My Fair Lady

Shay Axford og hans familie var adelige og kendt som de bedste dukkemagere i hele England. Krigen var lige overstået og han var den eneste overlevende fra sin familie, så han havedet skabt en dukke.
Rina var en dukke på størrelse med et admindeligt menneske pige, men hun var ikke en admindelig dukke, selvom hendes krop var i form som en dukke. Hun havde nemmelig en sjæl, et menneske sjæl.

11Likes
49Kommentarer
4444Visninger
AA

14. Mit nye jeg.

Hans berøring var som en gnist ved min hage.

"Rina du trænger til at blive malet, lad mig ordne det, sæt dig" Sagde han og var gået hen til sit skab med maling og andre ting til dukke ansigter.

Jeg trak den stol, som stod i hjørnet af værkstedet, ud så jeg kunne side hos ham parat. Shay havede ellerede fundet de farver og pensler som han skulle bruge.

Shay startede med at "pudre" mit angsigt lidt med en fin næsten snehvid farve i mit ansigt, og for ikke at se for bleg ud, så folk kunne få mistanke, fik jeg en smule farve lidt her og der.

Penslerne var fineste pensler man kunne få, det var lavet af ægte heste hår og af egtræ. Penslen blev dybedet ned, i det kul sorte, flyende maling. Da penslen blev trukket op af den lille malerbøtte, var der som en fin spids sort pen. Når han malede med den, blev alle stregerne budede på en flot måde, og hvert strøg sad perfekt, som den skulle.

Jeg havede faktisk ikke så mange mønstre i ansigtet som de andre dukker havede, Jeg skulle kun males ved øjenlågene og rundt om også det vigtigste min rude som sad på min højre kind, lige under øjet.

Da det sorte maling var blevet tørt, fik jeg lagt noget lidt lyserødt rundt omkring forsigtigt ved øjene, så man lige kunne ane en smule af farven og der næst fik jeg også lidt ekstra lyserød på mine kinder.

"Færdig" nynnede Shay tilfreds da han skubbede sin stol lidt tilbage, for at se på hans værk ordenligt. Han smilede, og begyndte at pakke sammen. "Nu ser du god som ny ud igen, det var sikkert efter du havede fået make-up på, det kan dit dukke ansigt ikke tåle" sagde han imens han havede sit blik mod mig.

Jeg nikkede forstående og smilte til ham "Tak Shay" sagde jeg imens jeg så mig i spejlet som hang ved en væg.

Hans mønstre som han havede lavet var ikke ligesom det gamle mønster han havede lavet et nyt. Hvis man kiggede rigtig godt efter var alle de sorte streger ikke bare streger, men mønstre.

Det eneste han ikke havede lavet om var ruden på min kind.

Shay havede fået pakket sine ting sammen og gik hen mod mig, da jeg pludselig mærkede noget omkring min mave, de var varme og trygge, som jeg ville havet ønske, aldrig ville spille mig igen.

Jeg kiggede igen i spejlet. Shay, Han stod bag mig, støttende med sit hoved på min hoved og holdt mig tæt til ham. Han smilede han spejlet, kunne jeg se, begyndte selv at smile af det.

"Kan du lide dit nye udseende?" spurgte Shay spejlet, og kiggede så ned til mig.

Smilede glad, selføglelig kunne jeg lide det, alt hvad han lavede kunne jeg lide. Vi havde kendt hinanden lige siden den da Shay fik mig, eller min gamle krop.

Der var faktisk sket meget i dette år imorgen var det nytår. Jeg havede fået et nyt udseende og .................føelser......?      Gad vide hvad der vil ske i det næste år?

Alt kunne ske se længe man selv troede på det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...