JDB - When you lose someone you love<3 2

.

23Likes
59Kommentarer
5861Visninger
AA

8. Emily's synsvinkel

Efter Caitlin havde vist mig flere og flere ting om Justin, mens mine forældreså væk, havde jeg fået det dårligere og dårligere. Jeg savnede ham af hele mit hjerte, at se hans tåre, på hans kind. At han troede jeg var død, var værre end jeg kunne bære. Jeg spiste mindre og mindre jeg kunne virkelig ikke få en bid ned, ikke engang når mine forældre tvang det ned i munden på mig. Jeg rørte aldrig mere maden som blev stilt frem, morgen middag og aften. Den stod bare på det lille bord, indtil en læge kom ind og tog maden, efter han eller hun havde brokket sog lidt over min mangel på appetit. Men sådan skulle det åbenbart ikke fortsætte, en dame, der ligende en i halvtredserne, kom ind på mit værelse. Hun så på nogle papire, på mig, på min urørte mad, og til sidst på min familie.

            "Emily, det går ikke længere. Du spiser alt for lidt og vi bliver nødt til at få dig over på et nyt hospital. Der vil være nogle uddanet og hjælpe dig med at lære og spise igen. Du vil være sammen med andre børn der ikke spiser nok, og til sidst kan vi måske få gjort dig mere rask, så du kun bakser med én sygdom istedet for to." Jeg så måbende på hende, skulle jeg flyttes? Skulle jeg få tvunget maden ned gennem en slange og lide ved hvert måltid? Skulle jeg være under opsyn konstant... Okay det var jeg allerede, men alligevel! Og hvad så med min anden sygdom? Ville de bare ligge den til siden, og kun tænke på min anoreksi?! "Hvad med min kræft sygdom?" Røg det ud af munden på mig, selv om jeg egentlig hellere ville dø af min sygdom end at leve med Justins sorg... Hvad var det overhoved jeg tænkte på?! Selvfølgelig ville jeg ikke dø så ung! Jeg ville bare gøre endnu flere kede af det, nej jeg ville bare så gerne se Justin igen! Det ville jo heller ikke gøre Justin mere glad...

           "Den sørger vi selvfølgelig stadig for, men vi har valgt at få dig flyttet til et nyt hospital." Hendes stemme var kedelig, men det var ikke det jeg gik mest op i nu. Jeg ville ikke flyttes! Det her hospital minede mig om Justin, det var her vi kom sammen. I præcis det her lille rum, jeg skulle fandeme ikke flyttes væk fra et hospital med så mange gode minder! Drop det! Lægen så overrasket på mig, og det var først dér det gik op for mig, at de ord ikke var blevet inde i hoved på mig, men var kommet over mine læber. Jeg bed mig hårdt i tungen mærkede varmen stige op til mit hoved. Mine forældre så surt på mig, men jeg havde jo også lige sagt at jeg ikke ville flyttes fra stedet, fordi det minede mig om ham, som de hadede. 

          "Det er jeg ked af at høre, men vi bliver desværre nødt til at flytte dig, så du kan blive raks." Hun smilede et lidt stramt smil til mig, jeg gengældte det ikke. "Hvornår flytter i hende derhen?" Spurgte min far, og lød til at ignorere det jeg lige havde sagt. Lægen rettede sit blik mod ham istedet for, "vi skal lige have ordenet nogle forskellige ting, så jeg vil tro hun kan komme over på det nye hospital allerede i morgen."

           Mine forældre virkede godt tilfredse med at jeg skulle flyttes. Ikke at de var glade langt fra!De elskede mig jo stadig de var jo ikke begyndt at hade mig bare fordi jeg elskede en de ikke kunne lide, men de virkede til at synes det var en god idé det med at flytte mig. Jeg ville savne Justin endnu mere når jeg blev flyttet. At være her så var det i det mindste som om en lille del af ham satdig var hos mig. Men snart blev jeg jeg flyttet, også ville den lille del som jeg havde her forsvinde. Jeg ville aldrig mere se ham og jeg ville endda miste mit sidste håb.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...