Det Hele Begynder Med Et Tetris-Spil...

Isabella er en normal teenager, der går på gymnasiet. Hun er ikke den mest populære pige på skolen, men da hun dag begynder at blive stalket af en person, der går under navnet Justin D.B. på Facebook efter et Tetris-spil forandres alting i hendes liv...

1310Likes
931Kommentarer
161690Visninger
AA

13. Isabellas synsvinkel

Jeg var på vej ud fra skolen med min taske på ryggen. Så var mandag overstået. Heldigvis. Og nu skulle jeg så hjem til Justin for første gang, hvilket jeg egentlig var en smule nervøs for. Idet mindste havde jeg alt, hvad jeg ville få brug for, hvis der skete noget; mine piller og noget beroligende medicin. Dog regnede jeg ikke ligefrem med, at der ville ske noget. Det var jo ikke fordi, at jeg skulle ud og være sammen med hundrede mennesker.

Jeg kom ud til udgangen af skolen, da jeg kunne se en velkendt dreng stå og vente ude i siden. Chaz. Han fik øje på mig og gik hurtigt hen til mig.

”Hey!” smilede han. Jeg smilede igen.

”Hejsa..”

”Hvad så?” spurgte han og gav mig et kram, så jeg kunne dufte en god parfume. Jeg trak mig genert væk.

”Ikke så meget..”

Han grinede lidt.

”Nå.. Skal vi se at komme af sted?”

Jeg nikkede, og vi gik hen til bilen. Chaz virkede egentlig ret sød. Selvom jeg ikke kendte ham særlig godt, var han flink og sjov. Han havde i hvert fald god humor.

”Hvad skal vi henne hos Justin, ved du det?” spurgte jeg, da vi sad i bilen. Han så hurtigt på mig, men så så ud af forruden igen.

”Næh..” svarede han en smule sjovt, så jeg fnes lidt.

”Nå...”

Jeg kunne se ud af øjenkrogen, at han smilede, imens han holdte blikke ud af ruden.

”Så, har det været et god skoledag..?” begyndte han. Ja, hvis jeg havde nogle venner.

”Tja, standard,” svarede jeg lidt nedgørende. Han så hen på mig med en rynket pande.

”Lyder ikke godt?”

Han skulle altså ikke vide, hvordan det gik.

”Jeg orker bare ikke skolen,” løj jeg og smilede falskt. Han nikkede lidt og smilede. Jeg var ikke så vild med at lyve overfor ham, men jeg havde heller ikke lyst til at fortælle alt om mit liv. Det var kun Justin, der skulle vide det..

Jeg sad og kiggede ud ad vinduet, da jeg opdagede, at vi kørte ind ad en lang vej hen mod et enormt stort hus, der var vildt flot.

Var det dér Justin boede?! Wow..

Jeg kunne høre et fnis fra Chaz af og kiggede straks på ham.

”Hvad?” spurgte jeg dumt. Han smilede.

”Du så bare meget.. overrasket ud.”

Jeg kunne mærke, at jeg begyndte at rødmede, så jeg så hurtigt ud ad vinduet igen og betragtede fascineret huset, der kom tættere og tættere på. Det havde en flot beige farve, og så var det bare stort og rigtig flot. Gid jeg boede sådan et sted!

”Så er vi her,” lød det fra Chaz. Jeg så hen på ham. Han var i færd med at stikke hovedet og armen ud ad vinduet, så han kunne taste en kode ind, så den store port foran os blev åbnet. Chaz 'kom ind' i bilen igen og så på mig kort.

”Hvad synes du så?” spurgte han og smilede bredt til mig. Jeg rynkede panden.

”Om hvad?”

”Om huset.”

Det kunne jeg ha' sagt mig selv..

Jeg smilede stort.

”Det er mega flot!” fastslog jeg med en dum stemme. Han grinede og trådte på speederen, så bilen kørte ind i den enorme gårdsplads, der var dækket med flotte, sorte sten.

”Så vent til vi kommer indenfor,” lød det fra Chaz. Jeg smilede og så ud ad vinduet, hvor alt ligeså stille kom frem. Der var virkelig flot!

Jeg kunne mærke, at Chaz parkerede bilen, så jeg så hen på ham. Han kiggede allerede smilende på mig. Pinligt..

”Skal vi gå ind?” spurgte han roligt. Jeg nikkede langsomt, imens et svagt smil tog form på mine læber. Jeg klikkede min sele op og gik ud ad bilen, imens jeg så rundt. Årh, hvor gad jeg dog godt at bo her!

”Kom, Is,” kunne jeg høre, Chaz sige, hvilket fik mig til at gå dumt efter ham.

Is? Altså ikke ligesom en isvaffel, men sådan et hurtigt: Is. Sjovt..

