One Direction. One way

Rachel er en 16 år pige der bor i London på et børnehjem. Hun har boet der hele sit liv og hver dag er den samme. Men hvad sker der når dagen lige pludselig bliver anderledes. Hvad sker der når der kun er en vej at gå. Når man ikke kan gå tilbage igen. Når man ikke kan styre sine følelser og når man bliver forelsket i den forkerte. Når ingen vil accepetere ens kærlighed. Når man godt selv ved det er forkert? Det finder Rachel ihvertfald ud af når hun forelsker sig i den 4 år ældre Louis Tomlinson.

70Likes
121Kommentarer
13092Visninger
AA

6. Kapitel 5

Vi sad længe i sofaen og snakkede lidt inden min mobil begyndte at spille 'Another World' med One Direction. Jeg tog min mobil op foran mig og kiggede på skærmen, men endte med at smile. "2 sekunder." Sagde jeg og rejste mig op. Jeg gik ud i køkkenet og tog mobilen. "Hey." Sagde jeg. "Hey." Sagde Daniel i den anden ende. Daniel og jeg havde haft noget kørende i et stykke tid, men det var ikke noget seriøst. "Hvad laver du?" Spurgte han. "Ikke så meget. Hænger bare ud med Sofia og One Direction." Sagde jeg med et smil i min stemme. "Seriøst? Og det kalder du for ikke så meget? Så vil jeg ikke vide hvad du laver når du rent faktisk laver noget." Sagde han. Jeg kunne ikke lade være med at grine en lille smule. "Hvad laver du?" Spurgte jeg. "Slapper bare af med nogle venner. Jeg savner dig bare smukke." Sagde han. "Nurgh. Jeg savner også dig." Sagde jeg og kiggede på mine fødder. "Hvornår skal vi så være sammen igen?" Spurgte han. "Hmm. Hvad med i morgen. Jeg sniger mig bare ud." Sagde jeg, mens jeg smilede. "Okay babe. Jeg kommer bare og henter dig halv 1 okay?" Spurgte han. "Yes. Vi ses." Sagde jeg. "Vi ses." Sagde han. Jeg lagde på og gik ind i stuen igen. Jeg satte mig med et smil ved siden af Sofia. "Hvem var det?" Spurgte hun med et løftet øjenbryn. Jeg kiggede underligt på hende. "Nåh." Sagde hun. Jeg kiggede på de andre der sad og kiggede underligt. "Hvem var det?" Spurgte Niall nysgerrigt. "En der hedder Daniel." Sagde jeg og kiggede flovt ned i mine hænder. "Uh... Vent hvem er Daniel?" Spurgte Niall forvirret. "En hun har noget kørende med." Sagde Sofia hurtigt. Jeg kiggede måbende på hende. "Okay jeg kan åbenbart ikke snakke længere." Sagde jeg og smilede. Jeg kiggede på Harry og Louis. Harry smilede, men Louis så ikke særlig glad ud. Jeg kiggede såret på ham også ned i mit skød. Sofia lagde armen omkring mig og smilede til mig. "Hvornår skal dig og Daniel så være sammen?" Spurgte hun. "I morgen." Sagde jeg. Sofias ansigtsudtryk skiftede hurtigt fra glad til alvorligt. "I morgen? Vi må ikke gå ud om lørdagen." Sagde hun. Jeg kiggede på hende. "Fuck det. Jeg hopper ud af vinduet og kommer tilbage inden der ligger mærke til at jeg er væk." Sagde jeg. "Nej du gør ej. De vil finde ud af hvis du er væk med det samme." Sagde hun. "Glem det." Sagde jeg og rejste mig. "Hvor skal du hen?" Spurgte Sofia. "Væk. Fra dig!" Sagde jeg og gik ud af døren. Det var nogle latterlige skænderier vi havde når vi havde nogle, men ordene gjorde rigtig ondt når vi så havde vores skænderier. Jeg vidste ikke hvilken vej jeg skulle gå eller hvor jeg ville komme hen, men jeg gik bare. Jeg ville væk fra alting og bare være alene. Der gik ikke lang tid før jeg fandt ud af at jeg stadig havde Harrys tøj på. Jeg ville aflevere det tilbage, men jeg ville vente til jeg var helt sikker på at Sofia ikke var der længere. Jeg gik længe bare rundt uden at vide hvor jeg var før at min mobil ringede. Jeg kendte ikke nummeret så jeg tog den bare. "Hallo?" Spurgte jeg da jeg havde taget mobilen op til øret. "Rachel?" Spurgte personen i den anden ende. "Ja..." Sagde jeg tøvende. "Hvor er du?" Spurgte personen panisk. "Hvem er det?" Spurgte jeg og satte mig på en sten. "Liam." Sagde Liam. Jeg trak vejret dybt før jeg sagde noget igen. "Er Sofia sammen med jer?" Spurgte jeg. Jeg kunne høre mumlen bag i, men det var kun drenge stemmer. "Nej det er hun ikke." Sagde Liam troværdigt. "Okay. Men jeg ved faktisk ikke hvor jeg er. Jeg sidder på en stor sten." Sagde jeg mens jeg kiggede rundt. "En stor sten? Bliv hvor du er vi kommer og henter dig." Sagde han og lagde på. Jeg lagde mobilen i mit skød og kiggede mig rundt. Hvordan ville de nogensinde finde mig? Der var sikkert mange flere store sten her i området. Mine tanker blev afbrudt af nogen der kaldte mit navn. Jeg kiggede til siden og så Zayn som den første. Jeg rejste mig og gik over til dem. "Hey hvad gik der af dig?" Spurgte Zayn. "Det er lige meget." Sagde jeg uden at kigge nogen af dem i øjnene. Jeg gik tilbage til Harrys hus med dem og jeg fik mit næsten tørre tøj på igen. "Tak for lån." Sagde jeg da jeg rakte Harry hans tøj igen. "Det var så lidt." Sagde han og kiggede på de andre drenge. "Har i noget i mod at køre mig tilbage igen?" Spurgte jeg. "Til den der sten?" Spurgte Niall ekstremt forvirret. "Nej til børnehjemmet" Sagde jeg og slog mig i panden. "Nåh. Nej kom med os." Sagde Niall og begyndte at gå ud mod bilen. "Vi kan ikke alle sammen være der." Sagde jeg, mens jeg kiggede på bilen. "Nej. Zayn og Harry bliver her." Sagde Louis og pegede bag mig. Jeg vendte mig om og gik hen til dem. "Farvel." Sagde jeg og krammede først Harry og så Zayn. "Farvel Rach. Vi ses." Sagde Zayn og Harry næsten i kor. Jeg vinkede til dem og satte mig på passagersædet ved siden af Louis.

"Tak fordi at i gad at køre mig." Sagde jeg og kiggede med store dådyr øjne på Louis. Han smilede til mig og skulle til at sige noget, men blev forhindret af Niall. "Det var så lidt Rach." Sagde han. Jeg smilede til ham og gav ham og Liam et kram bagefter vendte jeg mig mod Louis og smilede til ham. "Farvel Lou." Sagde jeg og gav ham et kram. Han krammede mig igen og smilede til mig. "Farvel Rach. Vi ses på et eller andet tidspunkt." Sagde han med et charmerende smil. Jeg kunne ikke lade være med at rødme, men jeg havde ikke noget grund til at rødme. Jeg vinkede til dem og gik ind på det tomme værelse og smed mig i sengen. Jeg lukkede øjnene og det første jeg så var Daniel og så Louis....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...