde høretelefoner på og så den anden vej, hans trøje var sort og det samme med hans bukser. Han havde røde sko på og sad og vippede med foden, sikkert i takt med musikken. Jeg så nogle piger gå over til ham, hvorefter han tog høretelefonerne af og snakkede lidt med dem. De smilede stort og lignede nogen der var i himlen, de ville endda have et billede med ham! 

             Jeg rystede på hoved, da jeg tog mig selv i at stå og stirre på ham. Med langsommeskridt gik jeg hen til ham, hans blik var vent mod mig nu og han smilede til mig. 

             "Hej Justin, jeg er Adriana." Jeg rakte hånden frem, og ha tog imod den. Han så ventende på mig, somom han ventede jeg skulle hoppe op og ned eller noget i den stil. "Jeg er træt af, at du skriver til mig som om jeg var din kæreste." Han undekæbe røg en lille smule ned, "du løj faktisk ikke..." Mumlede han forbavset, jeg rystede på hoved. "Det var jo det jeg skrev til dig!" Jeg så på ham, hans øjne var brune og hans hår var som han beskrev. Kort klippet og brunt, det så ud som om han havde brugt meget voks, men det gjorde alle drenge vel? Alligevel virkede han anderledes, han virkede faktisk bekendt, men jeg mente dog ikke jeg kendte ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...