Det Hele Begynder Med Et Tetris-Spil...

Isabella er en normal teenager, der går på gymnasiet. Hun er ikke den mest populære pige på skolen, men da hun dag begynder at blive stalket af en person, der går under navnet Justin D.B. på Facebook efter et Tetris-spil forandres alting i hendes liv...

1310Likes
928Kommentarer
162996Visninger
AA

5. Justins synsvinkel

Jeg ville tænke lidt over det med Selena, så jeg besluttede mig for at tage et langt karbad. Men først fik jeg Ryan og Chaz til at love ikke at gå ind på min Facebook igen. Selvom de garanteret gjorde det alligevel. Men det kunne være lige meget. Jeg var virkelig nedtrykt efter Selena og jeg havde skændtes. Hun havde sagt, at jeg tilbragte alt for lidt tid med hende, og alt for meget med alle andre. Og samtidig var hun sur over, at Caitlin og jeg var ved at blive gode venner igen. Det var da ikke min skyld, at hun var mega jaloux?! Hun stillede alt for høje krav til mig. Det var bare ikke til at holde ud. Nogen gange tænkte hun bare kun på sig selv. Måske skulle jeg sige, at vi skulle holde en pause. Jeg ville ikke slå op med hende, bare holde lidt afstand til hende for et stykke tid. Det måtte være den bedste løsning. Jeg steg op ad badet og tørrede mig med et håndklæde, hvorefter jeg tog noget tøj på, jeg havde lagt klar. Da jeg gik ud, sad Chaz og Ryan igen ved computeren. Jeg anede de blå farver fra Facebook, og regnede ud, at de sad på min profil - igen. Men i stedet for at spille Tetris, sad de nu inde på en piges væg og skrev alle mulige mærkelige komentarer. Typisk dem.

"Hvad har i nu gang i?" spurgte jeg lidt irriteret. De skyndte sig at lukke skærmen ned, og troede tydeligvis at jeg ikke havde set hvad de havde gang i.

"Ikke noget." De fnisede begge to. Jeg himlede med øjnene.

"Lad nu for guds skyld den stakkels fremmede pige være. I behøver jo ikke at stalke hende," sagde jeg med en hård stemme, og lød lidt som en far. Jeg gik hen til dem, og de flyttede sig og skyndte sig ud. Dårligt tegn. Jeg gik ind under beskeder, og så, at de havde skrevet en masse mærkelige ting, noget med om hun ville voldtage mig, eller sådan noget. Jeg sukkede og himlede med øjnene. Og skrev så en undskyldning, hvor jeg forklarede at det ikke var mig som havde skrevet det, men at det var nogen andre der havde siddet derinde mens jeg var i bad. Jeg skrev også at hun bare kunne slette mig som ven, hvis det var. Derefter trykkede jeg enter. Der gik et minut, så svarede hun.

 

'Og det vil du have mig til at tro på? ;)'

 

'Ja.. Det vil jeg vel :)' svarede jeg tilbage. Jeg grinede lidt for mig selv. Jeg kunne godt se, at det virkede lidt utroværdigt, for det er så let at lyve, når man ikke sidder overfor personen man lyver for.

 

'Nå. Men det gør jeg altså ikke. Og jeg tror heller ikke på at du er ham der Justin Bieber, jeg tror bare at du er en fan. Har jeg ret?'

Skulle jeg fortælle hende det? Jeg havde intet at tabe, og hun ville garanteret ikke tro på mig alligevel.

 

'Nej, du tager faktisk fejl. Jeg er Justin Bieber, og det her er min hemmelige Facebook-profil :)'

Det tog lidt tid før hun svarede. Og da hun svarede, kunne jeg ikke lade være med at grine.

 

'Jamen så tag et billede af dig, med mit navn i hånden. Og du skal skrive med din rigtige håndskrift!'

 

'Og hvis jeg gør det - tror du så på mig? :)'

Jeg ventede forventningsfuldt på hendes svar.

