You and I Forever 4

Gwen er sønderknust efter Lucas smuttede, fordi han ikke vidste hvad han skulle gøre. Drogo har lovet Gwen at han vil gøre alt for at få Lucas tilbage til hende.
Emery er i tvivl om hvem hun elsker. Felix eller Caron? Det gør det ikke meget nemmere, at hun føler skyld over at Lucas stak af. Hun holder derfor øje med Gwen og Drogo.

12Likes
97Kommentarer
4377Visninger
AA

30. Kapitel 29 - Emery.

”Okay, forklar.” sagde jeg, mens jeg hurtigt gik op på siden af Sargon. Han skævede over til mig, mens han let kløede sig i nakken. Hvis han også var vild med mig, myrdede jeg ham. Jeg havde VIRKELIG nok i… mange!

”Min bror vil gerne snakke med dig.” svarede han bare. Var det, det? Verdens dårligste forklaring til dato! Jeg kiggede irriteret på ham. Ventede. Og ventede lidt mere. Men det virkede ikke som om han ville fortælle mig noget. Så derfor… satte jeg mig ned. Okay jeg var en smule barnlig, men helt ærligt? Det var ham der begyndte!

”Hvad laver du?” spurgte han undrende. Jeg kiggede op på ham med et spidst blik. Så pegede jeg på jorden foran mig. Da han ikke lignede en der ville sætte sig, sendte jeg ham et vredt blik. Hurtigt satte han sig ned.

”Vi kommer INGEN steder, for du har forklaret dig. Hvad sker der, hvorfor skal din bror snakke med mig?” sagde jeg. Sargon kløede sig nervøst i nakken, mens han undgik at kigge på mig. I stedet kiggede han alle andre steder hen.

”Min bror… han sagde at jeg ikke måtte fortælle dig det.” sagde han, mens han sank en klump. Okay, det var tydeligt at det var Sargons storebror og ikke lillebror. Ellers ville han helt sikkert ikke modtage en ordre. Han ville nok nærmere… udgive ordre. Og han virkede helt sikkert som en der var vant til at modtage ordre.

”Du spytter ud, eller jeg knækker nakken på dig, hvalp!” snerrede jeg. Han lignede en der skulle til at svare igen. Så kom han helt sikkert i tanke om hvad der skete for skyggejægerne. Nu så han faktisk bare nervøs ud. Ret nervøs faktisk.

”Men… så kværker han mig…” stammede Sargon. Okay så… tøsedreng. Jeg rejste mig op, og slog ham i baghovedet. Han væltede, og landede præcis der hvor jeg ville have ham til at lande. Lige ned i en vandpyt. Han gav et meget tøset skrig fra sig, og skyndte sig at rejse sig op. Jeg begyndte straks at grine.

”Okay, ud med sproget.” sagde jeg. Dog grinede jeg ikke længere, men kiggede bare hårdt på ham. Sargon sank en klump, mens han kløede sig i nakken. Jeg stirrede på ham. Han kiggede alle steder hen, end på mig.

”Okay, han vil lave en forening med dig.” stammede han så. En forening? Hvordan det? Men jeg kunne godt mærke at Sargon faktisk ikke VIDSTE mere. Så jeg begyndte at gå i den retning vi var gået før. Til sidst kom Sargon op på siden af mig, og begyndte at dirigere mig af sted. Jeg holdt godt øje med landskabet. Så ville jeg ikke fare vild.

”Det er her Emery.” sagde Sargon. Jeg kiggede på ham. Han stod foran en grotte. Hvorfor boede varulve i grotter? De var kolde og klamme! Og mest af alt: de så GRIMME ud! Meget!

”Okay.” svarede jeg. Sargon begyndte at gå ind i grotten, så jeg fulgte lige efter. Vi gik ind i den klamme grotte, som faktisk ikke var så klam. Men den var fugtig. Hvis de havde børn her, ville de da sikkert være syge nu!

”Vent her.” sagde Sargon. Vi stod foran et tæppe. Bag ved var der sikkert et rum. De kunne nok ikke sætte en dør op her. Det kunne være den ville falde ned. Fordi væggen var glat af fugt. Jeg skulle i hvert fald ikke røre den.

”Kom så.” sagde Sargon, da han stak hovedet ud. Jeg fulgte med ham ind, mens jeg gabte en smule. Så nyste jeg. Her var ret koldt.

”Velkommen Emery. Sargon bare gå.” sagde en stemme. Jeg kiggede op, og tiden gik i stå.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...