Anden dør til venstre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 dec. 2011
  • Opdateret: 26 mar. 2012
  • Status: Færdig
Da Josh Walker flytter fra de fredelige gader i Minnesota, er det med tanken om, at det nye liv i New York, bliver et fantastisk, nyt eventyr. Han har allerede fået arbejde på en hip, ny café, og en lille lejlighed i et trendy kvarter. Og da han efter blot en uge i Byen møder den unge og smukke Geraldine, syntes alle hans forventninger allerede at være indfriet. Men lige som alting flasker sig, begynder nogle mystiske hændelser at forekomme. Alle mener at han må være rablende gal, og Josh må kæmpe hårdere end nogensinde, for at holde hovedet koldt.

18Likes
77Kommentarer
4576Visninger
AA

4. Pigen med de isblå øjne

Jeg havde aldrig set mig selv som typen, der ville komme til at arbejde på en café. Jeg havde altid ment, at den slags var for folk, der ikke havde noget mål i livet. Det var et job, for de typer, der ikke var bestemt til andet, end at servere kaffe, for folk der ikke selv behøvede lave den. Jeg havde altid set mig selv som typen, der skulle sidde på caféen, og ikke som en af dem, der faktisk arbejdede der. Men som jeg stod der, iført mit nye arbejdstøj, måtte jeg se realiteten i øjnene. ”Dette er disken, altså her, hvor der bliver bestilt mad, og serveret kaffe, kage og den slags.” Forklarede Dale, den daglige leder af Cross Roads. ”Her kommer du ikke til at slå, før du er rutineret.” Han fortsatte hastigt gennem en dør. ”Når du er klar, til at servere, vil du få en rundvisning derude.” Jeg nikkede. Jeg kunne ikke undgå at være bare en lille smule skuffet. Hvad skulle jeg dog så lave?

Til min store skræk, stoppede han ved nogle bakker og rulleborde. ”Du kommer til at starte her.” Jeg kiggede mig forvirret omkring, og undrede mig over, hvad jeg dog skulle foretage mig i gangen. Men sekunder efter, forklarede han sig. ”Du kommer til at rydde bordene af, og køre dem ud i køkkenet til opvaskerne. Ligeledes skal du tørre bordene af. Du tager imod bestillinger, og aflevere dem ved disken, men du har på INGEN måde noget med maden eller kaffen at gøre.” Jeg nikkede hurtigt. Han opførte sig alt for officielt. Som om at caféen var verdens vigtigste sted, og at folk ville dø, hvis jeg kom til at stille mig for tæt på kaffen, eller sådan noget. Men jeg gav ham bare ret, og holdte min mund.

”Josh, bord 9!” Råbte en af de lyshårede piger, der stod og serverede kaffe. Hendes næse var større end gennemsnittet, og hendes øre så ud som om, at de var blevet mast frem. Men var hurtig til sit arbejde, og de andre lod til, at synes hun var hylende morsom. Hver gang hun åbnede munden, grinte de på stribe. Jeg skyndte mig ud mod bordet, hvor en person netop havde sat sig. Hun sad med næsen mod vinduet, men allerede da jeg fik øje på hendes lange, krusede, brune hår, var jeg overbevist om, at hun var smuk. Jeg stoppede op foran hende, og hev min blog frem. Og i det sekund hun kiggede op, blev jeg næsten blæst omkuld. Hun var uden tvivl det smukkeste menneske, jeg nogensinde havde set. Hendes øjne var helt isblå. Det var som at være hjemme i St. Paul, og stirre ned i det klare, frosne vand i søen. Hendes hud var lys og ren, og hendes mund var rund, med et sart smil klistret på.

Hun kiggede forvirret på mig, og det gik op for mig, at jeg stirrede. ”Øhm, HEJ!” Udbrød jeg, og fortrød med det samme. Store idiot, tænkte jeg. ”Ved du, hvad du vil have?” Hun smilede sødt, og lod hendes smukke øjne tage et sidste glimt af menukortet. ”Jeg vil gerne have sort kaffe og nogle af de der helt fantastiske, små småkager.” Hun kiggede uskyldigt op på mig. ”Dem, der smager lidt af chokolade, og lidt af jul.” Jeg grinte, måske en anelse for højt. ”Dem finder jeg!” Hun rakte mig menukortet. ”Tak…” Hun kiggede hurtigt på mit navnskilt. ”Josh. Tak Josh.”

Jeg nærmest faldt over mine øjne ben, da jeg skulle op mod disken. Jeg lænede mig hurtigt ind til pigen med den store næse, og nærmest råbte; ”Sort kaffe og de der småkager der smager af jul!” Pigen kiggede forvirret på mig. ”Vi har ikke nogen julekager?” Jeg rystede irriteret på hovedet. ”Nej de SMAGER af jul, de er ikke julekager.” Hun tænkte sig om lidt, og begyndte så og rode og rage i kagerne. ”Prøv dem her så.” Sagde hun, efter hvad der føltes som en evighed. Jeg nikkede og skyndte mig at tage imod bestillingen. Jeg skyndte mig ivrigt tilbage til bord Nr. 9. Som en lille hund, løb jeg tilbage. Men da jeg nåede ned, og satte kaffen på bordet, var stolen tom. Forvirret kiggede jeg mig omkring. Der var ingen at se. Jeg nærmest løb gennem caféen og søgte blandt mængden, efter de isblå øjne. Men hun var ingen steder at finde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...