I'll always love you - Justin Bieber

Så mange misforståelser. Så mange skænderier. Men alligevel så stor en kærlighed. (Fortsættelsen http://www.movellas.com/da/book/read/201201041458552943)

118Likes
304Kommentarer
14130Visninger
AA

25. 3 dage tilbage

Jeg prøvede igen. 

"Tag den nu Valentina!" sagde jeg til mig selv, med telefonen ved øret. Jeg krydsede fingre, men der lød det samme, om og om igen. "Velkommen til telefonsvaren, indtal en meddelse efter klartonen .... BIB ...." 

Jeg satte mig fortabt på sengen og valgte i stedet at sende en besked til hende.

Valentina, tag din mobil. Jeg vil rigtig gerne snakke med dig! :(

Kys - din Justin

Så smed jeg blidt min telefon på hovedpuden. Jeg ved at hun alligevel ikke tager den, så jeg valgte at gå nedenunder til min mor. Hun var faldet i søvn på sofaen, efter hun var kommet hjem fra sit arbejde. Hun var sikkert utrolig udmattet. Jeg satte mig på den anden sofa og tog fjernbetjeningen i hånden. Vil jeg gerne se hvad der er på TV? Orker jeg at høre allemulige rygter om mig på MTV ligenu? Fandme nej ... Jeg smed fjernbetjeningen på sofaen og rejste mig op mens jeg trak mine bukser op over røven. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle stille op med mig selv, og pludselig hørte jeg nogen ringe på døren. Mit hjerte sprang et slag over. Eller to ... Jeg satte kurs mod hoveddøren, og åbnede den hurtigt. Det var Andrés. Han virkede ikke glad. Men heller ikke vred. Han kiggede bare venligt på mig, men intet smil på læben. Han havde nogle meget lumske øjne. Øjne man bare ikke kunne gennemskue. Jeg kiggede ham over skuldren for at se om Valentina var der. Men han var kommet helt alene. Jeg smilede venligt til ham og han gengældte det efter noget tid.

"Vil du ind?" spurgte jeg høfligt. Han nikkede og vi gik sammen op på mit værelse. 

"Justin .. Ved du hvorfor jeg er kommet?" spurgte han mig med sin spanske accent. Jeg kiggede ned i jorden, for jeg skammede mig. Utrolig meget.

"Jeg kan forklare det hele," sagde jeg panisk. Han nikkede.

"Hvor er Valentina egentlig? Hvorfor skal jeg forklare det til dig og ikke hende? Du har jo intet med det her at gøre?" sagde jeg til ham og man kunne se på hans ansigtsudtryk at han blev fornærmet. 

"Hun sendte mig herhen Justin," sagde han stille, i håb om at jeg ikke ville hidse mig op.

"Og hvorfor gjorde hun det?" spurgte jeg forvirret. Han trak på skuldrene. Gider hun ikke snakke til mig, eller hvad? Jeg kiggede rundt på mit værelse og prøvede at holde tårene tilbage. 

"Hvad vil hun have at du skal sige?" spurgte jeg stille, mens jeg kiggede ned på gulvet.

"Hun ville bare gerne have at du skulle forklare hvad der var galt med dig her på det sidste," svarede Andrés. Man kunne ligepludselig godt se på ham at han ikke gad at høre svaret. Han ville overhovedet ikke gøre det her for Valentina. For han havde intet med det at gøre. Han ville helst gemme sig i et lille hul som en mus. 

"Bare sig til hende at hvis hun vil have et svar så skal hun tilgive mig og vente til hendes fødselsdag," sagde jeg. Og med det mente jeg at jeg kunne forklare det hele på fødselsdagen, altså med at jeg skulle lave sangen og jeg skulle i byen med Adelynn for at købe hende en gave. 

"Justin .. Chancen for det er ikke særlig stor," lød det fra Andrés dybe stemme. Hvad fanden mente han med det?!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...