You and I Forever 4

Gwen er sønderknust efter Lucas smuttede, fordi han ikke vidste hvad han skulle gøre. Drogo har lovet Gwen at han vil gøre alt for at få Lucas tilbage til hende.
Emery er i tvivl om hvem hun elsker. Felix eller Caron? Det gør det ikke meget nemmere, at hun føler skyld over at Lucas stak af. Hun holder derfor øje med Gwen og Drogo.

12Likes
97Kommentarer
4378Visninger
AA

22. Kapitel 21 - Emery.

Jeg stod lige foran mit hjem, og skulle lige til at gå ind, da jeg hørte nogen snige sig ind mod mig bagfra. Jeg lod som ingenting, og kørte bare kort en hånd igennem mit månelyse hår. Pludselig var personen bag mig, helt henne ved mig. Jeg lod dog stadig som ingenting. Altså lige til jeg hurtigt vendte mig om, og skreg;

”BUH!” Det var Flammehåret. Han fik et stort chok og fløj næsten 5 meter op i luften. Jeg begyndte straks at grine. Jeg elskede at forskrække folk. Især deres ansigtsudtryk. Flammehåret trykkede en hånd mod sit hjerte. Jeg kunne nemt høre hvordan det bankede af sted bag hans brystkasse. Jeg rakte en hånd frem.

”Du kender mig, jeg kender ikke dig, hit med dit navn!” sagde jeg med et skævt smil. Han tøvede lidt og rakte så sin hånd frem. Jeg tog den og gav den et kort klem. Selvfølgelig uden at skade hans hånd. Ikke lige denne gang.

”Flanagan.” tøvede han. Jeg fniste.

”Flammer i ganen…” grinede jeg. Flanagan sukkede irriteret, mens han kiggede op i himlen. Jeg smilede bare til ham, mens jeg stille prøvede at holde min latter inde. Så kiggede Flanagan endnu en gang på mig. Hans blik var dog ret nervøst. Men nu plejede han jo også kun at snakke med mig, når jeg var vred. Rigtig vred. Men det måtte han altså leve med. Sådan var jeg bare. Men da han så mig smile, slappede han en smule af. Jeg satte mig på jorden, med mine ben over kors.

”Sit! Jeg keder mig, og du er her, derfor skal du snakke med mig!” sagde jeg, mens jeg pegede på jorden. Flanagan satte sig hurtigt ned. Så begyndte jeg at snakke afslappet med ham. Lidt efter lidt, begyndte han også at snakke.

”Emery?” sagde en stemme bag mig. Jeg kiggede mig over skulderen, og så Felix. Han stod helt ret op og ned, med sine arme hængende ned af siderne. For enden af hans arme, sad nogle hårdt knyttet hænder. Var han sur over noget? Men hvad skulle han dog være sur over? Jeg havde da ikke gjort noget. Havde jeg? Ikke hvad jeg kunne huske. Men det kun vel godt være jeg havde gjort noget jeg ikke kunne huske.

”Ja Felix?” spurgte jeg med et smil. Han smilede straks til mig, mens han øjne gled med det samme over på Flanagan. Jeg kendte det blik. Det var det samme Caron havde haft, når jeg havde snakket med en anden fyr. Jalousi. Hvorfor pokker var han det? Var jeg måske ikke allerede hans kæreste? Han havde ingen grund til at være jaloux.

”Kommer du ikke med ind?” spurgte han sødt. Jeg smilede straks. Han var bare så sød! En fantastisk kæreste. Men han var slet ikke som Caron. Sexede Caron. Lækre Caron. Men Felix var også lækker. Tag ikke fejl af det, men det var bare det at… vi ikke havde gjort det. Ikke i nu. Ikke fordi JEG ikke ville. Det var Felix.

”Jo.” sagde jeg og rejste mig. Jeg vinkede kort til Flanagan, og sørgede lige for at sparke sand i hans hoved, før jeg gik hen til Felix. Han smilede til mig. Jeg strakte mig let op, og kyssede hans mund. Felix lagde armene omkring mig, mens han kiggede over min skulder. Jeg ville gætte på at han sendte Flanagan et blæret blik.

”Kom så…” snerrede jeg irriteret og hev fat i Felix. Jeg begyndte at trække ham hen mod slottet, men han stoppede op. Jeg havde ikke lige regnet med det, så først fik jeg ikke trukket ham videre. Han hev mig tilbage, og lagde sin arm omkring min nakke.

”Okay så!” udbrød jeg da vi var kommet ind. ”Hvad fanden gik det ud på?” Felix åbnede munden, men jeg havde ikke regnet med at han ville sige det han sagde.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...