Life goes on - Justin Bieber.

Jessica Braun er datter af Scooter Braun, men er også kendt for at være nære venner med Justin Bieber. Justin og Jessica har et stærkt og specielt bånd til hinanden, men Selena bliver hurtigt jaloux. Justin begynder at bruge mere tid på Selena, end at være sammen med sine venner og familie, får Jessica nok eller vil hun bare lade som ingenting....

120Likes
222Kommentarer
27640Visninger
AA

20. Chillin'

”Hvad vil du Justin, og hvorfor er du her? Har du ikke travlt med at hænge på Selena?” Spurgte jeg koldt og surt. ”Bland Selena udenom det her!” Sagde Justin, og svarede ikke på mine spørgsmål. ”Kan du ikke bare svare på mine spørgsmål?” Spurgte jeg og begyndte at gå, med en sikkerhedsvagt gående bag i mig, hvilket var irriterende!!! ”Jeg vil tale med dig!” Svarede Justin og prøvede på at fange mit blik.

”Om hvad?” Spurgte jeg lidt ligeglad, han stillede sig ind foran mig, så jeg stoppede op og kiggede ham i øjne. ”Hvorfor spiser du ikke noget?” Han kiggede alvorligt på mig, hvilket fik mig til at sukke. Hvorfor skulle han overhoved blande sig i det?

”Hvor fra ved du, at jeg ikke spiser særlig meget?” Mumlede jeg og kiggede Justin dybt i øjne, han kiggede alvorligt på mig.

”Er det ikke lige meget?” Spurgte Justin og kiggede spørgende på mig.

”Hvorfor bekymre du dig overhoved om mig? Har du ikke et perfekt liv, nu når du skal slippe for mig og alt min brok om at du er for meget sammen med Selena? Var det ikke det du ønskede, at jeg skulle holde mig væk?” Spurgte jeg hårdt og kiggede koldt på ham. ”Jessica, lad nu hver. Det er jo ikke sandt, det der!” Svarede Justin hårdt, og kiggede alvorligt på mig. Jeg rystede bare svagt på hoved, som tegn på at jeg ikke troede på ham.

”Jeg tror ikke på dig Justin!” Svarede jeg og kiggede ham dybt i øjne.

”Hvad mener du med at du ikke tror på mig?” Jeg sukkede, da jeg var træt af hans dumhed.

”Du siger så meget, og halvdelen er ikke engang sandt!” Svarede jeg surt, jeg var tæt på at græde, men jeg undlod. ”Hvordan ved du det, når du ikke engang gider snakke med mig?” Svarede Justin, mindst lige så hårdt, som jeg gjorde. ”Snakker jeg ikke til dig nu?” Spurgte jeg surt, og gik udenom Justin, så jeg kunne komme forbi. Da jeg var kommet hen til de andre, var Kenny kommet. Så vi kom lige til tiden, for vi skulle ombord på flyet nu, Justins privat fly.

 

Vi var ankommet i nat, til Mexico. Nino, måtte jeg lade blive hjemme, og fik vores nabo til at passe den, i mens vi var i Mexico. Der var nogle som stadig sov, men de fleste var oppe. Justin og Selena var taget ned på stranden, det havde de været i lang tid nu.

Vi alle havde fået en suite, jeg kedede mig en smule, faktisk meget. I aften skulle Justin og Selena til et bryllup. Min dør gik op til suiten, det var Patricia, jeg kiggede forvirret på hende.

”Hey Jessica, må jeg lige snakke med dig?” Jeg nikkede svagt, hvorefter hun viftede med hånden, som tegn på at jeg skulle komme med hende. Jeg sukkede lavt, men fulgte med. Jeg låste min suite, med mit kort. Hvor efter jeg fulgte efter Patricia. Da vi kom ud foran hotellet, smilede Patricia svagt, og sagde så: ”Jeg tænkte vi kunne gå en tur, i mens.” Jeg nikkede bare. ”Okay, så lad os gå!” Svarede jeg og smilede svagt til hende. Vi gik ned ad en gå gade, og kiggede lidt på alle mennesker der gik forbi os.

