Life goes on - Justin Bieber.

Jessica Braun er datter af Scooter Braun, men er også kendt for at være nære venner med Justin Bieber. Justin og Jessica har et stærkt og specielt bånd til hinanden, men Selena bliver hurtigt jaloux. Justin begynder at bruge mere tid på Selena, end at være sammen med sine venner og familie, får Jessica nok eller vil hun bare lade som ingenting....

120Likes
222Kommentarer
27639Visninger
AA

7. Wow.

Jeg gik med hurtige skridt ud af hotellet, ved parkeringspladsen stod Justins tour bus, men jeg tog mig ikke af den, da jeg var lidt ligeglad. Justin han glemmer mig bare, når Selena er der. Min far ville hele tiden have at jeg skulle have Kenny med, hvor end jeg gik hen, men jeg var bare så træt af det, jeg mener forstil dig at der er en mand i røven af dig hvor en du går hen, fireogtyve/syv! Det er ret belastende.

Jeg gik ned ad gå gade, hvor der var nogle enkle butikker, men ikke det store. Længere henne sad der en dame, med sine to små børn. Hendes og hendes børns tøj var slidt, og de havde ingen sko, de sad bare på kantstenen og tiggede. Normalt var jeg i mod tiggeri, men jeg kunne ikke holde ud af se hende damen være så slidt, med hendes børn. Jeg gik hen og gav hende 5 dollar, det kunne hun sikkert godt få noget for, et eller andet sted. Hun smilede svagt og nikkede som tak, gengældte smilet og gik videre. Jeg vidste ikke rigtig hvor jeg var, men det skulle jeg nok finde ud af på et tidspunkt. 

"Jessica!" Jeg fik et lille chok, da personen lagde en hånd på min skulder. Jeg kiggede hen på personen, selvfølgelig var det Justin. "Hvad laver du her, har du ikke travlt med Selena?" Spurgte jeg hårdt, men jeg prøvede at beherske mig. Han havde vel fulgt efter mig, ellers var han bare heldig at finde mig. "Lad nu hver med det der, hvorfor går du så meget op i at jeg er sammen med Selena?"  Spurgte Justin og kiggede hårdt på mig, men jeg var ligeglad. "Fordi du glemmer mig!" Råbte jeg og gik, men Justin tog fat i min arm.

"Gider du ikke godt at slippe mig, du har andet at tage dig til, right?" Det var ikke et spørgsmål, mere en hentydning. Justin trak min arm, tætter på ham så jeg kom til at stå helt op af ham. "Hvorfor råbte du ude på gange?" Spurgte Justin, og trak mig lidt væk fra gaden. "Min far og jeg var uenige," svarede jeg og kiggede koldt på Justin.

Justins synsvinkel. 

Jeg kunne se på Jessica, hun var tæt på at græde. "Jessica .." Jeg sukkede, men forsatte. "Jeg har ikke set Selena i rigtig lang tid, og vores forhold har ikke ligefrem kørt på skinner, men nu har vi det så godt sammen!" Forklarede jeg, hun svarede ikke, men kiggede bare ned. Jeg havde stadig mit greb rundt om Jessica arm. Hun kiggede op, og åbnede så munden.

"Du behøves ikke at forklare, for jeg ved det godt, men det giver dig ingen ret til at glemme dine venner!" Hun kiggede mig direkte i øjne, og det var tydeligt at se, at hun prøvede på ikke at føle en tåre.  "Lad og tage tilbage til hotellet, og få det ordnet, okay?" Sagde jeg og kiggede på Jessica. Hun nikkede svagt.

Jessicas synsvinkel.

Da vi kom tilbage til hotellet, kom min far hen til mig. Faktisk virkede han meget rolig, ikke sur eller noget. Jeg kiggede ham i øjne, Justin slap grebet om mit håndled. Jeg kiggede lidt ned, han stod ved siden af mig, uden at sige en lyd. Min far stod foran mig, og med ét sukkede han dybt. ”Jessica, kom med!” Sagde min far, som fik mig til at kigge op. Han lavede et håndtegn, som tegn på at jeg skulle gå med ham. Jeg kiggede på Justin, og han nikkede bare. Jeg fulgte med, og vi kom ind i mine forældres suite.

Min mor sad på sengekanten, og Kenny stod ved siden af og Justin fulgte også efter, jeg havde ikke lige troet at Justin og Kenny, også skulle høre med. Jeg prøvede så godt jeg kunne, og ignorere det og fokusere på hvad mine forældre sagde. ”Jessica, hvorfor gik du?” Spurgte min mor, en smule roligt, nok for ikke at der skulle komme en diskussion ud af det. ”I behandler mig som en på seks år ..” mumlede jeg, men så de stadig kunne høre det.

”De prøver bare på at beskytte dig Jess!” Sagde Justin og kiggede hen på mig. Jeg sagde ikke noget, men det gjorde min far: ”Vi holder af dig, vi vil ikke have der sker dig noget!” Der var faktisk en dejligt rolig stemning, der var ingen der råbte eller talte hårdt til hinanden. ”Jamen, det gør der heller ikke!” Svarede jeg, og hentydet til at der ikke ville ske mig noget. ”Hvordan kan du vide det? Vi er i et fremmed land, og man kan aldrig vide hvem der går rundt!” Sagde Justin, han prøvede på at bevare sin stemme. Kenny, stod og fulgte med i samtalen, uden at indføre et ord.

