I'll always love you - Justin Bieber

Så mange misforståelser. Så mange skænderier. Men alligevel så stor en kærlighed. (Fortsættelsen http://www.movellas.com/da/book/read/201201041458552943)

118Likes
304Kommentarer
14134Visninger
AA

5. 23 dage tilbage

Jeg vågnede op og det første jeg fik øje på var vejret udenfor - regnen. Det havlede ned og slog mod vinduet.

"Sikke noget lorte vejr," tænkte jeg og tog en dyb indånding og sukkede. Sådan noget vejr får mig altid i dårligt humør. Jeg spiste morgenmad og så lidt TV med min mor. Vi liggede på hver vores sofa og hyggede med chips. Min mor zappede på kanalerne og stoppede ved MTV. De viste nogle interviews med mig og Valentina sammen. Jeg kiggede på min mor og jeg kunne se et kæmpe smil - et stolt smil. Jeg fik en dejlig fornemmelse i maven - fornemmelsen af at have gjort min mor stolt. Så længe hun er stolt, er jeg stolt.

Hun vendte sig om og flækkede af grin - hun pegede på tv'et. Jeg havde åbenbart sagt noget sjovt til interviewet, og jeg grinede med.

"Godt sagt Justin," sagde min mor mens hun rakte en tommelfinger op i vejret. 

Nogle timer efter sad jeg oppe på mit værelse og prøvede at komme videre med sangen. Der var trods alt kun 23 dage tilbage - og det kom til at gå lynhurtigt, da jeg skulle på en uges ferie, med min familie. Valentina skulle rigtigt have været med, men kunne ikke - da hun skulle i skole. Virkelig ærgeligt. Men jeg har helt klart planlagt noget godt i sommerferien. Hawaii - kun hende og jeg. 

"You are my dream

There's not a thing i won't do

I'll give my life up for you

Cause you are my dream"

Sådan lød andet vers i min sang - som jeg endnu ikke havde fundet titlen på. 

Riiiiing, riiiiing .... Lød min mobil fra mit skrivebord. Jeg rejste mig hurtigt op, for at personen ikke skulle lægge på. "Adelynn ringer" stod der. Adelynn var Valentinas bedsteveninde, og også en af mine tætte veninder. Hvad skulle hun mon?

"Hallo?" sagde jeg forvirrende.

"Hej Justin, hvordan går det?" spurgte Adelynn nysgerrigt. Der var noget ved hendes stemme jeg ikke brød mig om. Hun lød spændt af en eller anden grund. Som om hun skulle sige noget til mig.

"Det går super - hvad med dig? svarede jeg tilbage og rynkede mine bryn.

"Fint .. Øh," så stoppede hun og tøvede et øjeblik, "Justin?" sagde hun så endelig.

"Ja?" svarede jeg tilbage. Så sig det nu kvindemenneske, inden du tager livet af mig?!

"Nej glem det .." sagde hun. Jeg smed mig på sengen og holdte mig for panden. Jeg hader når nogen trækker spændingen ud, på den måde. 

"Nej, sig det nu. Please," sagde jeg sødt, i håb om at hun ville ombestemme sig.

"Okay .. Altså - hvem er Andrés?" spurgte hun så endelig. Men jeg kunne mærke at det ikke var det, hun skulle fortælle. Årh Andrés - jeg fik kuldegysninger. Bare man nævner ham får jeg kvalme. Og nej, jeg er ikke jaloux, overhovedet! Men han tager bare livet af mig. På grund af hans ... Årh! Han er jo så perfekt. Så tænkte jeg på det Valentina havde sagt igår: "Han er flink, men ikke rigtigt min type. Han er alt for flittig!" Ja, det er jo ligesom at hører mig sige at Beyoncé er grim.

"En fyr. En meget flot fyr," sagde jeg, uden at lyde for overdrevet. Adelynn grinede, så det virkede ikke. 

"Jeg spørger kun fordi, at jeg så ham gå sammen med Valentina og jeg hørte hende råbe hans navn ..." så stoppede hun, "så jeg var lidt nysgerrig,"

"Ej, han er nu meget flink. Det er hendes fars vens søn," sagde jeg lettet. Jeg ved ikke hvorfor jeg ligepludselig følte mig lettet. Tænk at jeg er så jaloux .. Tænk at jeg ikke stoler på min egen kæreste. Det er Valentina vi snakker om forhelvede. En pige der aldrig har forrådt mig, aldrig været mig utro.

"Var det dét du skulle spørger mig om?" spurgte jeg mistænktsomt.

"Næ .." sagde hun så, med en ligeglad stemme. Okay, nu gjorde hun på nerverne.

"Så sig det!" udbrød jeg.

"Ej, jeg synes bare at han var lækker," sagde hun efter en kort pause.

"Hvorfor ringede du så til mig og ikke Valentina?" spurgte jeg forvirret og kløede mig i håret. Var det ikke sådan noget piger fortalte til hinanden?

"Hun er jo sammen med ham, så det er lidt pinligt, hvis du forstår?" sagde hun. Nej, jeg forstår ikke jer piger nogengange, tænkte jeg.

"Forstår jeg godt," løj jeg.

Hun grinede, "godt, jamen vi ses så?"

"Ja, det gør vi. Og hey!" sagde jeg, da jeg kom i tanke om noget vigtigt jeg skulle spørger hende om.

"Hvad så?" spurgte hun.

"Vi skal i centeret nogle dage før Valentinas fødselsdag. Du har jo lovet at hjælpe mig - da jeg ikke ved hvad hun ønsker sig i år, og hvad i piger godt kan lide," sagde jeg genert.

Hun grinede igen, "lyder godt, så kan jeg også få købt noget til hende der," 

"Jep. Nå men vi ses Adelynn," sagde jeg.

"Hejsa," 

Og så lagde hun på. Jeg havde aldrig nogensinde hidset mig så meget op. Hvorfor mon? Og nej, det er ikke på grund af Andrés - eller er det? Jeg er jo kun jaloux fordi, at jeg elsker Valentina for meget, til at dele hende med nogen ... Især ikke med ham Andrés ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...