My Fair Lady

Shay Axford og hans familie var adelige og kendt som de bedste dukkemagere i hele England. Krigen var lige overstået og han var den eneste overlevende fra sin familie, så han havedet skabt en dukke.
Rina var en dukke på størrelse med et admindeligt menneske pige, men hun var ikke en admindelig dukke, selvom hendes krop var i form som en dukke. Hun havde nemmelig en sjæl, et menneske sjæl.

11Likes
49Kommentarer
4443Visninger
AA

13. Skovbær te

Jeg fik endelig hele min krop ned i det varme vand, Vandets gled langsomt over min fine blege krop. Vaskede blidt min krop med sæbe og vand, sæben duftede af rosen blade, og fik også alt vandet til at dufte af det, med dens kraftige duft, som nu var vidunderlig.

Da jeg havdet fået håret skyllet, tog jeg fat i proppen under vandet og hev fat i den. Alt vandet maste sig igennem, det lille hul og på ingen tid, var alt vandet forsvundet fra det store badekar.

Jeg rejste mig fra karet, tog jeg fat i et lille håndklæde, og hviklede det rundt om mit hoved, så håret kunne blive tørt. Derefter tog jeg et andet håndklæde som var lidt større, et hviklede jeg rundt om mig selv.

Fik tørret min krop og fik mit tøj på igen, var på vej til køkkenet for at lave noget te. Da jeg lige gik forbi værkstedet hvor Shay var fuld igang med at lave en dukke.

Han var igang med at male nogle små fine mønstre på den ene side af dukke hovedt. Det gjorde han altid på hver én eneste dukke, han lavede.

Det var tegn for at det var ham, Hans families tegn på, at dukken var lavet af dem. Mange fine folk var inponérret over hans mønster værker på dukkerne. Alle dukkerne havede hver deres mønster, det var ingen som ligenede det samme.

Mange andre dukkemagere havde også fået den idé med at lave mønster i dukkernes ansigt, men det var aligevelet ikke det samme han lavede gjorde. Uanset hvor flot det så ud, hvis andre lavede det, kunne de fine aligevel bedre lide Axford's duukker.

Nogle havede også to forskellige øjenfarver. Det så nu ikke så nuttede og fine ud som folk mente, næ nej, de smilte aldrig, alle havede den kolde blege hud, og ikke mindst, de tomme klare øjne. som bare så tomt, Kolde og dystre, men aligevel ville fortælle noget, deres liv, historie.

"PPFFFF"

lød lyden af kædlen som var klar med kogene vand.

Jeg tog fat i kædlen's håndtag og hældte forsigtigt det kogende vand i en fin porcelen's kop og puttede så et tebrev ned i vandet, som med det samme blev brunligt og duften af te sivede op som damp.

Duften af te var dejligt, det var skovbær's te, Shay's ynglings.

Jeg satte teen op på en sølv bakke hvor han morgen mad, sukker og mælk stod klar.

Sølv bakken var tung som altid så jeg korte det ind til ham, på et rullebord.

Jeg rullede bordet ind til værkstedet hvor han stadigvæk var igang, indtil han fik øje på mig og lage sit arbejde fra sig.

Han rakte sin for efter teen og jeg lage te koppen i hans han som han havede rakt frem. Mit blik var rettet mod Shay, han pustede lidt til sin te og togsig en slurk, hvor efter han så gav koppen videre til mig.

"Rina kom her" sagde han til mig, og rakte sin hånd efter mig, og hev mig til sig, "lad mig se lidt nærmer på dit ansigt"  Han lage sine fingre under min hage og trak mit ansigt tættere på hans eget.

Jeg mærkede et sus igennem min lille krop, et sus som føltes mærkeligt og kildlede. Jeg sværgede på at jeg helt sikkert rødmøde, selv man ikke kunne se det ude på mig, men jeg kunne mærke det.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...