I'll always love you - Justin Bieber

Så mange misforståelser. Så mange skænderier. Men alligevel så stor en kærlighed. (Fortsættelsen http://www.movellas.com/da/book/read/201201041458552943)

118Likes
304Kommentarer
14316Visninger
AA

9. 19 dage tilbage

Jeg vågnede med en behagelig mavefornemmelse. Der var ikke længere problemer i hverken mit og Valentinas forhold og Andrés' og mit forhold. Det var rart at vågne med et smil på læben. Jeg tog min mobil ovre fra natbordet og ringede Valentina op. 

"Hallo?" sagde Valentina.

"Godmorgen baby," sagde jeg med en fræk stemme.

"Godmorgen min skat," svarede hun.

"Dig og Andrés kommer over i aften før jeg tager afsted ikke?" spurgte jeg. I aften skulle jeg på 3-dages ferie på Mallorca, med min mor, far og halvsøskende - Jazmyn og Jaxon. Min far kommer hjem til os ved eftermiddag og så tager vi til lufthavnen sammen i aften. En ferie jeg virkelig har brug for og virkelig ser frem til. Bare min familie og jeg. 

"Selvfølgelig gør vi det! Ingen tvivl baby," sagde hun nærmest trist. 

"Det er jeg glad for," sagde jeg til hende.

"Justin .." sagde hun trist. Jeg rynkede mine bryn og fik en underlig mavefornemmelse.

"Hvad så shawty?" spurgte jeg.

"Jeg kommer virkelig til at savne dig," sagde hun trist. Ej hvor sødt. Jeg havde lige troet at hun ville komme med en eller anden dårlig nyhed.

"Jeg kommer også til at savne dig," sagde jeg ulykkeligt. 

"Nå, men vi ses vel i aften," sagde hun efter en kort akavet pause.

"Ja, det gør vi!" sagde jeg.

Efter at have spist, løb jeg op ovenpå for at pakke mit tøj. Det kommer til at blive svært - for jeg har så meget. Jeg gik ind i mit walk-in closet og kiggede mig lidt omkring. Jeg valgte mine to yndlings skjorter og nogle t-shirts, undertøj og sko. Det var besværligt, men jeg blev færdig efter 2 timers hårdt arbejde. Jeg pakkede til sidst mine hårprodukter. Ikke alle - men mine favoritter. Min mor stod ligepludselig og så på.

"Er du allerede færdig skat?" spurgte hun glad. Min mor havde siden igår, været helt oppe at køre, fordi at vi skulle på ferie i Mallorca. Det har hun virkelig altid villet - og det var derfor at min far og jeg valgte helt præcist dét sted. 

"Ja, men det er så ikke allerede. Jeg har brugt to timer på det," sagde jeg med et lille grin. Så grinede hun. Ligepludselig ringede det på nedenunder - det var sikkert min far. Min mor og jeg kiggede på hinanden, smilede og løb ned af trapperne for at se hvem der kom først til at åbne døren. Det blev min mor. Men det var altså kun fordi at jeg havde hængerøvsbukser på. Kun derfor!

Min mor åbnede og der stod min far med Jazmyn og Jaxon i hænderne. Jazmyn løb hen til mig og gav mig et af de dejligste kram i verden. Den lille pige er noget helt for sig. Hun er så speciel og betyder alt for mig. Og så kiggede Jaxon genert på mig og smilede.

"Kom," sagde jeg mens jeg satte mig på hug og rakte armene ud med et smil på læben. Og så løb han over til mig og gav mig et langt kram. Han havde virkelig savnet mig. Det var et stykke tid siden vi havde set hinanden sidst. Så var det farmands tur. Vi gav hinanden et langt kram og så kiggede han stolt på mig. 

"Jeg høre at du er igang med en ny sang min dreng," sagde han til mig. Og jeg kunne ikke lade være med at rødme. Det var sikkert mor der havde fortalt det. Jeg gav hende dræberblikket og hun var flad af grin. 

"Øh.. Ja.." fremstammede jeg. Han hævede sit ene bryn og kiggede mistroisk på mig. 

"Det er intet at være genert over min dreng - jeg har hørt det hele," sagde han med et lumsk grin. 

"Mor!" halvråbte jeg. Hun grinede.Vi gik ind i stuen og hyggesnakkede alle fem. 

