My biggest secret ~ Justin Bieber

Crystal er en helt normal skolepige, der går igennem de mange ting, som andre teenagere går igennem. Men hvad sker der, når man pludselig finder ud af, at man har fået følelser for ham den nye? Der starter en ny dreng i klassen. Han hedder Justin Bieber. Han vækker Crystal's interesse, selvom Justin hurtigt bliver et mobbeoffer, og Crystal er alt for populær, til at bekymre sig for ham. Vil hun nogensinde beskytte ham? Og vil Justin også få følelser for hende? - Justin er ikke berømt.

32Likes
47Kommentarer
3493Visninger
AA

4. Kysset, glæden og dagbogen

Jeg løb med hårde skridt imod Alex, og fik ham væk fra Justin, der så meget chokeret ud. Jeg lagde hurtigt mine arme rundt om Alex, og trak ham ind til et stort kys, han ikke ville glemme forløbig. Det var  klamt at kysse Alex, men fordi jeg gjorde det, blev Justin ikke banket til blods. Det var jeg glad for. Før jeg vidste af det, begyndte Alex at kysse mig vildere. Nu var det for alvor ved at blive klamt, at mærke hans klamme kolde læber på mine. Alex udviklede det til et snav, men jeg var hurtigt ved at falde ud af kysset. Han holdte dog så stramt om mit liv, at jeg ikke kunne bevæge mig ud af kysset. Martine skubbede heldigvis mig og Alex væk fra hinanden. Jeg lavede brækansigter, fordi det virkelig føltes som om jeg skulle kaste op. Justin kom hen imod mig, og smilede. Hans smil, gjorde noget helt specielt ved mig. Det gjorde jeg fik små sommerfugle i maven, og gjorde mig nervøs. Nogle gange, kunne jeg faktisk også føle jeg svedte. Jeg vidste ikke hvorfor jeg fik de følelser, og slet ikke hvorfor jeg fik dem, når jeg så sådan en taber som Justin. For mig var han ikke en taber. Nej, vendt .. Han er da en taber, Crystal! Nej, han er ej. Han er lækker, indrøm det .. Nu holder du bare kæft! Jeg slog mig selv i panden op til flere gange, indtil Justin tog fat om min hånd, og fik mig stoppet. En let vibration kørte rundt i min krop, da han rørte mig. Vi fik øjenkontakt. Langvarigt øjenkontakt.  Et alt for afslørende smil viste sig i mit ansigt. Justin smilede også, et dejligt opmuntrende smil. Hans øjne, fik mig til at smile endnu mere. Mig og Justin havde aldrig rigtig snakket sammen. Aldrig. Vi var klassekammerater, havde kendt hinanden i to dage, havde ikke snakket sammen, og alligevel kunne jeg ikke slippe den forfærdelige tanke. Tanken om, at jeg måske kunne lide Justin? Det føltes som om det eneste der holdte mig fast på jorden, var Justin. Som om han var den eneste grund, til at komme i skole. Det vidste jeg jo var løgn. Mens Alex fik bank af Martine, rykkede Justin sig nærmere på mig, indtil han blev hevet tilbage, af Nick. Jeg var træt af de dumme narestreger, de dumme drenge kunne finde på. Alle de måder, de kunne såre andre. Jeg var træt af det, men jeg kunne ikke gøre noget. Nick sparkede straks Justin over skindebenet op til flere gange, indtil han svandt ned på jorden, med smerten tegnet i hans  ansigt. Jeg lukkede mine øjne halvt og bed med i underlæben. Jeg fik kvalme - havde lyst til at få noget luft, så jeg gik langsomt ud af døren, og udenfor, selvom det øsede ned og det var koldt. Jeg log regnen lande på mit hår, og falde ned af mine skuldre. Jeg lod kulden gøre mig syg, lod regnen ødelægge mit hår og tøj, og lod uvejret ændre mine tanker. Jeg lukkede mine øjne i, spredte armene ud, kiggede op, og mærkede regnen øse ned på min forsvarsløse krop, der med et brag røg ned på jorden. Jeg åbnede øjnene med et spjæt, og mødte nogle andre brune øjne, jeg havde desperat prøvede at få tankerne væk fra. "Kom her. Lad mig hjælpe," lød hans perfekte blide stemme, da han rakte sin hånd ud efter min, og hev mig op og stå, så vi stå næsten med snittede maver. Vi trak os begge akavet tilbage, kiggende i jorden. "Du må undskylde Alex og dem. De er bare nogle idioter," fik jeg sagt frem, for at bryde den lille pinlige tavshed der var kommet. Justin smilede skævt. Mens regnen også gjorde Justin's hår vådt, kunne jeg se hans lille bog med sange, blive gennemblødt. Justin grinte sødt af mig, og prøvede at gemme bogen til, så den ikke blev meget mere gennemblødt. Han trak mig løbende ind i skolen igen, og ind i klasseværelset. Et øjeblik fyldtes jeg med glæde, men jeg begyndte at tænke på de andre, hvordan de ville reagere, når de så mig og Justin, nærmest flette fingre. Justin holdte fast i mit håndled, og slap mig ikke, heller ikke da vi kom ind i klassen. Alex så os et lille øjeblik, og i det, kastede jeg mig ud af Justin's greb, og hen til min plads, hvor jeg så en lille bog ligge på mit bord. Bogen var lavet til at kunne skrive i. Forsiden og bagsiden var dækket af lyserødt pels, og et lille lilla skilt på forsiden, viste at det var min, ved at der stod mit navn. Ved siden af bogen var der en lille pelsbetrækket blyant. Jeg regnede med bogen var en dagbog, og blyanten var til dagbogen. Jeg kiggede forvirret rundt, og fangede et lille smil fra Justin's side, selvom han var ved at blive mobbet af de andre. Mit blik hvilede atter på dagbogen, som jeg holdte ind til mit hjerte, og sukkede lykkeligt. Så havde jeg fået min første dagbog. Jeg vidste bare ikke hvem det var fra. Dagen gik, og jeg var ved at gå hjem, indtil jeg stoppede op ved en butik, for at for første gang skrive noget, i min egen hemmelige dagbog. Jeg smilede skævt da jeg skrev. Jeg grine af mine ord: Kære dagbog. Idag fik jeg dig, af en eller anden. Jeg ved ikke hvem, men har en lille mistanke. Måske er det Justin, jeg er ikke sikker. Forresten, tror jeg at jeg har fået følelser for Justin, selvom jeg ikke rigtig kender ham. Jeg synes bare han er så sød. Jeg lagde dagbogen ned i min takse, og traskede stille hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...