You and I Forever 4

Gwen er sønderknust efter Lucas smuttede, fordi han ikke vidste hvad han skulle gøre. Drogo har lovet Gwen at han vil gøre alt for at få Lucas tilbage til hende.
Emery er i tvivl om hvem hun elsker. Felix eller Caron? Det gør det ikke meget nemmere, at hun føler skyld over at Lucas stak af. Hun holder derfor øje med Gwen og Drogo.

12Likes
97Kommentarer
4382Visninger
AA

18. Kapitel 17 - Emery.

Jeg gabte træt. Hvorfor kunne jeg dog ikke sove for tiden? Det var helt forfærdeligt. Pludselig begyndte mit hoved at dunke. Gwen! Jeg sprang hurtigt og uden at tænke, ud af vinduet, og styrtede hen over jorden. Jeg fulgte efter hendes lugt. Hun var nede ved vandfaldet. Da jeg kom der hen, så jeg hende kæmpe efter livet i vandet. Jeg stoppede og stirrede chokeret på hende. Det var som om min krop fuldstændig var gået i stå.

”Lucas!” hviskede jeg lavt, da jeg så ham stå og stirre på vandet. Så sprang han hurtigt efter hende. Det fik mig til at vågne op. Jeg skyndte mig hen til kanten af vandfaldet og kiggede ned. Lucas havde fået fat i Gwen, og begyndte at trække hende op. Men han kunne ikke, når hun var i sin ulveform. Derfor tog jeg en hurtig beslutning og sprang. Jeg ramte vandet med et højlydt plask, og svømmede hurtigt hen til Lucas. Jeg hjalp ham hen til land.

”Gwen? Gwen se på mig!” sagde jeg, mens jeg nev hende i kinderne. Hun havde forvandlet sig til menneske, da hun var kommet op på land. Jeg kunne høre hende hoste, og hun åbnede svagt sine øjne. Så rejste jeg mig op og skyndte mig væk. Det samme gjorde Lucas. Mon ikke Gwen ville kunne klare sig selv? Det var jeg ret sikker på.

”Emery? Er det dig?” sagde en stemme tøvende. Jeg gik i stå, og vendte mig om. Det var Drogo. Idiot. Jeg kiggede koldt på ham. Han smilede bredt til mig. Hvorfor fanden gjorde han det? Han skulle dø! Og jeg ville med glæde gør det!

”Ja, er det ikke underligt?” snerrede jeg vredt. Han sank nervøst en klump. Hans blik var nervøst. Især da jeg gik helt hen til ham, og stirrede ham ondt ind i ansigtet. Jeg begyndte at prikke ham hårdt på brystet.

”Hør her stodder. Du holder dig fra Gwen, intet kyssen, ingen holden i hånd, ikke en gang et kram, for så myrder jeg dig, langsom og smertefuldt. Fattet det?” ved hvert ord, prikkede jeg ham hårdt på brystet. Da jeg lod min hånd fald ned langs min side, begyndte Drogo at gnide sig smertefuldt på brystkassen.

”Okay… jeg får et blåt mærke.” mumlede han. Jeg sendte ham bare et ondt blik. Han nikkede straks. Men jeg kunne se det falske i hans øjne. Han løj helt sikkert. Jeg tog fat i hans hals og klemte, mens jeg smilede ondt til ham.

”Fattet det nu?” hvislede jeg, mens hans ansigt blev mere og mere blåt. Han kæmpede for at få mine hænder væk, men han kunne ikke. I stedet nikkede han bare svagt. Jeg sparkede ham hårdt i skridtet, og smed ham på jorden. Han rullede sig sammen, mens han stønnede i smerte. Jeg gik forbi ham, mens jeg hurtigt sparkede ham i hovedet.

”Vi ses snart igen Drogo! Nå ja, Gwen ligger ved vandfaldet. Jeg tror Flammehåret sikkert er der nu.” råbte jeg over skulderen. Han hostede svagt. Så kunne jeg høre ham rejse sig, og forvandle sig til ulv. Han begyndte at snige sig ind på mig. Jeg rullede med øjnene. Troede han virkelig ikke jeg kunne høre ham?

Pludselig kunne jeg høre ham sætte af. Jeg blev bare ved med at gå, til jeg vidst han kun var få centimeter bag mig. Så vendte jeg mig lynhurtigt om, og greb ham. Hans øjne vidste overraskelse. Jeg sendte ham et skævt smil, mens jeg begyndte at dreje rundt. Hurtigere og hurtigere. Til sidst stoppede jeg, mens jeg kastede ham væk.

Han ramlede ind i en masse træer. Så vendte jeg igen ryggen til ham, og begyndte at gå hjem igen. Endelig gav han op.

”VI SES!” grinede jeg, og begyndte endnu en gang at fløjte.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...