"Jazzy, glæder du dig til at tage på ferie?" spurgte jeg. Hun nikkede og fortsatte med at lege med noget legetøj sammen med Jaxon. Jeg rejste mig fra sofaen og begyndte at kilde Jazmyn og Jaxon. De grinede utrolig meget og sparkede begge med benene, i håb om at jeg ville stoppe. Men de kunne lide det. 

"Jazmyn, du har fået dit hår klippet!" sagde jeg overraskende. Hun nikkede.

"Du er stadig smuk min lille prinsesse," sagde jeg. Og hun rødmede helt. Hun var min lille prinsesse. Jeg kiggede ud af vinduet mens jeg satte mig på sofaen ved siden af min mor - klokken var 7, og det var så småt begyndt at mørkne. Samtidig hørte jeg nogle stemmer ude i forhaven og så ringede det på. Jeg småløb hen til døren og åbnede. Det var Valentina og Andrés. Valentina hoppede nærmest op på mig. Og der stod vi så, midt ude i den mørke gang og omfavnede hinanden som om vi ikke skulle se hinanden i flere år. Jeg gav hende hurtigt kys på munden og så slap vi hinanden. Jeg hilste på Andrés og vi gik alle tre sammen ind i stuen. Min far sad på sin plads og lyste op ved synet af Valentina. De havde virkelig fået et godt forhold sammen. Det var som om det var hende der var datteren til ham. Hun hilste pænt på ham, men han trak hende i stedet ned i et kram. Jeg smilede lykkeligt da jeg så det.

"Hej Jeremy!" sagde hun glad.

"Hej Valentina, hvordan går det?" spurgte han interreseret.

"Det går super," sagde hun og kiggede over på mig med et bredt smil der lyste op i hele rummet.

"Det er jeg glad for at høre!" sagde min far. Da Jazmyn fik øje på Valentina styrtede hun over til hende og gav hende et kæmpe kram. Jeg kiggede på Andrés, og han begyndte at grine.

"Hun har godt nok et godt forhold til din familie," sagde han stille men lød samtidig glad.

"Ja," sagde jeg lykkeligt, "hey, skal vi to ikke bare gå op ovenpå?" spurgte jeg hurtigt. Han nikkede og vi gik op på mit værelse hvor vi satte os ned i mine kæmpe store sækkepuder og tændte for TV'et. Vi faldt i god snak og så blev døren til mit værelse åbnet og ind kom Valentina. Hun kiggede trist på mig og jeg rejste mig for at give hende et kram, da jeg hørte min stemme i TV'et. Det var sikkert endnu et interview. 

"Do you feel like you're in top of the world in that point" lød en velkendt stemme.

"You know i'll just think of it. You know my life is very good right now and she's just another.. Blessing," lød MIN stemme. 

Det var så pinligt og jeg rødmede helt vildt. Valentinas øjne var blanke som om hun skulle til at græde. Hun kastede sig over mig.

"Du er vidunderlig," sagde hun. Jeg kunne ikke rigtigt høre om hun græd eller ej. Jeg trak hende hårdt ind til mig.

"Du er mest vidunderlig," hviskede jeg hende i øret. En halvanden time efter kom min mor op på mit værelse og sagde:

"Justin skat, vi skal køre nu,"

Jeg kiggede på Valentina og så slet ikke glad ud. Hun så helt ulykkelig ud. Men det var som sagt kun tre dage, så det skulle vi nok overleve. Vi gik ud af huset og hen til min fars bil. Jeg gav Andrés et kram. Så kiggede jeg på Valentina som var ved sænke en tårer. Jeg gav hende et kram og et vådt kys. 

"Jeg kommer om tre dage skatter," hvisked jeg hende i øret. Alle sad allerede i bilen og ventede kun på mig. Hun gav mig et sidste kys og hviskede:

"Jeg kommer til at savne dig Justin. Jeg har bare på fornemmelsen at jeg ikke får tid til at være sammen med dig når du kommer. Jeg har jo snart eksamner og alt det der," sagde hun trist.

"Det skal du ikke tænke på min skat - og forresten held og lykke med dine eksamner," jeg bevægede mig lige så stille hen mod bilen og åbnede døren," hejhej, jeg elsker dig Valentina," sagde jeg og gik ind i bilen. Nu kunne jeg se at hun græd.. Hvorfor var hun mon  ked af det?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...