Boku wa gei desu [Jeg er bøsse] {2min}

Mit navn er Choi Minho. Jeg vil ikke rigtig læse og jeg vil prøve at kigge let over skole og arbejde. Jeg vil bare have det sjovt, men jeg bliver i det mindste nødt til at bestå skolen, Min mor vil blive skuffet hvis jeg ikke gør. MEN SÅ! Det uventede skete. JEG DUMPEDE I EN TEST! Jeg er død nu. Men jeg har lavet en aftale med min lærer; hvis jeg består testen ugen efter, og at jeg også bliver bedre i mine andre fag, så vil hun ikke fortælle min mor det. Lyder let, ikke? Men så kommer denne 'Lee Taemin' ind i billedet. Han irriterer mig ikke eller noget, han hjælper mig, og han får mig til at læse, men kun fordi han vil redde sin egen røv.

8Likes
19Kommentarer
2229Visninger
AA

1. Prolog

"Boku wa gei desu[Jeg er bøsse]," sagde jeg og prøvede at fange mindst én ændring i Taemin's ansigt. Men han var som han var før. Helt cool. Ligesom han altid har været. Ingen ændring i hans reaction. Løftede ikke engang øjenbrynet. Han sagde bare: 'God udtale,' og så kiggede han ned på hans papire igen. Vi sad inde i Taemin's stue ved deres spisebord. Jeg havde alle min skolebøger foran mig. JEg brød mig ikke om at læse, og hvorfor behøvede Taemin at gøre alle fagene mere kedelige end de allerede var? Han var så almindelig. Så naturlig ud. Måske lidt smukkere end andre, men ikke meget. Boedei et almindeligt hus med en mor, en far og en storebror. Taemin lyttede altid med i timen, tog noter og sådan, og efter at timen var slut, kunne man enten finde ham med næsen i en bog eller på biblioteket. Han fik 12 i alle de prøver han tog. Han er hårdtarbejdende. Vidste hvornår han skulle snakke og hvornår han ikke skulle. Han vidste hvordan han skulle fremlægge noget. Og når han stod oppe foran hele klassen og skulle fremlægge noget kunne man ikke engang se ét tegn på nervøsitet. Han var så fejlfri. En virkelig kedelig fyr, som bare lyttede til hvad hans forældre sagde og aldrig prøvede at komme ind i en slåskamp. Han var altid i baggrunden, helt neutral som Sverige var i 2. Verdens Krig. Jeg havde aldrig rigtigt lagt mærke til Taemin før, selvom det kun var ham der besvarede smpørgsmålene i timerne. Læreren valgte altid ham, også selvom han ikke havde hånden i vejret. Han var deres favorit. Den eneste elev der rent faktisk lyttede. Når de spurgte ham om et spørgsmål. Og svaret var aldrig forkert. Når de spurgte ham om et spørgsmål, åbnede han munden og svarede uden at tænke over det først. Det var ligsom om at han alle svarene lige på tungen. Og det var derfor at Taemin blev min 'tutor' eller 'vejleder' - kald det hvad du vil -. Eller det var nogenlunde derfor. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...