Anderledes kærlighed

Abigail er en helt normal pige i to år har hun kæmbet for at få fat på sin drømme fyr, men så ser hun ham med en anden, en ukendt dreng ved navn Demitrius forsvare hende, og deres forhold udvikler sig til mere end man tror, men Demitrius har en hemmelighed, og hvis Abigail siger noget om den til nogen kan det blive enden på det hele

4Likes
7Kommentarer
1695Visninger
AA

2. Kysset

Han åbner døren til en sort jeep og jeg sætter mig ind, han sætter sig over på den anden side og stikker nøglen i, før jeg ved af det køre vi ned af en lille ukendt grus sti. Hvem er han? Hvorfor forsvare han mig? Jeg forstår det ikke, langsomt kan jeg føle frygten stige inde i mig, jeg kander ikke engang hans navn og nu sidder jeg i en bil med ham, hvad nu hvis han er en skør seriemorder? Jeg giver ham et hurtigt blik og tager fat i døren, den er låst! ”Jeg er ikke en eller anden serie morder, og jeg vil ikke andet end at hjælpe dig. Jeg tror ikke vi har mødt hinanden før, jeg hedder Demetrius,” siger han og smiler, jeg kigger på ham fuld af mistro, nu gjorde han det igen, hvordan kan han vide hvad jeg tænker, jeg mener det kan han da ikke vel? Det må da bare være et tilfælde. Han griner lidt, og jeg kigger på ham, jeg ved at der er noget anderledes ved ham, det er som om at han griner af mine tanker. Vi kommer til et stort hvidt hus midt i skoven, jeg har set huset før, da jeg var mindre men hvornår? Der er en sær deja vu følelse over synet. Jeg kan mærke vinden, høre den, fornemme dens tilstede værelse, fornemme dengang. Han åbner bil døren og føre mig ind af den hvide dør til det store hus. Jeg sætter mig på en gul sofa, og han kommer ind med et tørklæde i hans højre hånd, og sætter sig nu ned på hans knæ på gulvet foran mig. ”her, lad mig,” siger han mens han drejer mit hoved i en blid bevægelse, og tørrer tårende af min kind.  ”Tak, Demetrius” siger jeg og smiler, ”Det var så lidt, du behøver ikke kalde mig Demetrius, det lyder så seriøst bare Demetri. Burde jeg ikke kende dit navn?” spøger han og gengælder mit smil. ”Ømme Abigail, Men jeg bliver bare kaldt Abi,” svare jeg. Han rejser sig op og sætter sig hen ved siden af mig, jeg kigger på ham og jeg kan ikke lade vær med at tænke på hvor lækker han er, ikke på sådan en good boy måde men på en vild og farlig måde. Han smiler og jeg bliver nærmest hypnotiseret, ”Hvorfor er du så sød over for mig? Du aner jo ikke hvem jeg er,” spørger jeg nysgerigt. ”Jeg syntes ikke at du fortjener en kæreste som Logan, du kunne få så meget beder,”  svare han, og stryger en hånd igennem mit hår, ”Som dig? Det var det du sagde tideligere ikk?” spøger jeg, og han læner sig hen i mod mig, jeg læner mig mere og mere til siden og nu ligger jeg på sofaen, med ham oven på mig, hans ansigt kun få centimeter fra mit. ”Det var ikke det jeg sagde,” Visker han og napper mit øre blidt. Han rejser sig op og går ud af rummet og jeg følger efter han ud i køkkenet. ”Men var det det du mente?” spørger jeg og går helt op af ham, ”Det er op til dig,” svare han og jeg kan mærke hans arme glide rundt om mig i et stramt greb, min krop presset hårdt mod hans. Jeg stiller mig op på tær og læner mig frem, hans ene hånd glider om bag min nakke, og jeg kan mærke hans dejlige bløde læber ramme mine, hans mund åbner min og jeg lader ham bare gøre had han vil, hans tunge glider langsomt ind i min mund og jeg kan ikke få mig selv til at stoppe.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...