I'll always love you - Justin Bieber

Så mange misforståelser. Så mange skænderier. Men alligevel så stor en kærlighed. (Fortsættelsen http://www.movellas.com/da/book/read/201201041458552943)

118Likes
304Kommentarer
14131Visninger
AA

20. 8 dage tilbage

Min mobil ringede for 4. gang, og det var Valentina - igen. Jeg overvejede ikke at tage den. Jeg tænkte overhovedet ikke på at tage den. Hun havde jo for travlt, med at tage sin egen mobil igår. Dengang hun var sammen med Andrés.

Intet gav mening længere. Det giver jo ikke mening, at hun siger til mig, at hun er bange for ham, og den anden dag er sammen med ham. Udenfor huset endda?! Jeg ved ikke hvad hun ville snakke med mig om, og jeg var faktisk vild efter at høre hvad hun havde at sige, og hvordan det gik med at "få snakket ud" med ham. Jeg valgte derfor at tage den næste gang hun ringede. Men hun ringede ikke mere ...

Døren gik op, og i døråbningen stod min mor i sit arbejdstøj - hun skulle nok bare sige farvel til mig, fordi at hun skulle på arbejde.

"Jeg må da sige at medierne er godt i gang med rygterne," sagde min mor og stoppede da hun så mit ansigtudtryk. 

"Hvad nu?" spurgte jeg irriteret. Jeg var så irriteret over at hvis man gik i byen med en god veninde, eller sådan noget, så begynder medierne med det samme at skrive altmuligt lort. Rygter....

"De siger at de har set dem kysse, kramme og hvad ved jeg..." sagde hun irriteret og hentydede til Valentina og Andrés. Hun var lige så irriteret som mig - det kunne man tydeligt se. Jeg tog fat i min mobil for at indtaste Valentinas nummer, men min mor kom mig i forkøbet. Hun tog fat i min mobil, og kiggede surt på mig med et hævet øjenbryn. Jeg begyndte at grine. Jeg ved ikke hvorfor? Jeg elskede bare når min mor spillede alvorlig - eller, hun prøvede i det mindste. Så begyndte hun at grine med. Og hun smed sig i sengen og kiggede op. 

"Justin, hvis du vil snakke med hende så snak med hende ansigt til ansigt - jeg gider ikke at ha' at du skal ringe og sige det over mobil, det er for barnligt," sagde hun imens hun kiggede op på loftet. 

"Mor..." sagde jeg og kiggede på hende, hun vendte hovedet mod mig og smilede," hvad skulle jeg dog gøre uden dig?" fortsatte jeg min sætning. Hun smilede endnu mere, gav mig et blødt kys på panden og rejste sig fra sengen. Og så var hun ude af værelset. Min mor fik mig altid til at tænkte mig om en ekstra gang før jeg gør noget dumt. Jeg var på en måde lettet. Lettet over at jeg ikke ringede til Valentina. Tænk hvis jeg fik sagt altmuligt til hende, som jeg bare ville have ud på grund af vrede og fustration. Jeg ville sikkert fortryde det bagefter ... Men så er det jo godt at have en mor, der når at stoppe én, før man gør noget dumt. Jeg gik nedenunder for at ringe til min far og spørge hvordan det går. Og så vil jeg snakke lidt med min lille prinsesse Jazzy, for at spørge om hun havde savnet mig og til sidst spørge Jaxon om han har lært at spille lige så godt basketball, som sin storebror - mig. Jeg savnede dem alle så meget! Vi havde ikke rigtigt snakket sammen efter vi havde været på ferie sammen, så det ville sige i lidt over en uge. Jeg tog min mobil frem og begyndte at taste min fars nummer ind, og så ringede min mobil før jeg nåede at ringe. Jeg blev fuldstændig overrasket og mit hjerte hamrede hurtigere - for det var ikke Valentina, det var Andrés ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...