Forbidden Rose

Will's kæreste Rose dør i en bilulykke, og hun er nu fanget i Den Anden Verden, hvor den slags kærlighed ikke kan foregå. Will lever nu stadig som menneske - fordybet af den nagende sorg, hans eneste ene efterlod. Will kan godt rejse til Den Anden Verden uden at være død, men på begrænset tid. Han finder ud af, at livet efter døden overhovedet ikke er som han havde forestillet. I Den Anden Verden er Rose fanget i Dødens Brønd sammen med de andre døde mennesker. Deres hersker er Mørkerts Fyrste i Dødsriget. Han samler på udødelige sjæle, og han finder ud af at Rose's sjæl er sjælden og unik. Hvis Will vil redde Rose fra at miste sin sjæl og derefter bringe hende tilbage til livet, kræver det en høj pris - nemlig hans egen sjæl...

0Likes
2Kommentarer
744Visninger

1. Prolog

Til at startede med var det værste ved det, at vi havde været uvenner den dag, hun blev påkørt. Det gjorde mig rigtig ked af det - og skyldig. Jeg SÅ at hun blev påkørt, og fem minutter forinden havde jeg aftalt med mig selv at jeg skulle sige undskyld, når hun kom hjem. Men hun kom aldrig hjem.

//Hun var forsinket. Jeg begyndte at undre mig over, hvor hun blev af. Jeg tog jakke og sko på og gik udenfor. Jeg vidste jo hvilken vej hun ville komme kørende i bilen, så jeg ville jo møde hende på et tidspunkt. Jeg gik ned ad gaden, gik bare derudaf, på vej hen mod hendes arbejdsplads, som lå længere inde i byen. Jeg nåede ned til det store lyskryds, og her så jeg hende. Hun holdte for rødt og ventede. Lyskeglen skiftede til grøn, og Rose kører frem. Jeg vendte mig halvt om, men dét jeg så ud af min øjenkrog fik mig til straks at vende mig om igen. En sort bil var kørt over for rødt med fuld fart, og brasede lige ind i vores blå skoda, så den krøllede helt sammen. Det hele skete på et splitsekund, og jeg stod bare og stirrede på vraget - i chok og helt ude af stand til at huske hvordan man trækker vejret. Rose... Pludselig følte jeg det som om at nogen slog mig i hovedet og vækkede mig, fik mig til at tænke og trække vejret igen. Jeg forstod pludselig, hvad der egentlig var sket. Det gjorde mig skrækslagen og jeg spurtede afsted hen mod vores bil - eller nærmere det, der var tilbage af den. Jeg kunne ikke åbne døren i den side, den sorte bil var brast ind (førersædet - der hvor Rose sad), så jeg var nødt til at åbne døren i passagersiden og trække hende ud den vej. Hun var helt gennemvædet af blod; især hendes hoved, hendes arme og ben sad i helt forvredne stillinger. Hun trak ikke vejret. Det slog benene helt væk under mig. Jeg brast sammen midt på vejen og vuggede bare Rose i mit skød.//
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...