You and I Forever 4

Gwen er sønderknust efter Lucas smuttede, fordi han ikke vidste hvad han skulle gøre. Drogo har lovet Gwen at han vil gøre alt for at få Lucas tilbage til hende.
Emery er i tvivl om hvem hun elsker. Felix eller Caron? Det gør det ikke meget nemmere, at hun føler skyld over at Lucas stak af. Hun holder derfor øje med Gwen og Drogo.

12Likes
97Kommentarer
4405Visninger
AA

4. Kapitel 3 - Emery.

Jeg sprang fra træ til træ, mens jeg ledte efter spor. Pludselig kunne jeg lugte en fremmed lugt. Helt sikkert en ulv. Kunne det være en gennemrejsende ulv? Eller en varulv som hed Lucas? Jeg håbede det sidste og fulgte hurtigt lugten. Så sprang jeg ned på jorden, der kunne jeg komme hurtigere frem. Jeg styrtede hen over skovbunden… og stoppede.

Lugten var stoppet. Midt i det hele. Sporet endte blindt. Måske havde han sprunget? Lavet det så sporet så blindt ud? Men jeg tvivlede på det. hvis han havde sprunget, ville jeg stadig kunne lugte ham. Spore ham. Måske… måske havde han forvandlet sig til menneske! Jeg kiggede opmærksomt omkring mig. Så hørte jeg en raslen og derefter en snerre. Jeg smilede skævt. Han havde været forvandlet, men havde forvandlet sig til varulv.

”Hvad så Lucas? Skal du have en godbid?” grinede jeg og vendte mig om mod personen der snerrede af mig. Jep. Der stod en lysebrun ulv og stirrede på mig. Jeg smilede skævt. Det var helt sikkert Lucas. Da han genkendte mit ansigt, blev hans holdning fra vred, til nervøs og så peb han lidt af skræk. Pludselig vendte han ryggen til mig og stak af. Jeg stod bare og stirrede efter ham. Var jeg virkelig SÅ uhyggelig?

Jeg sukkede og begyndte så med hænderne i lommen at gå tilbage. Jeg var for doven til at løbe. Pludselig var der en varulv et stykke foran mig. Da den så mig sprang den straks frem. En unge. Ikke så stor. Jeg rakte roligt en hånd frem og stoppede med lethed den lille ulveunge. Den prøvede desperat at slå kæberne om min hals, men den var næsten en hel meter fra min hals så det var ikke så svært at stå stille.

Jeg gav så slip og drejede mig en halv omgang. Hvalpen løb direkte ind i et træ, da den ikke havde set jeg havde flyttet mig. Da den ramte træet forvandlede den sig til et menneske og begyndte at græde. Jeg gik stille hen til barnet. En dreng. Jeg satte mig på knæ foran ham og smilede skævt til ham.

”Hvad så hvalp?” grinede jeg svagt. Han kiggede på mig og snøftede. Så tørrede han sine øjne og rettede ryggen.

”Jeg er tilværtifald ikke en hvalp!” sagde han og skubbede underlæben frem. Så kiggede han nærmere på mit ansigt. Pludselig gispede han og begyndte at pege på mig. Hvorfor nu det? Havde jeg noget mellem tænderne? Han begyndte at sige noget der lød som ’du, du, du’. Jeg hævede et øjenbryn.

”Ja, jeg er mig?” sagde jeg med et skævt smil. Han snappede efter vejret. Så stak han i et hyl. Jeg skyndte mig at smække en hånd over hans mund. Hvis han begyndte at larme nu, ville Gwen komme og se mig. Jeg flyttede forsigtigt min hånd for hans mund. Da han ikke begyndte at skrige igen smilede jeg bredt til ham.

”Du er en vampyr!” sagde han så. Jeg sukkede og rullede med øjnene.

”Ej DET vidste jeg ikke.” sagde jeg ironisk. Den lille hvalp kiggede undersøgende på mig. Så smilede han en smule.

”Du er Emery.” slog han så fast.

”Altså det er da godt jeg har mødt dig! Nu ved jeg at jeg er vampyr OG hedder Emery. Tak for det hvalp.” sagde jeg sarkastisk med et skævt smil.

”Jeg kender Gwen!” sagde han og lød helt stolt. Virkelig?

”Så, du ved hvad jeg hedder. Hvad er dit navn?” spurgte jeg, mens jeg fik min stemme til at spinde. ”Chiumbo!” smilede han. Jeg sendte ham et skævt smil og rodede op i hans hår. Så gik jeg.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...