Jeg fulgte med Chaz op til en pæn sort hoveddør, som han åbnede og gik ind ad, med mig i hælene. Han stoppede op i gangen og så på mig, imens han tog sine sko af, imens jeg kiggede rundt.

Der var mega flot, også selvom vi kun var i gangen. Det var en lys gang, med masser af plads. Så stod der nogle kommoder ude i siden, hang billeder på væggen, og så var der et enormt spejl.

”Bare smid skoene,” sagde Chaz til mig. Jeg så hen på ham. Han stod bare smilende og så på mig. Jeg nikkede lidt og tog mine ballerinaer af og stillede pænt ved siden af de sko, der allerede stod på gulvet i en pæn række. Chaz så ventende på mig, hvilket jeg fandt lidt ubehageligt. Måske var jeg en smule langsom... Jeg så dumt på ham, hvilket han tydeligvis morede sig over. Årh, det ville han garanteret diskutere med Justin og Ryan om, når jeg var væk.

”Er du klar?” spurgte han mig.

”Jeps,” svarede jeg og smilede lidt sikkert, så han troede, at jeg var helt cool. Hvilket jeg også nogenlunde var. Jeg var bare lidt bange for, at Ryan og Justin ville synes, at jeg var underlig nu. Men Justin skrev i går, at han gerne ville lære mig at kende, så det måtte jeg holde fast i.

Chaz gik i forvejen op ad en pæn trappe i hvid. Jeg betragtede væggen, imens vi gik. Der hang nogle familiebilleder. Af Justin, tror jeg. Det lignede ham i hvert fald. De andre personer kunne jeg ikke lige gennemskue, hvem var.

Chaz gik ret hurtigt, og jeg fulgte bare efter, så jeg ikkd kunne næsten nå at se huset ordentligt, hvilket jeg gerne ville.

Pludseligt stod vi bare ude foran en hvid almindelig dør, som Chaz åbnede.

”Hey!” sagde han friskt og gik ind, imens jeg tog et lille skridt ind på et stort værelse, der var ret pænt og stilet. Det var helt vidt og åbent. Der var et stort vindue, hvor du kunne se ned på en stor, grøn have. Så stod der en stor dobbeltseng, hang et enormt fjernsyn, ellers var det egentlig bare normalt. Jeg gættede bare på, at tingene var hundrede gange så dyre.

”Hej, Isa!” kunne jeg pludseligt høre en sige. Mit blik faldt fra et billede af Justin, der stod på et bord ved siden af hans seng, hen på ham.

Han sad i sin seng sammen med Ryan, imens han havde en joystick i hænderne og sad med blikket klistret til skærmen. Jeg gættede på, at de spillede Playstation, Xbox, eller noget..

”Ja, hej,” bød Ryan ind og sad mindst ligeså opslugt som Justin.

”Hej,” svarede jeg lavt og trådte lidt tættere på dem, så de ikke troede, at jeg var så genert, som jeg nu var. Jeg synes bare, at det måske var en smule pinligt det her.

Jeg stillede mig lidt fra sengen og kiggede op på fjernsynet, så det lignede, at jeg var en smule interesseret, men videospil er ikke ligefrem min stærke side.

”Sæt dig ned,” komanderede Chaz. Jeg så hen på ham, for at få bekræftet, at han snakkede til mig. Han så på mig, så det måtte han vel gøre. Jeg smilede lidt og gik tøvende hen til sengen, hvor jeg satte mig helt ude på sengekanten længst væk fra de andre. Årh, hvorfor var jeg så.. bange? Det var jo tre søde drenge, som gerne ville lære mig at kende, og så var jeg bare sådan en kylling, der ikke turde at gøre noget.

”Fail, Justin!” kunne jeg høre, Chaz sige i et højt tonefald. Jeg så hurtigt på fjernsynet, hvor Ryan og Justin spillede kørespil. Nørder.

”Årh, pis,” lød det fra en irriteret Justin, som hurtigt smed joysticket fra sig og lagde sig ned i sin seng, så han så direkte på mig, hvilket jeg begyndte at rødme lidt over. Det var bare den måde han kiggede på mig på.

”Har Chaz vist dig rundt?” spurgte han og smilede til mig. Jeg rystede svagt på hovedet.

”Nå, så gør jeg det,” sagde han og rejste sig.

”Vi kommer om lidt,” kom det fra Ryan. Ham og Chaz tog åbenbart endnu en omgang med bilerne.

”Kom, Isa.”

Jeg rejste mig hurtigt op og gik ud til Justin, som stod og ventede ude foran døren på mig. Han gav mig et selvsikkert stort smil, da jeg passerede ham og stod foran ham.

”Hvor vil du starte?” spurgte han og smilede venligt. Eh..

