Love You 2 - SHINee

Viggi har en dyb hemmelighed, som hun ved hun ikke kan fortælle de andre om den. Ikke en gang hendes egen kæreste. Men at holde på en hemmelighed over for sine veninder er aldrig nemt. Amy og Una ved der er noget galt med Viggi, og er begge blevet enige om at holde øje med hende hele tiden. Men hvad sker der når de finder ud af hvad hemmeligheden er? Vil de blive ved med at være veninder?

39Likes
1450Kommentarer
7230Visninger
AA

16. Smerten.

Viggi P.O.V:

Jeg stod og grinede højt af Ena, da Una havde skubbet hende i vandet. Vi var en smule onde, men Ena synes selv det var sjovt. Eller også var det bare fordi hun hang ud med nogle af de ældre piger. Og den som ALLE kendte. Og nogle undgik. Eller også var de bange for mig? Altså, jeg havde tævet et par stykker, hvis de gik i vejen. Det kunne godt være det… det var helt sikkert det.

Pludselig stoppede jeg med at grine. Jeg kunne mærke en stemme hviske i mit hoved. Denne gang var det hverken Djævlen eller Ophelia. Stemme var lys, som sølvklokker. Den gjorde mig underlig fredfyldt. Jeg sukkede dybt uden at lægge mærke til det.

”Kære Victoria.

Jeg vil med glæde hjælpe dig med dine fjender. Du må forstå at jeg var personen som gjorde det af med Ophelia og plantede hende i dig. Det gjorde jeg fordi din vilje er stærk. Du skal blive ved med at kæmpe. Forstå det.” sagde stemmen. En som faktisk vidste jeg ikke var Ophelia. Men hende som gjorde det i mod mig. So.

”ARGH!” skreg jeg, da en stor smerte skød igennem mit hoved. Helt anderledes end kvinden. Jeg var ikke længere fredfyldt. Bare fyldt med en utrolig smerte.

”Viggi hvad sker der?” spurgte Una nervøst. Jeg rystede på hovedet, mens jeg pressede mine hænder mod mine tindinger. Jeg kunne mærke tårer svige i mine øjne. Det fik Una og Ena til at freake ud. Jeg græd aldrig. Jeg lukkede mine øjne i smerte, mens en tåre gled stille ned over min kind.

”Viggi?” sagde en fjern stemme. Det var som om jeg faldt ned i et dybt hul. Mine øre begyndte at dunke, mit hoved var ved at sprænge og lidt efter lidt kunne jeg ikke mærke min krop. Jeg ville gerne sige noget, gøre noget, men kunne ikke. Jeg kunne mærke hvordan jeg faldt om i sandet. Jeg åbnede stille mine øjne, og så nogle udtværede person stå foroverbøjet og kiggede på mig. Igen kom en smerte. Jeg skreg højt. Så besvimede jeg.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...