Love You 2 - SHINee

Viggi har en dyb hemmelighed, som hun ved hun ikke kan fortælle de andre om den. Ikke en gang hendes egen kæreste. Men at holde på en hemmelighed over for sine veninder er aldrig nemt. Amy og Una ved der er noget galt med Viggi, og er begge blevet enige om at holde øje med hende hele tiden. Men hvad sker der når de finder ud af hvad hemmeligheden er? Vil de blive ved med at være veninder?

39Likes
1450Kommentarer
7231Visninger
AA

27. Fuck...

Una P.O.V:

Jeg lagde på gulvet inde ved Taemin, og snakkede lidt med Minho. Vi ventede spændt på at der ville ske noget. Bare et eller andet. Men det skete der ikke. Det hele var så kedeligt, uden Viggi og hendes ulykker. Det var jo derfor det overhovedet var sjovt at være her på skolen. Selvfølgelig også sammen med Amy og Ena. Det mindede mig om. Hvor var Ena?

”Minho har du set Ena?” spurgte jeg undrende. Jeg forstod helt ærligt ikke hvor hun var henne lige nu. Hun burde da være her, ikke? Minho, som lagde i sengen, kiggede undrende på mig. Han lignede en som troede jeg vidste hvor hun var. Hvor skulle jeg vide det fra? Hvis jeg vidste det ville jeg da ikke spørge ham, vel? Det gav jo ingen mening.

”Øhm… måske er hun sammen med Linkina?” spurgte Minho tøvende. Tak for ingenting. Jeg sukkede irriteret og rejste mig op fra gulvet. Så gik jeg ud på gangen, lige da Viggi kom gående. Hun så mig dog ikke. I stedet gik hun direkte ud, og ind på pigekollegiet. Jeg stod lidt og trippede, før jeg fulgte efter hende.

Inde i huset, gik hun direkte ind på vores værelse. Lidt efter kom hun ud igen. Denne gang, havde hun bare en kasket over håret. Jeg sneg mig en smule tættere på hende, så jeg kunne hører hende snakke med sig selv.

”Sådan noget… tænk at jeg gider der ned. Men det er for deres skyld.” mumlede hun irriteret til sig selv. Jeg tænkte lidt. For hvis skyld? Min? Amys? Enas? Linkinas? Nej det var nok ikke Linkina, hun ville beskytte. Eftersom hun slet ikke kunne lide hende, ville det være en smule underligt at beskytte hende. Ifølge Viggi.

Lidt efter kom hun hen til skoven. Hun kiggede undersøgende omkring sig. Jeg skyndte mig at gemme mig bag en busk. Viggi lagde heldigvis ikke mærke til mig. Så lavede hun en masse håndbevægelser, og pludselig var der en lysende port foran hende. Endnu en gang kiggede hun sig om. Så gik hun ind i porten.

”Fuck!” udbrød jeg, da jeg så hvordan den begyndte at forsvinde. Jeg rejste mig op og hoppede ind. Jeg nåede lige at komme ind, og gled hen over jorden. Hele mit hoved blev tværet ind i jord. Jeg løftede hovedet og hostede. Så rejste jeg mig op. Jeg var helt smurt ind i jord. Irriterende. Jeg begyndte at hamre jorden af mit tøj, da jeg pludselig lugtede noget. Som en tyk, klam røg. Jeg rynkede på næsen og kiggede op.

”Hold da…” begyndte jeg. Jeg stod i en tæt tåge, så tæt at jeg intet kunne se. Jeg stod og kiggede omkring mig. Hvor var Viggi? Hvad lavede hun overhovedet her? Det var faktisk en smule uhyggeligt, men jeg kunne lide det. Underlig nok. Altså lige indtil nogle arme lukkede sig om mig, mens en hånd holdt mig for munden. Jeg blev trukket tilbage, mens jeg spjættede.

”Kom med!” snerrede en stemme. Jeg nikkede tøvende. Hvad skulle jeg ellers gøre? Hvis jeg løb væk nu, ville jeg ikke have en chance for at komme væk. Jeg vidste ikke hvor Viggi gik hen, og jeg vidste ikke hvordan jeg kom tilbage. Måske kunne denne person hjælpe mig?

”Godt! Jeg håber du ved det ikke hjælper at flygte!” sagde stemmen. Det var helt sikkert en mand. Det kunne jeg høre, fordi stemmen var for dyb, til at være en kvinde. Hånden blev stille flyttet fra min mund, og jeg blev trukket af sted, men uden at personen bag mig, flyttede sig.

Pludselig kunne jeg skimte en bygning, et kort stykke foran mig. Nej vent. Det var et slot. Et sort slot. Jeg blev trukket ind af porten, og ind i slottet, med hårde hænder.

”Lad dog være med det!” udbrød jeg irriteret. Mit hår faldt ned i mine øjne. Men hænderne blev bare ved med at trække mig hårdt med sig. Vi kom hen til en stor trædør, hvor jeg kunne høre stemmer råbe. Eller der var en stemme der råbte, og en der snakkede stille. Den råbende stemme genkendte jeg som Viggis.

”HAR DU FATTET DET?” skreg hun højt, da en arm rakte sig forbi mit hoved, og bankede tøvende på. Jeg kunne høre Viggi vrisse irriteret. Så blev døren åbnet, selvom ingen havde skubbet til den, eller rørt dørhåndtaget. En smule uhyggeligt.

”Og… hvad fanden?” sagde Viggi og stirrede chokeret på mig. Så kiggede hun på en mand, som så mindst lige så chokeret ud, og slog ham hårdt i ansigtet. Han havde lignet Onew uhyggelig meget, men noget sagde mig jeg kendte ham. Og pludselig vidste jeg hvorfor.

”APPA!” udbrød jeg.  

________________________________________________

Glad nu Una? xD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...