One Direction. One way

Rachel er en 16 år pige der bor i London på et børnehjem. Hun har boet der hele sit liv og hver dag er den samme. Men hvad sker der når dagen lige pludselig bliver anderledes. Hvad sker der når der kun er en vej at gå. Når man ikke kan gå tilbage igen. Når man ikke kan styre sine følelser og når man bliver forelsket i den forkerte. Når ingen vil accepetere ens kærlighed. Når man godt selv ved det er forkert? Det finder Rachel ihvertfald ud af når hun forelsker sig i den 4 år ældre Louis Tomlinson.

70Likes
121Kommentarer
13116Visninger
AA

19. Kapitel 18

At vågne ved siden af Louis var noget jeg havde savnet. Det var inderst inde sådan jeg ønskede at mit liv skulle slutte. I armende på en person jeg elskede. Og den person var Louis. Jeg kiggede ham i øjnene. Han var også vågen og lå og betragtede mig. Jeg smilede hurtigt til ham og kyssede ham blidt på munden. Han smilede til mig og jeg rejste mig. Længe havde vi ikke sagt noget til hinanden. Jeg turde ikke. Jeg var bange for at det hele bare havde været en drøm. En drøm hvor jeg mødte One Direction og blev kærester med Louis. En drøm som jeg ville vågne op for. Jeg ville vågne op i en slidt seng med Sofia ved min side. Jeg ville kunne smile til hende som om at jeg havde sovet godt. Hvilket jeg nok også havde haft gjordt. Det sværeste ville nok bare være at rejse sig fra den fantastiske drøm. En drøm jeg var i tvivl om var virkelig eller hvad den nu var. Jeg rystede tankerne væk og gik ud på toilettet hvor jeg tog min make-up rester af og lagde noget nyt. Jeg kiggede mig hurtigt i spejlet inden jeg gik ind i køkkenet. Harry var endnu ikke stået op. Louis var i gang med at stille noget morgenmad frem til os. Jeg gik over og tændte radioen og rummet blev fyldt med Christina Aguileras stemme. Linjen You Lost Me, fik tårerne frem i øjenkrogen på mig og jeg skiftede hurtigt kanal. Jeg satte mig på en stol og begyndte at spise.

 

"Har i sovet godt?" Spurgte Harry om da han gik ind i rummet. Jeg nikkede. "Hvad med dig?" Spurgte jeg og smilede. Han gengældte mit smil og nikkede så selv. "Jo det har jeg faktisk." Sagde han. Jeg kiggede over på fjernsynet igen og zappede igennem kanalerne. Drengene og jeg havde valgt at tage i svømmehallen. Noget af det jeg ville gøre inden jeg døde var at kysse en under vandet. Jeg havde taget min Ed Hardy bikini ned i en lille taske sammen med mit håndklæde. Louis var igang med at pakke sit badetøj ned og Harry var næsten klar. Jeg tog nogle sko på og ventede spændt. "Er i klar?" Spurgte Louis da han gik ind. Jeg nikkede og slukkede fjernsynet. "Hvad med dig Harry?" Råbte han og kiggede i retning af hans værelse. "Ja to sekunder." Råbte Harry tilbage og jeg kunne ikke lade være med at fnise. Jeg gik over ved siden af Louis og smilede til ham. Harry kom ud med en pose i hånden og gik hen i mod døren. Jeg gik efter ham udenfor og ned til deres bil. De andre var allerede på vej hen til svømmehallen. Det var mig, der havde valgt at det skulle være i en offentlig svømmehal. Jeg ville have en normal dag som hvis de ikke var kendte, men jeg vidste godt at det ville blive svært. Vi kørte hen til svømmehallen og betalte for at komme ind. Jeg gik ind i pigernes omklædningsrum og begyndte at tage mit badetøj på.

 

Jeg gik ud af døren og lugten af klor ramte mit ansigt. Jeg smilede til drengene, der sad og ventede ved et bord. Jeg gik over til dem, mens jeg havde mit håndklæde viklet rundt om mig. Jeg satte mig ned og kiggede på dem. "Skal vi gå i vandet eller bare sidde her og blomstre?" Spurgte jeg og smilede. De nikkede og jeg hoppede ned i vandet. Længe svømmede vi bare rundt og plaskede vand på hinanden. Jeg svømmede over i et hjørne og Louis svømmede over til mig. "Jeg elsker dig Louis." Hviskede jeg og lagde armende omkring hans hals. "Jeg elsker også dig Rach." Sagde han. Jeg smilede til ham og dykkede ned i vandet. Det samme gjorde han og jeg kyssede ham intens under vandet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...