Writer of the heart

Claire vejer 30 kilo for meget, da hendes forældre fortæller de skal skilles og at hendes mor flytter il New York med hende. I løbet af de måneder op til flytningen taber Claire sig og forvandler sig fra tyk til smuk. Claires et og alt er bøger og selvom hun ikke ved det har hun et forfatter talent der vil noget. Læs om hvordan det hele går hende...

5Likes
7Kommentarer
3425Visninger
AA

15. Felix

Jeg gik fordybet i en bog rundt på biblioteket. Jeg er nok lidt nørd men jeg elsker det sted. Der er så fredfyldt g en dejlig støvet duft af bøger. Jeg drejede om en reol og ramlede ind i en person. ”Undskyld!” sagde en behagelig stemme, han så ud til at opdage noget. ”I mean Sorry!” sagde han hurtigt. ”Det gør ikke… I mean it doesn’t matter,” sagde jeg hurtigt. ”Did you just speak Danish?” undrede han sig. “Why?” spurgte jeg. ”I don’t know,” sagde han. ”Jeg må vidst se at vænne mig til det,” mumlede han for sig selv. Første nu kiggede jeg rigtigt op af bogen.

Okay! Han var lækker. Han havde kastanjebrunt hår, samme farve øjne og ansigtstrækkende var skarpe og præcise. Øjnene og munden havde det her drilske over sig, som gjorde man straks tænkte på en lille dreng, men samtidigt udviste de også alvor, hvilket var noget af det man faldt for.

”Jeg har boet herovre i to år nu og jeg er stadig ikke vænnet mig til det,” grinte jeg, da jeg opdagede at han var dansk. ”Så du er dansk?” spurgte han usikkert. ”Jep,” svarede jeg. Han kiggede op og ned af mig. ”Wow!” sagde han ærligt. En reaktion jeg tit fik. ”Hvad laver du herovre?” ”Jeg bor her med min mor,” svarede jeg. ”Så du er ikke noget? Jeg mener du har ingen karriere du gerne vil have. Jeg er her fordi jeg gerne vil være skuespiller,” sagde han målrettet. Han virkede forfærdeligt ærlig. ”Faktisk er jeg noget. Jeg var model, til jeg gik ned med anoreksi, men nu er jeg ikke mere end 15, så jeg går mest i skole,” gav jeg igen. ”Jeg blev færdig med gymnasiet sidste år og fik så en rolle i en stor dansk film. Nu er jeg så her,” sagde han. Det ville sige han var 18-19.

”Hvad hedder du?” spurgte han. ”Claire Smith og du?” smilte jeg. ”Felix Lindgren,” svarede han tilfreds. Min mobil ringede. ”NU! CLAIRE! NU!” lød det fra den anden ende. Jeg var stukket af fra skolen da vi ingen lære havde. ”Coming!” sagde jeg hurtigt. ”Jeg bliver nødt til at gå nu. Min lære er lige dukket op,” sagde jeg og begyndte at løbe. Han snuppede min arm. ”Må jeg ikke få dit nummer?” spurgte han. ”Selvfølgelig,” sagde jeg og gav ham mit visitkort.

Et par måneder senere

Det ringede på døren og jeg løb ud og åbnede. Felix smilede sit drilske og charmerende smil til mig. ”Hej smukke,” smilte han  og kyssede mig hurtigt. ”Er du slet ikke nervøs?” spurgte jeg grinende. ”Egentligt ikke,” smilte han. Felix og jeg var begyndt at komme sammen og mor ville gerne møde ham. ”Drop that Emily! You aren’t going to call me at this mobile… Girl I see you every day! Well that is different!” kom det fra Paul. Mor kom løbende ind. ”Hej, jeg er Gina,” smilte hun. ”Girl! You have got to be kidding me!” råbte Paul. Han og min mor skulle flytte sammen her I lejligheden om en måned. Jeg havde efterhånden vendet mig til det. ”Bare rolig mor… han er dig ikke utro. Jeg tror bare han prøver at fortælle Emily, at man ikke ringer til sine læres private mobil, for at forsøge at fortælle ham, at man synes man burde have fået mere i karakterer,” sagde jeg. ”Er hende Emily fatsvag da?” rynkede min mor på næsen. ”Netop!” gav jeg hende ret. Vi satte os til bordet og fik mors gode måltid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...