You and I Forever 4

Gwen er sønderknust efter Lucas smuttede, fordi han ikke vidste hvad han skulle gøre. Drogo har lovet Gwen at han vil gøre alt for at få Lucas tilbage til hende.
Emery er i tvivl om hvem hun elsker. Felix eller Caron? Det gør det ikke meget nemmere, at hun føler skyld over at Lucas stak af. Hun holder derfor øje med Gwen og Drogo.

12Likes
97Kommentarer
4428Visninger
AA

14. Kapitel 13 - Emery.

Jeg kiggede mig lidt om, mens jeg strakte mig. Jeg burde måske gå i seng? Ej jeg gad ikke. Jeg ville hellere bare sidde her og slappe af. I den store stol Felix havde stjålet til mig. Jeg vidste ikke hvem han havde stjålet den af. Det ravede mig også. Jeg synes bare det var vildt sødt. Jeg troede det var som trøst over at jeg ikke kunne snakke med Gwen.

Eller det kunne jeg selvfølgelig godt gøre. Men jeg beskyttede hende. Ved at jeg holdt øje med hende, var jeg sikker på at hun ikke rodede sig ud i alt muligt. Det ville jeg ikke have at hun gjorde. Jeg ville helst have at skal gå som det skal. Så jeg vidste hvor jeg havde hende, så jeg ikke skulle komme styrtende til i sidste øjeblik. Som dengang med skyggejægerne. Og Russell. Gad vide hvor han var nu?

Jeg stirrede ind i væggen, da jeg blev enig med mig selv om at jeg skulle se efter Gwen igen. Jeg kunne ikke sove. Jeg var bare rastløs. Jeg blev altså nød til at se hvad hun lavede. Jeg kiggede over i min seng, hvor Felix som tungt og roligt. Ikke lige som hendes kæreste, som til og med var ham utro, på det groveste. Hvis jeg fortalte ham det, ville han mig så stadig? Jeg vidste det ikke, og jeg var for nervøs til at spørge.

Jeg trak min kappe op og tog stille den sorte hætte over mit hoved. Så kiggede jeg kort på Felix, og så på himlen. Den var fyldt med stjerner. Der var… fuldmåne. Det betød hun ville være ude i skoven sammen med mor. Jeg skyndte mig ud og hurtigt ud i skoven. Der satte jeg mig i et træ, til jeg så Gwen løb med mor lige i hælende. Forskellen var bare at Gwen flygtede og mor JAGEDE. Jeg kiggede lidt på den.

Jeg begyndte at følge efter dem, ved at hoppe fra træ til træ. Jeg fulgte hurtigt efter. De løb ikke så hurtigt, at jeg ikke nemt kunne følge med. Jeg holdt nemt tempoet. Jeg var også blevet meget hurtigere. Nu var der jo også kun tre år inden jeg blev 25. Så ville jeg være fuld vampyr. Jeg var også blevet meget stærkere. Jeg havde været EN af de stærkeste før. Nu var jeg helt sikkert den STÆRKESTE.

Pludselig hørte jeg et kæmpe brag. Jeg kiggede hurtigt ned. Mor havde smadret Gwen ind i en masse træer. Fuck. Mor var VIRKELIG vred nu. Jeg havde altid fået af vide INGEN kunne klare hende når hun var så vred… men jeg ville hellere dø, end at Gwen døde. Jeg hoppede ned bag ved Gwen, så hun ikke ville se mig.

Jeg piftede højt. Mor kiggede straks hen på mig. Jeg stod lænet afslappet op af et træ, med et skævt smil. Mor snerrede højt og vidste tænder. Jeg vippede med øjenbrynene, og hun styrtede med et brøl mod mig. Jeg stoppede hende nemt med en hånd, og kastede hende et stykke væk. Ikke langt, men længere væk fra Gwen. Så sprang jeg hurtigt efter hende.

Mor stod allerede ved kanten af skoven, og skulle lige til at løbe ind i skoven, hvis det ikke var fordi jeg begyndte at knipse med fingrene. Mor vendte sig med et ryk og sprang endnu engang på mig. Jeg smilede skævt og bøjede mig hurtigt, rettede mig op igen, og greb fat i hendes hale. Jeg smed hende hårdt ned på jorden, og satte mig så på hendes ryg.

Mor rejste sig hurtigt op og begyndte at løbe så hurtigt hun kunne, for at ryste mig af. Jeg sad dog bare afslappet på hendes ryg, mens jeg nogle gange stille rykkede i en tot af hendes hår, som fik hende til at dreje.

”Er du træt mor?” spurgte jeg med et skævt smil. Mor var begyndt at løbe MEGET langsommere. Jeg behøvede ikke engang holde fast. Jeg kiggede op på himlen. Solen. Jeg sprang af min mors ryg og fandt hurtigt Gwen. Jeg skulle holde øje med hende.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...