”Dine forældre er bekymret for dig,” sagde Patricia og kiggede på mig, i mens vi gik. ”Hvorfor det, de har ikke noget at bekymre sig over?” Spurgte jeg og kiggede hen på en mand der prøvede at sælge noget. ”Vi alle har lagt mærke til at du ikke spiser noget, og du er helt nede!” Svarede hun og kiggede bekymret på mig. Jeg svarede hende ikke, da jeg blev en smule ked af det. Det hele gik bare ned ad, her for tiden og jeg snakkede ikke med så mange, fordi jeg lukkede mig selv inden.

Patricia lagde blidt sin hånd på min skuldre, da hun tydelig kunne se at jeg var ked af det. ”Jeg vil bare gerne hjælpe dig, jeg ved du har det dårligt her for tiden!” Jeg græd ikke, men jeg var tæt på. Jeg savnede Justin, siden den dag vi blev uvenner var det hele bare gået ned ad.

Jeg følte på en måde, jeg tabte, alt hvad jeg havde...... ”Siden den dag Justin og jeg blev uvenner, havde jeg det var dårligt. Jeg følte mig svigtet....…” Forklarede jeg, vi drejede ned til en smal sti, som førte hen mod stranden. Vi tog vores sko af, og gik ud i sandet. Patricia ventede på at jeg forsatte, så det gjorde jeg. ”Jeg havde fortalt Justin at jeg syntes han brugte alt for meget tid, sammen med Selena. Det kunne han ikke forstå, så vi blev uvenner. Da han så ikke kom til min fødselsdag og jeg fik af vide, at han var sammen med Selena. Følte jeg mig svigtet, det var som om han var ligeglad med alt hvad jeg sagde til ham,” Forsatte jeg og kæmpede med ikke at fælde en tåre, men jeg kunne ikke kæmpe mere, da mine følelser tog over og der røg tårer ned ad min kind. Patricia standsede op, og krammede mig. Jeg gemte mit hoved, og græd lydløst.

 

Patricia og jeg havde været på stranden og snakke, i cirka en time. Da vi kom tilbage på hotellet, var Justin og Selena også kommet tilbage.

Hvorfor var jeg overhoved taget med til Mexico?

Jeg sukkede ved tanken, der var ikke særligt lang tid til at Justin og Selena skulle til brylluppet, så de var vel ved at gøre sig klar.

Alfredo, Patricia, min mor og jeg, var de eneste der var tilbage. De andre var taget til brylluppet, det var vist noget med at det var på stranden. Vi alle fire, havde planlagt at tage ud og spise, selvom jeg ikke var helt vild med idéen, men jeg gjorde det for deres skyld. Alfredo og jeg stod ude foran hotellet og ventede på min mor og Patricia.

Alfredo tog sit kamera frem, og tog billeder. Jeg lavede et grimt ansigt, og han fik det vist. Han flækkede nemlig af grin. ”Kom med dit kamera, så tager jeg et af dig!” Sagde jeg og grinede lidt, han rakte mig kameraet og han lavede et virkelig grimt ansigt, haha. Alfredo gik hen til mig og stillede sig ved siden af, hvor vi begge lavede et grimt ansigt, også tog vi et billed. ”Swaag!” Mumlede Alfredo, det mindede mig om Justin. Han plejede hele tiden at sige det.

Alfredo lagde billedet ind, af ham og jeg. Hvor han skrev: ’Chillin’ with @jessicabraun look how ugly we are. Lol.’ Under nul komma frem, var der folk der havde kommenteret billedet, vi grinede bare lidt af det, da vi så rimeligt dumme ud, begge to. Min mor og Patricia kom, så vi gik ind mod byen.

 

Da vi kom tilbage, gik vi ind i hver vores suite. Jeg gik hen mod min suite, da jeg fik øje på Justin. Han stod lænet op af min dør, og ventede. Jeg sukkede, men trak mit kort op af lommen og gik hen mod Justin, som stod op af min dør, suk. ”Hvad vil du?” Spurgte jeg og undlod at kigge ham i øjne, men det var svært. ”Snakke,” Jeg sukkede, men låste så min dør op til suiten, hvor jeg så gik ind, med Justin i hælende.

Han lukkede døren efter sig.

”Hør, vi bliver nød til at få det her løst på en eller anden måde, jeg gider ikke være uvenner med dig!” Sagde Justin og kiggede mig i øjne.

”Hvordan vil du så få fikset det?” Spurgte jeg og kiggede ham i øjne.

