I'll always love you - Justin Bieber

Så mange misforståelser. Så mange skænderier. Men alligevel så stor en kærlighed. (Fortsættelsen http://www.movellas.com/da/book/read/201201041458552943)

118Likes
304Kommentarer
14128Visninger
AA

7. 21 dage tilbage

Jeg åbnede lige så stille mine øjne, og det første jeg fik øje på var Valentina ved min side. Det var noget dejligt at vågne op til. Jeg smilede og lagde mig tæt ind til hende. Så begyndte jeg at kysse hende op ad nakken, og hun vendte sig om og smilede. 

"Godmorgen," sagde hun træt imens hun strakte sig og gabte. 

"Godmorgen baby," sagde jeg. Vi liggede og kiggede hinanden i øjnene og så bevægede vi os tættere mod hinanden og vores læber mødtes. Gid jeg kunne blive vækket på denne her måde hver dag - det ville være fantastisk. Hun satte sig op, og kiggede på mig.

"Har jeg sovet her?" spurgte hun forvirret. Jeg var også ret forvirret, for vi hyggede os i sengen igår og blev trætte. Så var vi åbenbart faldet i søvn. Jeg rakte armen hen til natbordet for at tage min mobil. Klokken var 10:49 om morgenen. Jeg nikkede til hende.

"Ja, åbenbart," sagde jeg med et smil.

"Underligt, jeg kan ikke huske det. Men vil det så sige at min mor intet ved. Jeg har jo ikke sagt noget til hende?" grinede hun. Jeg grinede med.

"Ups, jeg har helt glemt at låse døren op, fra igår!" sagde jeg og slog mig i panden med et grin. Valentina var flad af grin, og rødmede helt vildt.

"Hvad tror du ikke din mor tænker," sagde hun mens hun holdte sig for ansigtet, i håb om at jeg ikke så hendes rødmen.

"Hvor er du sød," sagde jeg og kravlede hen til hende, over sengen og gav hende et kæmpe kram. 

Efter et kvarters nusseri og kysseri gik vi nedenunder, i håb om at få noget morgenmad.

"Godmorgen i to!" sagde min mor med et smil. 

"Godmorgen," sagde vi i kor.

"Nå nå, hvorfor havde i låst døren igår?" spurgte min mor smilende. Valentina smågrinede og rødmede, og det samme gjorde jeg.

"Det er helt iorden," sagde min mor med et lille grin, "forresten Valentina, din mor ved godt at du er her. Jeg har nemlig sagt det til hende," sagde min mor, og Valentina nikkede. Vi satte os til at spise og så ringede det på døren. Jeg skyndte mig at rejse mig op og åbne døren. Det var Andrés ... Hvad skulle han her? Klokken 11 om morgenen!

"Hej Justin," sagde Andrés med et skævt smil.

"Godmorgen," sagde jeg stille og kiggede ned i jorden.

"Vil du ikke lige hente Valentina? Jeg har en kanon nyhed!" sagde han. Han lød i hvertfald glad.

"Bare kom ind," sagde jeg venligt. Tsh, hvorfor gjorde jeg også det?! Jeg fulgte ham hen til køkkenet, og han vinkede til Valentina og min mor.

"Godmorgen damer," sagde han venligt med et smil på læben. Den fyr er lidt glad i dag, var? Valentina smilede og vinkede tilbage.

"Godmorgen," svarede de begge i kor.

"Jeg har en super nyhed Valentina!" udbrød han. Valentina kiggede forvirret.

"Og hvad er det?" spurgte hun nysgerrigt. Andrés kiggede over på mig, og så over på Valentina igen.

"Min far har aftalt med dine forældre, at vi må blive her i 1 måned mere!" sagde han glad. Og der fyrede jeg af. Jeg så Valentinas falske smil og så gik jeg hurtigt ovenpå. Jeg smækkede døren ind til mit værelse. Hvorfor! Hvorfor? Jamen forhelvede fortæl mig hvorfor han skal være her og ødelægge alt! Nogle minutter efter jeg havde kølet lidt af, kiggede jeg tilfældigt ud af vinduet. To mennesker var på vej ud af forhaven. Jeg begyndte ligeså stille at kunne mærke vreden og jalousien i mig, da jeg så Andrés lægge sin arm rundt om Valentina!

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...