Lille Mig

Folk tror altid, det handler om de største; men næ, nej det handler om lille bidte mig! Jeg er en lille, tyk engels undulat, så nu skal du høre min historie.

3Likes
9Kommentarer
1134Visninger

1. Lille mig

Jeg sad i en lille papæske og ventede på og se, hvad der skulle ske. Jeg er lige blevet hentet af en familie, og det er nu tredje gang…

 

 

Jeg sad i et bur i dyrehandel. Jeg sad og snakkede med de andre, og vi hyggede os rigtig meget. Og lige pludselig kom der nogle mennesker, og alle de andre begynde at gøre sig til i håb om, af der var nogen, der ville købe dem; men jeg sad bare og kiggede og ventede på, de var væk. Jeg har prøvet at gøre mig til så mange gange; men det nytter ikke noget for jeg bliver aldrig købt.

Men til min store overraskelse kiggede damen på mig! Jeg gav et lille pip fra mig, og damen begyndte at snakke med dyrehandleren. Jeg kunne ikke høre, hvad de snakkede om. Damen viste dyrehandleren et stykke papir, og så gik de..

De andre begyndte af skrige i vildenes sky i håb om af få noget opmærksomhed, men ingen ting skete. Hun var gået. Jeg blev så trist indeni. Jeg troede lige, jeg ville blive købt. Den måde, damen kiggede på mig på - - det var et ”jeg –ville –købe –” – blik. Men, næ nej, hun var væk nu. Jeg vendte mig om mod væggen og satte mig rigtig godt til rette i håb om, af jeg kunne sove; men nej, jeg kunne ikke sove.

Lige pludselig begynde de andre at pippe. Jeg vente mig om for af se, hvad de pippede ad. Til min store overraskelse var DAMEN kommet tilbage. Hun kiggede lige kort på mig, og jeg gav et lille pip fra mig. Hun begynde af fløjte hun nikkede til dyrehandleren. Jeg blev puttet ind i en papkasse! Da vi kom ud i det blå, kiggede jeg ud gennem hullerne i papæsken, og jeg kunne se alle de dejlige ting; biler, blomster, græs, og ja, husene og den dejlige luft. Jeg tog en dyb indånding. Damen stoppede op og gav sig til at finde et eller andet. Jeg kunne ikke høre, hvad det var, indtil hun låste sin bil op. Så fandt jeg jo hurtigt ud af hvad det var. Da jeg sad i bilen, kom jeg til at tænke på min gamle ven trofast - en dejlig hund, min gamle familie havde. vi var altid sammen – i tykt og i tyndt. vi hyggede os rigtigt, og jeg var altid med ude i haven, når trofast var der; men det forbi nu; jeg ser ham nok aldrig igen. Da bilen stoppede, gik damen ud af bilen og lukkede døren igen. Hun tog alle de andre ting ud bare ikke mig! Jeg ventede længe, syndes jeg. Til min store glæde og overraskelse Kom hun og hentede mig. Jeg blev ført ind i huset, og jeg kunne høre, at jeg ikke var det eneste kæledyr, hun havde. Der var også en hund. Damen begynde at snakke til hunden med en lav tone. Jeg kunne ikke rigtig høre, hvad hun sagde… Jeg begynde af blive utålmodig, så jeg snakkede og snakkede. ” må jeg komme ud, må jeg komme ud,? Sagde jeg. Damen begynde af fnise. ”rolig nu kammerat,” fnisede hun. Jeg tænkte på om det nu var en god ide, at jeg havde sagt noget; men nu hade jeg jo gjort det. jeg blev ført ind i stuen, hvor jeg blev sat på et bord. Jeg kunne høre noget snuse. Jeg begynde af pippe igen. Tænk, hvis det var trofast!! Jeg pippede og pippede, indtil jeg blev lukket ud. Jeg løb så hurtigt, som mine små, tynde ben kunne; men da jeg kom ud, stod der en lille, tynd hund.

”Hej, jeg hedder Manna,” sagde hun. Jeg blev helt ked af det indeni.

”Jeg troede, du var trofast,” sagde jeg.

”Ja, det ved jeg. Du savner ham, ikke?”

”kender du ham?

”Ja, det gør jeg da,” sagde hun,” han er en af mine gamle venner,” smilede hun. Mit hjerte sprang et slag over, jeg blev helt glad indeni. Det spruttede ud ad mig som et vandfald: ”hvor er han? Har han det godt?” Rolig nu lille ven! hvorfor tror du; damen har købt dig? hun kender godt Trofasts ejer. Hun ved godt, I gerne vil se hinanden,” sagde Manna.