 

'Hmm.. Nej. Egentlig ikke :)'

Jeg fniste lidt. Og fik så en idé.

 

'Så laver jeg en video til dig. Jeg skal nok sende dig et link når den er færdig. Så må du da tro på mig. Eller vil du hellere være på webcam med mig?'

Jeg vidste faktisk ikke, hvorfor jeg pludselig havde så meget lyst til, at bevise at jeg var den jeg var. Måske var det, fordi jeg tog det som en udfordring, måske af en helt anden grund.

 

'Jeg tror jeg nøjes med videoen. Jeg har ikke lyst til at sidde på webcam med en gammel mand (hvis det da er hvad du er?).'

Nu kunne jeg virkelig ikke holde latteren tilbage. En gammel mand?!? Jeg gik ind på YouTube og optog en video, hvor jeg fortalte at jeg skulle bevise for.. Jeg gik ind på hendes profil for at se hendes navn. Isabella. Jeg fortalte at jeg skulle bevise for Isabella, at jeg var Justin bieber. Og da jeg var færdig, gjorde jeg sådan, at man kun kunne se videoen hvis man havde linket, og uploadede den. Da den var færdig sendte jeg linket til Isabella - navnet føltes godt i min mund - og ventede på hendes reaktion. Og da den kom, vidste jeg, at den pige ikke var meget for at tro på mig. Hun ville virkelig stå ansigt til ansigt med mig, før hun troede på mig. Men jeg kunne vel egentlig godt forstå hende. Det er jo lidt mærkeligt, at en kendt sanger skriver til en på Facebook. Bare sådan lige. Jeg ville nok heller ikke tro på det, hvis jeg var et helt almindeligt menneske. Jeg læste hendes svar igen.

 

'Ahaha, du har hørt om det der hedder filmredigering kan jeg se. Den stemme er godt nok dårligt sat ind.'

 

'Nå, det er nu ellers min helt almindelige stemme..'

Jeg fniste lidt igen. Hun ville virkelig ikke tro mig.

 

'Yes yes, den er god med dig, du ;)'

 

'Nå, det må du selv om. Hvis du ikke vil tro på mig, så fint nok :)'

 

'Du kan jo heller ikke forvente, at jeg tror på dig, bare fordi du sender en video. Alle og enhver kan da redigere den, så det ser helt ægte ud. Det er standard at kunne det ;)'

 

'Eh, det vidste jeg ikke at det var. Jeg kan virkelig ikke finde ud af de der programmer.. Men jeg må smutte nu!'

Jeg skyndte mig at slukke skærmen da Chaz stak hovedet ind af døren. Han skulle ikke se at jeg sad og skrev videre med 'hende den fremmede'. Det ville være for pinligt.

'Hvad er der?" spurgte jeg. Han kiggede på mig, og så ud som om at der var noget han var i tvivl om.

"Ehm.. Der er en der vil tale med dig.. Det er Selena," svarede han forsigtigt. Aha. Han var ikke sikker på, om jeg havde lyst til at tale med hende. Men det havde jeg. Jeg blev nødt til at sige, at vi skulle holde en pause.

"Kommer nu."

Jeg trykkede bare på sluk knappen og gik så ned til døren hvor Selena stod og ventede med et irriteret ansigt. Da hun så mig ændrede det sig til et lidt falskt undskyldende udtryk.

"Justin, jeg er sååååå ked af det!" sagde hun. Men jeg kunne høre at det var falskt. Og jeg kom til at tænke på noget, en fan skrev til mig engang, om at Selena kun var sammen med mig, fordi jeg var populær.

"Jeg tror ikke en skid på, at du er ked af det. Faktisk, så tror jeg slet ikke på at du holder af mig. Du er kun sammen med mig, fordi jeg er populær!" sagde jeg med en vred stemme. Hun så overrasket ud, men alligevel lidt, som om hun havde forventet at det ville ske en dag. Og da hun ikke svarede fortsatte jeg.

"Jeg synes vi skal holde en pause."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...