”Ehm.. Det ved jeg ikke,” svarede jeg dumt og begyndte at fnise af mig selv. Han grinede lidt.

”Hmm, så starter vi heroppe og bevæger os ned.”

Jeg nikkede og fulgte efter Justin, der begyndte at gå hen mod et værelse.

Eftersom han viste mig huset, blev jeg mere og imponeret. Der var sgu da alt, hvad man kunne have brug for. Og mer' til!

”Kan du lide det?” blev jeg spurgt, da vi langt om længe stod nede ved en stor pool, der så dejlig indbydende ud. Jeg så hurtigt på Justin, og var så dum at udbryde:

”Er du sindssyg?!”

Han begyndte at grine af mig, imens jeg bare stod og var ved at slå mig i hovedet.

”Hvem er sindssyg?” kunne jeg høre en drengestemme sige. Jeg så hen ved døren, hvor Ryan og Chaz kom ud. De gik lystigt hen til Justin og mig.

”Ikke nogen,” svarede Justin med et strålende smil på læberne.

”Nå..”

Jeg fnes lidt, da jeg kunne mærke min telefon vibrere. Forsigtigt tog jeg den op ad lommen og så, at min mor havde skrevet:

#Hvor er du? Mor#

Jeg havde da sagt, at jeg tog hjem til en ven..

#Hjemme hos en ven :-)#

Når hun ville få den sms, ville hun garanteret flippe ud på en eller anden måde. At møde nye mennesker var jo farligt. Ifølge hende.

”Hvem skriver?” kunne jeg pludseligt høre. Jeg så op fra min telefon og lagde mærke til, at både Chaz, Justin og Ryan kiggede opslugt på mig. Pinligt.

”Bare min mor,” svarede jeg kort og lagde min mobil ned i lommen igen. De nikkede lidt alle tre.

”Hvad skal vi lave?” spurgte Ryan så. Jeg så hen på ham. Han kiggede lidt rundt på Chaz og Justin, sommetider skænkede han mig nogle blikke, som jeg ikke kunne blive helt klog på.

”Hmm, vi kunne spille PlayStation,” foreslog Chaz, men da han så mit blik, stod han bare stillede og smilede. Jeg kunne ikke fordrage PlayStation...

Jeg rystede på hovedet af ham og så hurtigt på Justin.

”Det tror jeg ikke lige, at Isa gider,” sagde han og smilede varmt til mig. Jeg smilede igen.

”Det har du så ret i..” mumlede jeg.

”Vi kan gå ned i kælderen og spille bordtennis?”

Jeg så hen på Justin, der havde stillet forslaget.

”Det kan vi godt,” fastslog jeg uden videre. Bordtennis er da sjovt. Tror jeg. Jeg har spillet det.. to gange. Eller noget. Måske kun en gang.

Justin førte an ned til kælderen hvor der både var billard, bordfodbold og bordtennis.

”Skal vi ikke lave bordtennisturnering?” lød det fra Ryan. Jeg vidste godt hvem der ville tabe..

”Tjo, det kan vi da godt,” svarede Justin og så spørgende hen på mig. Jeg nikkede bare. Jeg havde ikke lyst til at være totalt lyseslukker..

”Hvem starter?” Spurgte Chaz ivrigt.

”Jeg udfordrer dig til duel!” råbte Ryan til Chaz. Jeg fnes. Så skulle jeg kæmpe mod Justin, og være en total fiasko når jeg tabte. Fedt.

Chaz og Ryan begyndte på deres spil, og jeg holdt godt øje med hvad de gjorde, så jeg i det mindste kunne reglerne.

Da de var færdige og Chaz havde vundet, var det min tur til at kæmpe mod Justin. Men jeg havde lidt på fornemmelsen at han ville spille lidt dårligere end han gjorde normalt, bare for at jeg ikke skulle være så stor en taber. Han virkede bare som den type. Og det viste sig så at jeg formentlig havde ret, ellers var Justin bare ikke god til bordtennis, for jeg vandt rent faktisk, hvilket jeg var ret overrasket over. Jeg var generelt bare overrasket over at jeg overhovedet kunne ramme bolden..

Men nu var det altså finale, og jeg skulle dyste mod Chaz. Og jeg var mildest talt rædselsslagen for at tabe, for hvad nu hvis Chaz var en mega dårlig vinder og begyndte at danse en sejrsdans? Måske ville de se mig som en taber og smide mig ud! Okay, måske var jeg lidt paranoid.. Men alligevel?

Jeg opdagede at Chaz stod og så ventende på mig, og fandt ud af, at jeg var gået i staver. Pinligt!

Jeg gik forsigtigt hen til bordet og stillede mig over for ham. Så tog jeg battet op i hånden og stillede mig klar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...