”Alt jeg kan gøre er at sige undskyld!” ”Du tror det hjælper at sige undskyld hver gang du dummer dig Justin, men det gør det altså ikke!” Sagde jeg en smule hårdt, måske lidt for hårdt. ”Hvad vil du have jeg skal gøre?” spurgte Justin, og var ved at opgive, det lignede ikke ham at opgive.

”Jeg er træt af at du hele tiden er ligeglad med hvad jeg siger, jeg er træt af at du ikke lytter til mig. Jeg er tæt af du prøver at undgå mig. Jeg er træt af .…” Jeg afbrød Justin.

”Nævn hvad du ikke er træt af................Selena?” Sagde jeg hårdt og en smule trist.

”Bland nu Selena udenom, hun har intet med det her at gøre!” ”Det har hun skuda!” Råbte jeg tilbage. Fedt, kan vi andet end at råbe af hinanden? Justin sukkede, jeg kiggede en smule såret over på ham.

”Det var det her jeg frygtede alléer mest,” mumlede jeg og kiggede ned. Justin kiggede uforstående på mig, jeg kiggede bare på ham. ”Du vælger Selena frem for hende der engang var din bedsteveninde.” Mumlede jeg og var ved at bryde sammen, bare tanken. ”Jessica, du er stadig min bedsteveninde, om du vil det eller ej!” ”Du vælger stadig Selena frem for mig!” Forsatte jeg, i mens jeg ignorere det Justin lige havde sagt.

”Hold nu op, med det der!” Han sagde det utrolig hårdt. ”Det siger du, kun fordi du ved det er sandt!” Jeg blev ved, indtil han indrømmede det!

”Nej, det gør jeg ikke! Så hold mund med det der! Jeg fortrækker ikke Selena frem for dig, det er noget pis at fyrrer af! Du er min bedsteveninde og hun er min kæreste, så sådan kan du ikke stille det op!” Svarede Justin surt, og forsvandt ud af min suite.

 

Scooters synskvinkel.

Jeg gik ind i Jessicas suite, hun var ikke selv stået op, så jeg måtte ind og vægge hende. Jeg gik ind i hendes suite, gik over til hende og skulle til at vægge hende. Da jeg kunne se hun var rød under øjne, og havde en tårer siddende på mundvigen.

Hun havde grædt sig selv i søvne, jeg vidste det havde noget med Justin at gøre. Jeg gik ud af hendes suite, og mødte Carin, på gangen. ”Babe, kan du ikke lige gå ind og vække Jessica, jeg skal lige snakke med Justin?” Hun nikkede forvirret, nok fordi hun tænkte hvorfor jeg ikke gjorde det selv, da jeg selv lige havde været der inde. Uden at banke på Justins dør til suiten, gik jeg bare ind. Han var ved at tage sin jakke på. ”Hey Scott!” Smilede han, men jeg undlod at smile til ham. ”Jeg ved du har noget med det at gøre, så hvorfor græder Jessica sig selv i søvne?” Spurgte jeg en smule hårdt. Justin kiggede først lidt forvirret på mig, men tænkte sig så om og kiggede ned. ”Hun mener at jeg fortrækker Selena frem for hende,” mumlede han og kiggede så på mig.

”Hvorfor mener hun så det?” Jeg kiggede spørgende på ham, selvom Jessica havde fortalt mig noget af det, men ikke det hele. ”Fordi hun siger at jeg bruger for meget tid sammen med Selena, og jeg ikke er sammen med mine venner, familie og hende,” Forklarede han, jeg sukkede.

”Hvorfor kom du heller ikke til hendes fødselsdag? Hun blev så skuffet, og ked af det!” Justin kiggede mig i øjne, han vidste vel godt at det var dumt af ham. ”Vi var blevet uvenner på Starbucks, også … Ja,” mumlede Justin.

”Lov mig en ting!” Sagde jeg og kiggede alvorligt på han nikkede svagt, som tegn på at jeg skulle fortælle hvad.

”At du selv fikser det her, det er dig selv der har ryddet dig ud i det her, så må du også selv rydde op efter dig!” Forklarede jeg. ”Hun mener at vi ikke er bedstevenner mere, selvom jeg har prøvet at forklare hende at hun stadig er min bedsteveninde for mig, men hun er ligeglad,” ”Så vis at du stadig holder af hende, og det var en fejl, at du ikke dukkede op på hendes fødselsdag, og måske bruge noget mere tid sammen med hende!” Justin nikkede svagt.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...