One Direction. One way

Rachel er en 16 år pige der bor i London på et børnehjem. Hun har boet der hele sit liv og hver dag er den samme. Men hvad sker der når dagen lige pludselig bliver anderledes. Hvad sker der når der kun er en vej at gå. Når man ikke kan gå tilbage igen. Når man ikke kan styre sine følelser og når man bliver forelsket i den forkerte. Når ingen vil accepetere ens kærlighed. Når man godt selv ved det er forkert? Det finder Rachel ihvertfald ud af når hun forelsker sig i den 4 år ældre Louis Tomlinson.

70Likes
121Kommentarer
13120Visninger
AA

3. Kapitel 2

Jeg begyndte at synge med på Chasing Cars da den var ved at være slut. Da den sluttede gik Isabella op på scenen. "One Direction alle sammen." Sagde hun og smilede. Hun kiggede ned på mig og Sofia og vinkede os ud i køkkenet. Da vi stod der ude så både Sofia og jeg pænt forvirret ud. "Hvad synes i?" Spurgte hun med et smil. "Wow." Var det eneste der kom ud af min mund og Isabella grinede. "Nåh jeg er glad for at kunne lide det. Jeg ved at i har gjort så meget for alle de andre så jeg synes i skulle møde dem." Sagde Isabella. Jeg holdte mig for munden for at holde et skrig inde. "Mener du det!" Skreg Sofia og Isabella nikkede. "Kom med mig." Sagde hun. Vi smilede til hinanden og gik så efter Isabella om bag scenen. "Før i går ind vil jeg gerne takke jer. I er de mest ansvarlige børn her på hele hjemmet." Sagde hun og smilede. Hun bankede på og døren blev åbnet. "Hey drenge." Sagde hun og prøvede at lyde ung. Jeg smilede endnu engang til Sofia, der holdte så godt fast i min hånd at der snart ikke var mere blod tilbage i den. Isabella rykkede sig lidt så vi kunne komme ind. "Det her er Sofia og Rachel." Sagde Isabella og pegede på os. "Det er de børn her der er mest ansvarlige." Forsatte hun og jeg rødmede. Sofia trak vejret dybt for ikke at skrige. Jeg kunne ikke lade være med at grine en lille smule af hende. "Hej. Jeg er Harry. Det her er Zayn, Louis, Liam og Niall." Sagde Harry, mens han pegede på drengene. Jeg smilede og rullede med øjnene da jeg så alt det mad på bordet. Det meste af det var sikkert til Niall. "Jeg går lige ud og passer de små." Sagde Isabella og gik ud. "Vil i ikke sidde ned?" Spurgte Liam og rykkede sig lidt. Sofia og jeg gik usikkert hen i mod dem og satte os ned. "Bare rolig vi bider ikke." Sagde Liam. "Nej og hvis i gjorde har jeg en ske et eller andet sted." Sagde jeg og smilede skævt. Jeg så panikken i Liams ansigt og jeg kunne høre at de andre grinede. Selv Sofia. Jeg drejede hovedet og kiggede på Sofia. "Nåh? Hvorfor bor i så her?" Spurgte Niall. Jeg kiggede på Sofia og sukkede. "Mine forældre døede." Sagde hun og jeg kunne se at Niall kiggede ned. "Hvad med dig Rachel?" Spurgte Zayn. Jeg bed mig i læben inden jeg svarede. "Det er der ikke nogen der ved." Sagde jeg stille og kiggede ned. Jeg bed mig i læben igen. "Det er jeg ked af at høre piger." Hørte jeg Louis sige. Jeg kiggede op og smilede til ham. "Er i sultne?" Spurgte Niall og kiggede på maden. "Nej, men det er du vel." Sagde jeg og smilede. Han nikkede og jeg grinede. "Så hvor gamle er i?" Spurgte Harry og kiggede på os. "Jeg er 17 og Rach er 16." Sagde Sofia og smilede. "Hvor gammel er den ældste her?" Spurgte Liam. "Sofia er den ældste af os alle sammen." Sagde jeg. "Nice." Sagde Zayn. Jeg kunne se at Sofia smilede. "Kunne i lide sangen?" Spurgte Louis om. "Ja helt sikkert." Sagde Sofia og jeg smilede. "Godt." Hørte jeg Niall sige. "Har i boet i London hele jeres liv?" Spurgte Liam. Sofia rystede på hovedet. "Jeg er fra Irland." Sagde hun og jeg kunne se at Niall reagerede. "Jeg tænkte det nok. Jeg kunne høre det på din accent." Sagde Zayn og kiggede så på mig. "Jeg har ihvertfald boet i London så længe jeg kan huske." Sagde jeg. Drengene nikkede. "Vi kommer lige om lidt." Sagde Harry og fik alle de andre rejst op. De gik lidt væk og jeg kiggede på Sofia. "Orh hvor vildt!" Skreg hun, men slet ikke højt nok til at de kunne høre det. Jeg grinede og smilede så. "Hey kan du huske da vi sad inde på værelset hvor at jeg sagde et eller andet random og du flækkede af grin." Sagde Sofia og jeg smilede, men nikkede så. "Om jeg kan." Sagde jeg og grinede. Det var faktisk ikke noget hun sagde det var mere en lyd, som hun selvfølgelig skulle sige igen. Jeg flækkede af grin og lagde hovedet i mit skød. Jeg kunne høre at Sofia også grinede en lille smule.

Jeg kunne høre nogle komme ind, men jeg grinede så meget at jeg ikke kunne få mit hoved op så jeg kunne se hvem det var. "Så.. Øh hvad er der med hende?" Hørte jeg Niall sige. Jeg trak vejret dybt og rettede mig op. "Ikke noget." Sagde jeg hurtigt som om intet var sket. "Okay? Men vi holder faktisk normal fredag på fredag. Vi tænkte om i ikke ville komme over og hænge ud med os." Sagde Zayn. Jeg lavede store øjne og åbnede munden. Jeg kunne se Sofia gøre det samme, men til sidst smilede vi så.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...