”Jessica, du må forstå at vi kun vil dig det bedste. Vi gør det ikke for at irritere dig, vi gør det for at beskytte dig og det er derfor, vi har Kenny til at beskytte dig og Justin!” Sagde min far, med en stram tone, men han var rolig. Jeg stod lidt og trippede på fødderne, jeg overgav mig. ”Okay fint, det må i undskylde. Jeg tænkte mig ikke om og det var en fejl!” Mumlede jeg, da jeg godt kunne se pointen i at jeg skulle have Kenny med. Nu fortryder jeg bare at jeg gik, da det slet ikke var nødvendigt.

Min far nikkede tilfreds og gik hen og gav mig et dejligt kram og det samme med min mor, så Kenny, imens jeg krammede Kenny sagde jeg: ”Kenny det må du undskylde, jeg skulle ikke havde opført mig sådan, det var dumt af mig!” mumlede jeg. ”Det helt okay, jeg forstår det udmærket godt!” Svarede Kenny og smilede, jeg gengældte. Til sidst, gik jeg over til Justin og krammede ham. ”Justin, det må du undskylde at du skulle bruge din tid på mig!” mumlede jeg og kiggede ned, men Justin løftede mit hoved op med to af sine fingre.

”Jess, jeg vil mere end gerne bruge din tid på dig!” Sagde Justin, beroligende og stille. Jeg nikkede, som okay og gav ham et ekstra kram. Justins koncert var i gang, og jeg var med denne gang. Vi alle var glade, og Selena var der også. Jeg havde snakket en smule med hende, men hun virkede en smule afvisende, altså at hun ikke var interesseret i at snakke med mig. Det ramte et eller andet sted i hjertet, jeg prøvede på at være sød, og hun afviste, men jeg havde gjort hvad jeg kunne.

Det kunne godt være hun bare havde haft en dårlig dag, hvad ved jeg? Det kunne være hvad som helt. Justin kiggede nogle par sekunder ud hvor jeg stod med min mor og snakkede. Hun stod med noget af Justins tøj i hånden, som han skulle have på efter han havde sunget: Eenie meenie med Sean Kingston. Justin smilede, og kiggede så ud mod sine fans igen. Min mor havde lige fortalt mig, at Justin og jeg skulle have undervisning i morgen, og at vi skal være klar når hun kom.

Jeg vidste endnu ikke, hvad tid hun ville komme, men det får jeg vel af vide, senere. Justin og Sean havde sunget sangen færdig, og de begge gik bakestage. Justin svedte, det kunne man tydelig se. Sean og ham havde jo stået og hoppet. Justin smilede til mig, og jeg gengældte, men han gik hurtigt, da han skulle ud og klæde om. Selena stod og ventede på at Justin blev færdig, med at skifte, da hun stod ude foran hans dør. Justin kom ud fra sit rum efter et stykke tid, Selena trak ham til siden. Hun stod og forklarede ham er eller andet, jeg kiggede væk og gik over og tog et æble som lå i en bøtte. Man skulle jo nødig sulte.

Efter jeg havde spist mit æble, var Justin og Selena færdig med at snakke. Jeg kunne ikke rigtig se Selena nogle steder, men jeg kunne dog godt se Justin. Jeg gik over til ham, han stod med ryggen til. Jeg prikkede ham blidt på skulderen og med det sammen vendte han sig om. Han smilede, og jeg gengældte. ”Justin, hvor er Selena?” Spurgte jeg en smule akavet om.

”Hun er taget tilbage på hotellet, hun havde det en smule dårligt,” Justin sagde det med en behagelig stemme. Jeg kiggede lidt forvirret på ham, for jeg undrede mig over, hvorfor han virkede så glad. ”Justin, emh. Du virker ret glad?” Sagde jeg og hentydede til det med Selena. ”Må jeg nu ikke være glad, altså Selena har været til mine koncerter mange gange som du nok ved, så det gør ikke noget!” Svarede Justin frisk. Jeg nikkede bare, som okay.

Det var Justins anden sidste sang, og det var One Less Lonely Girl. Min far tager mig nogle gang med mig ud og finder en sammen med mig. Tit for jeg lov til at bestemme, men ikke denne her gang. Han havde ikke spurgte mig denne her gang, ikke fordi jeg havde noget i mod det, men jeg undrede mig bare. Min far kom over til mig, og snakkede. Han snakkede meget hurtigt, egentlig meget mærkeligt.

”Far, du snakker virkelig hurtigt!” Sagde jeg, da jeg blev mere og mere forvirret over det. ”Emh, Jess. Kom lige med mig!" Jeg kiggede lidt dumt på ham, men samtidig var jeg også meget spændt på hvad det var. ”Hvad er det?” spurgte jeg en smule ivrigt om. ”følg med mig,” mumlede min far. Jeg fulgte med, og der hvor der plejede at stå Justins 'OLLG', stod der ikke. ”Hvor er Justins One Less Lonely Girl henne? Har i ikke fundet en?” Jeg kiggede forvirret på min far, og Marvin stod ved siden af mig.

Marvin var en af Justins dansere, det var ham der skulle følge Justin One Less Lonely Girl ud på scenen. ”Er der nogle der gider fortælle mig, hvad der forgår?” Spurgte jeg en smule forvirret om. Marvin grinede lidt, men tog så fat i mit håndled. Jeg kiggede på min far, og han nikkede, som tegn på at jeg skulle gå med Marvin med ud på scenen. Der, gik det op for mig at jeg skulle være Justins One Less Lonely Girl.

Jeg grinede en smule, da det ville da blive sjovt, men det var en smule komisk at jeg ikke havde fattet det noget før. Det sagde jo lidt sig selv, men lidt blank har man da lov til at være en gang i mellem. Jeg kom ud på scenen, og satte mig på stolen. Justin smilede et lille smil, da han så mig, jeg gengældte. Han gik ned af trapperne – Du ved, de der trapper, der stod på scenen. Justin kom helt over til mig, og kærtegnede min kind, hans fans skreg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...