Mit liv efter ulykken

Alinas bror dør, og hun fortryder at de aldrig fik snakket om den gang.
Om hvad der skete.
Alinas liv ændre sig efter hun er kommet ud, det er nu kun hende og hendes mor.
Hvad skete der dengang? Hvad kommer der til at ske nu?

4Likes
3Kommentarer
2287Visninger
AA

2. Anden dag

Det anden dag efter jeg er kommet ud, min bror hentede mig. Vi sad og snakkede i bilen om hvad der er sket siden jeg blev indlagt, men vi snakkede ikke om det der skete, det ligger så langt væk men stadigvæk så tæt på. Jeg ved det gør ondt på ham at tænke på det, det var den værste dag i hans liv, måske kan dagen i går overgå det. Vi var på vej over broen til vores lille by Dead Meal, den lå i udkanten af en større by i Rusland. Jeg har i næsten et år kun tænkt på den dag, tænkt dagen igennem, hvad var det der skete? Hvordan kunne det ske? Jeg har spurgt mig selv om det samme, igen og igen. Jeg vil ønske jeg kunne snakke med ham om det, men nu er det umuligt. Jeg bliver nød til at få det sagt, min bror døde i går klokken 18:06 ca. Og jeg føler det er min skyld, hvis jeg ikke var blevet indlagt, så skulle han ikke hente mig og så ville han aldrig kører ind i det træ. Men man kan jo altid gi sig selv skylden, men hvem får det bedre af det? Ingen. Du skader bare dig selv mere. Jeg har forstået på dette år, at man skal være taknemlig for de man har. Da han vågnede op på hospitalet efter 2-3 timer tog han min hånd, og trykkede den og sagde ” Alina, jeg tilgiver dig for det der skete. Jeg tror aldrig du ville gøre noget som det for at sårede mig. Jeg vil ønske vi havde mere tid sammen, så jeg kunne få din del af det der skete. Jeg elsker dig lillesøster” Jeg var grædefærdig da han sagde det, og jeg husker då tydeligt hvad jeg sagde til ham ” Elijah jeg er virkelig glad for at du tilgiver mig, og jeg vil ønske jeg  kunne fortælle dig det med det samme. Jeg elsker også dig” Min mor stod og kiggede på os, med det blik hun også havde da det var far der lå her. Hun sagde de få ord, vi havde vente på” Elijah, min søn. Der sker dig ikke noget, du går ikke nogle steder, hører du mig??” Man kunne mærke hun var helt ude af den, Elijah tog hendes hånd og kyssede den. ”Mor, du ved ligeså godt som mig at jeg ikke kan klare det så længe.. jeg… elskeee…” Bib Bib Bib. ”Kald på nogen, hvorfor siger den det!! Elijah vågn op! HJÆÆÆLP!!!” ”Alina” tårerne løb ned af hendes kinder. ”Han er død” Jeg faldt sammen på gulvet, mine ben kunne ikke mere. ”NEEEEJ” Det var det sidste jeg kunne huske jeg sagde. Da jeg vågnede næste dag i en af deres sengene, var det første jeg fik af vide at det nok bare var bivirkninger fra ulykke. Hvorfor kunne de ikke tag mig, i stedet for min bror!!? Jeg spurgte efter dig næsten lige efter, jeg manglende dig, blev nød til at få skrevet det ned.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...