”hvornår skal jeg så se ham?”

Du kommer hjem til ham, lige så snart damen har snakket med hans ejer,” sagde hun meget kort.

Jeg begynder at tænke. Tænk, hvis det ikke var rigtigt. Så kunne jeg se min gamle ven igen. Damen, der hade købt mig, vandrede rundt inde i stuen og kiggede i skuffer og skabe. Jeg begynde at tænke på trofast igen. Bare han er hos vores gamle ejer - en rigtig sød, gammel dame, der bor ude på landet. Åh, der er så dejligt derude, tænkte jeg.

Damen, som ellers lede og lede, stoppede pludselig op. Hun kiggede det papir igennem, hun havde fundet, og læste det igen. Hun kiggede det igennem to gange og gik hen til telefonen. Hun tastede et nummer ind og ventede på svar. ”Hej, er det hos Hansen?” sagde hun hurtigt. Hun lyttede til personen i den anden ende og sagde så: ”Er det? Nå, det var godt. Jeg har din undulat som lovet.” Man kunne høre en glad stemme i den anden ende. Jeg kiggede på hende og begynde at pippe i vilden sky. Damen tyssede ad mig Og snakkede, vider og vider. ”Ja, i morgen kl.1 – ja, det en aftale.” Hun lage røret på og gik

Den nat kunne jeg ikke sove. Jeg glædet mig til næste dag!

”Kom, vi køre nu,” sagde damen. Jeg pippede lidt, og damen tog mig med ud i bilen. Vi kørte og kørte, og endelig var vi der. Vi parkerede uden for huset, og damen tog mig ud af bilen og gik hen til døren og bankede på. Der kom en og åbnede: En stor, uhyggelig mand kom i døråbningen. ”jaaaar,” sagde manden og kiggede på mig. damen rømmede sig og spurte, om det var her, fru Hansen boede, og manden sagde: ”jo, det er det da –” og tog mig med ind og sagde farvel til damen. Da vi kom ind i stuen, hang Trofasts pels på væggen! Jeg blev bange og skreg, så højt jeg kunne. Manden fandt en rigtig stor kniv frem og kom hen mod mig. Jeg skreg! Jeg vågnede med et sæt! Puha, det var bare en drøm. Solen var fremme, og damen kom til syne. Jeg glemte alt om min drøm ved lugten af kaffe. Jeg elsker kaffe..

”Kaffe, kaffe, kaffe,” sagde jeg. ”Kaffe!” Damen kom hen til mig og grinede af mig. Kan du godt li’ kaffe?” sagde hun. ”Ja, kaffe,” sagde jeg igen. Damen kom med en skål, og jeg fik lidt kaffe. ”Dejligt,” tænkte jeg, ”mmmmm, hvor er det dejligt!” Jeg drak min kaffe, og så køre vi. Lige som i min drøm kørte vi længe – rigtig, rigtig længe. Jeg så på alle træerne Og husende og menneskerne - - - og så faldt jeg i søvn igen, jeg drømte ikke noget. Jeg vågnede ved, af bilen stoppede, og damen steg ud og hentede mig. Vi gik hen til husdøren, og hun bankede på. En gammel dame åbnede. Det var fru Hansen. Jeg var så bange for, at det var den grimme mand i min drøm, der åbnede; men heldigvis var det go`e, gamle fru Hansen!

”Hej med dig, min snut!” sagde den gamle dame til mig. Jeg blev så glad, at jeg pippede og snakkede og pippede og snakkede. De og de to damer grinede af mig, og vi gik indenfor. Jeg ventede på, Trofast skulle komme, men han kom ikke. Jeg blev bange indeni, og jeg råbte: ”Trofast! Trofast!”

Den gamle dame kiggede, på mig også på den anden dame:

”Åh, Gud,” sagde damen, ”Trofast – ja, selvfølgelig!”

Hun åbnede døren og kalde på ham og gik hen og åbnede mit bur. Der gik et godt stykke tid - - så var han der! Trofast kom ind, og jeg pippede helt vildt og sagde: ”Trofast! Trofast!” Damerne kiggede på os og grinede. Jeg var så glad indeni. Min gamle ven og jeg var endelig genforenet.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...