You and I Forever 4

Gwen er sønderknust efter Lucas smuttede, fordi han ikke vidste hvad han skulle gøre. Drogo har lovet Gwen at han vil gøre alt for at få Lucas tilbage til hende.
Emery er i tvivl om hvem hun elsker. Felix eller Caron? Det gør det ikke meget nemmere, at hun føler skyld over at Lucas stak af. Hun holder derfor øje med Gwen og Drogo.

12Likes
97Kommentarer
4431Visninger
AA

29. Kapitel 28 - Gwen.

Flanagan kiggede spørgende på mig for at få et svar, men jeg havde ikke tænkt mig at svare. Lucas tog et skridt hen imod Flanagan, imens han holdte øje med mig da jeg kom på benene. Flanagans blik gik fra mig til Lucas og tilbage igen.

Lucas sprang hen imod Flanagan og skulle til at bide hans hoved fra hans krop da jeg pludselig stod foran Flanagan og Lucas var en centimeter fra at ramme mig.

Flanagan kiggede på mig og spurgte målløs "Hvordan kom du herover så hurtigt?" Jeg forvandlede mig tilbage og det samme gjorde Lucas imens at gik bagud.

Lucas kiggede sørgmodigt på mig, og Flanagan sagde forfra "Gwen, hvem er han?" Jeg sukkede, drejede rundt og sagde "Det her er Lucas min 'kæreste'. Og jeg kom så hurtigt herover, fordi jeg har vampyr blod."

Flanagan tog målløst et skridt tilbage og sagde "Men det skulle da ikke påvirke dig. Det er umuligt for en varulv at kunne løbe så hurtigt." Jeg hørte Lucas tage et skridt hen imod os og Flanagan stivnede da han så Lucas.

Flanagan skubbede mig til side og sprang imod Lucas imens han forvandlede sig. Lucas gjorde det samme og man kunne se, hvordan hans øjne lynede imod Flanagan.

Lidt efter fløj en flammerød ulv forbi mig. Lucas stod to meter foran mig og kiggede hen imod Flanagan, der var røget gennem en masse træer. Flanagan peb, men kom alligevel på benene. Jeg kiggede på Lucas der lagde ørene tilbage og kiggede undskyldende på mig.

Flanagan forvandlede sig tilbage og sagde "Er den knægt syg i hovedet?" Jeg kiggede på ham og så han ikke havde fået den mindste skræmme. "Han er ikke spor syg i hovedet. Emery kastede mig omkring en kilometer væk da hun kom til byen og jeg fik en pind gennem maven. Så du er heldig." Han fnyste gik sin vej.

Lucas forsvandt også hurtigt så der var kun mig tilbage. Jeg forvandlede mig hurtigt og løb gennem skoven. Jeg tog først hjem da jeg knap nok kunne gå på mine egne ben. Da jeg endelig kom hjem smed jeg mig på sofaen og faldte i en dyb søvn.

Jeg vågnede ikke engang da min mor stod og ruskede i mig og far der prøvede at hive mor væk fra mig. Men selvfølgelig faldte han bare over sine egne ben. Mor havde til sidst hentet en pande og da hun skulle til at slå mig med den stod jeg hurtigt ovre i den anden ende af stuen.

"Jeg tænkte vi skulle have os en familiedag. Så det vil sige du står for morgenmad til dig selv, middagsmad til os alle og selvfølgelig aftensmad, så laver jeg desserten." Jeg kom i tanke om jeg ikke havde en eneste bid mad hjemme. Lucas havde ædt det hele. Men da jeg tjekkede skabene var de fyldte. "Jeg købte noget mad til dig Gwen."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...