Love You 2 - SHINee

Viggi har en dyb hemmelighed, som hun ved hun ikke kan fortælle de andre om den. Ikke en gang hendes egen kæreste. Men at holde på en hemmelighed over for sine veninder er aldrig nemt. Amy og Una ved der er noget galt med Viggi, og er begge blevet enige om at holde øje med hende hele tiden. Men hvad sker der når de finder ud af hvad hemmeligheden er? Vil de blive ved med at være veninder?

39Likes
1450Kommentarer
7231Visninger
AA

23. Saranghae.

Viggi P.O.V:

Årh han skulle DØ! Jeg stirrede vredt på døren, mens jeg samlede en masse vrede i min krop. Hvorfor helvede havde han låst mig inde? Jeg ville MYRDE ham! Jeg begyndte at se rødt, mens jeg blev mere og mere vred. Til sidst skreg jeg hårdt og sparkede til døren. Den fløj helt over på den anden side af gangen og smadrede i mod væggen. Jeg kunne bare have brugt magi, men når jeg var vredt, tænkte jeg mig ikke længere om.

Jeg lavede hurtigt en luftflage, og fløj hurtigere end jeg nogle sinde havde gjort. Jeg smadrede alt hvad jeg kom forbi, mens jeg trak et spyd op fra den rystning jeg kom forbi. Nu skulle Djævlen DØ! Selvom han sikkert ikke KUNNE dø, skulle han føle SMERTE!

”DJÆVEL! HVOR FANDEN I HELVEDE ER DU?” skreg jeg, mens jeg smadrede den ene dør efter den anden. Han var INGEN steder! Pludselig kom en skikkelse gående. Jeg styrtede der hen og bremsede min luftflage. Der var han! Jeg stirrede vredt på ham, og fik et meget nervøst blik tilbage. Jeg smed spyddet, som fløj gennem luften, og hamrede ind i væggen, med hans trøje. Så lavede jeg en stor ildkugle. Jeg stirrede vredt på ham.

”Hvad fanden bilder du dig ind?” skreg jeg, og kastede kuglen mod ham, som ramte ham hårdt. Jeg gik ned af luftflagen og hen til ham. Så slog jeg ham over kæben, og ved det ene øje. Hårdt. Jeg blev ved med at slå ham igen og igen, og jeg kunne se at han følte smerte. Det jeg ville have ham til.

Til sidst kiggede jeg på ham. Han lå helt forkrøblet på jorden, fyldt med blå og gule mærker. Men han var stadig levende. Lidt efter lidt forsvandt hans mærker dog. Jeg rynkede irriteret på panden, men fik mig dog revet væk fra ham, og op på en luftflage. Jeg begyndte at flyve hjem af. Jeg tænkte stille for mig selv.

Jeg havde klaret et vigtigt problem. Jeg havde fået Djævlen væk fra mig.

Men der var stadig et større, og vigtigere problem. Ville jeg altid have Ophelia i mig, eller ville jeg kunne dræbe hende på en måde? Måske.

Men alligevel var det ikke det jeg kunne tænke på. Det var noget helt andet. Onew. Ikke kærlige tanker. Nej de var nervøse. Ville jeg altid være sammen med ham? Også nu hvor jeg vidste at jeg kun kunne lide ham fordi han lignede Djævlen? Hvis det da var den eneste grund. Det var svært. Så utrolig svært.

Jeg begyndte at flyve langsommere og langsommere, men underligt nok havde jeg en fornemmelse af hvor jeg skulle hen. Måske… måske hjalp Ophelia mig faktisk? Nej. Nej det gjorde hun ikke. Det var noget der trak i mig. En stemme. En stemme, jeg kendte og holdt utrolig meget af. Onew! Han… sang? Jeg havde aldrig hørt noget lignende! Det var jo fantastisk! Hans stemme var som flydende guld.

”Onew.” mumlede jeg lavt, og satte straks fart på min luftflage. Lidt efter var jeg faktisk foran portalen. Lige foran den sad Onew i skrædderstilling, mens han sang utrolig smukt. Men… hvad sprog sang han på? Kinesisk? Helt sikkert. Ikke lige min stærke side. Jeg smilede en smule, da jeg lagde mærke til mit navn blev sagt flere gange. Altså ikke mit kælenavn, men mit rigtige navn Victoria. Med en masse andre ord.

”Onew?” spurgte jeg smilende. Onew hoppede nærmest to meter op i luften. Jeg smilede bredt til ham, mens jeg stille gik ned af min luftflage. Straks var Onews arme om mig.

”Saranghae.” mumlede han stille ind mod mit hår.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...