Lucifer 2; Blow your mind.

Da Minho's Lucinda holder op med at besvare hans mails, mens Key får en foruroligende mail fra Silla.
Taemin mener de bør tage til Danmark og opsøge Silla for at få hjælp til at finde Lucy. Onew mener det er en god ide men vil gerne have de besøger Danpo. da der kan man finde kylling.
Minho er usikker. Han kender Lucy's lune og hun har før ikke haft tid til at besvare deres mails. Jonghyun mener de skal vente, mens Key syntes det er bedst at tage afsted, så han også kan se sin lyserøde prinsesse Silla

16Likes
301Kommentarer
5273Visninger
AA

27. Tudekiks

~ Lucy’s synsvinkel ~

Det var en løgn.

Det vidste jeg godt.

Det var en stor løgn.

Jeg elskede Minho, højt nok til at give slip på ham.

Han havde ikke brug for en kæreste i Danmark. Det havde han ikke.

Han så på mig med forpinte øjne. Øjne der fik mit hjerte til at bløde. De øjne gav mig lyst til at gå ud og begrave mig selv.

”Du.. Elsker mig ikke?” De bløde læber bevægede sig næsten ikke da han hviskede ordene hæst ud.

Jeg nikkede samtykkende. ”Jeg har haft elsket dig. Så højt. Men ikke mere. Jeg føler det er en pligt at elske dig. Ikke fordi jeg selv virkelig føler noget for dig.” Jeg så ind i hans øjne, tvang mig selv til at fastholde hans blik.

Jeg ved ikke hvor længe han så på mig, for så han nikkede. ”Så vil jeg gå nu. Og lade dig være.” Han bed sig i læben, og begyndte, med langsomme, slæbene skridt at gå mod udgangen.

Han tog pizzauniformens jakke fra stolen, hang den over sine skuldre. Inden han gik ud af døren, så han kort på mig ud igennem øjenkrogen.

En tåre trillede ned af hans kind. De våde øjne fik hans brune øjne til at glimte glasagtigt. En suk kom over de læber jeg holdt så meget af, inden han lukkede døren bag sig hviskede han sagte; ”Pas godt på dig selv Lucinda.”

Det lille smæld der betød at døren var lukket, lod hult i den lille lejlighed.

Jeg kunne ikke mere. Jeg kunne ikke stå op. Med bump satte jeg mig ned på gulvet. Tårerne begyndte at trille ned af mine kinder. Jeg lod dem fraværende dryppe ned på mine mørke jeans.

Det var så dumt, så forkert og dog, ifølge mig selv, så rigtigt at knuse Minho’s hjerte en sidste gang.

En gang for alle. Det skulle nok hele. Han skulle nok få det godt igen. Det var jeg sikker på. Minho var en superstjerne i Asien. En dag ville han indse at han skulle finde en fan, eller anden kendis og være sammen med. Dele livet med og ikke en dansk pige. For sådan var det jo.

Alligevel følte jeg at der var noget som manglede. Den varme følelse i mit bryst var væk.

Det var tomt. Så tomt. Jeg kunne have grædt, skreget, kastet med ting, sat ild til ting, gået ud og drukket mit så langt ud i hegnet for så at tage den første fyr som smilte til mig, med hjem og knalde lagner med ham.

Jeg kunne have gjort alt det, det som jeg plejede at gøre når jeg var færdig med en fyr. Men det gjorde jeg ikke.

Jeg gjorde ikke det jeg plejede at gøre. I stedet satte jeg en af de cd’er på han havde sendt til mig.

Ikke engang i mere en fem minutter kunne jeg holde ud at lytte til hans stemme. Det gjorde ondt. Det gjorde rigtig ondt.

Hvorfor gjorde det så ondt? Det skulle ikke gøre så ondt! Det burde det ikke. Men inderst inde vidste jeg, at jeg havde fortjent det. Virkelig meget.

Jeg så på klokken, så længe på den uden overhovedet at registrere hvad klokken var. Der var gået en halv time. Han måtte være nået hjem til Silla nu.

Silla ville sikkert ikke snakke med mig længere, overhovedet. Hun ville nok ikke engang kendes ved min eksistens.

Jeg havde gjort det som ifølge hende, ikke bare var typisk mig, men også det utænkelige. Jeg havde ødelagt endnu et forhold, og endnu værre; Jeg havde ødelagt forholdet til en person som jeg elskede så inderligt.

Jeg havde gjort det som man ellers kun ser på film. For hvem i den virkelige verden kunne finde på at droppe sin store kærlighed på grund af lidt afstand? Hvis Key og Silla kunne få det til at fungere. Så kunne Minho og jeg vel også?

Nej vi kunne ikke. Det ville vi aldrig kunne. Forskellen mellem Silla og Key, og Minho og mit forhold var, at Silla og Key sagtens kunne flytte til Korea og leve lykkeligt der. For Silla var halvt Koreaner og født romantiker og optimist.

Jeg er en af dem som en sød fyr spørger noget så alvorligt om jeg vil ud og spise med ham, og alligevel griner jeg og tror det er for sjov. For sådan er jeg. Venner før kærlighed. Fordi venner er nemmere at skille sig af med, end kærlighed.

For venner kan man have et overfladisk forhold med. Det kan man ikke med en kæreste. Det er derfor det gør så ondt Jeg satte mig på Rargin og mit køkkenbord. Han hadede når jeg gjorde det, men i aften var det en undtagelse.

Jeg havde brug for det.

Der var gået nøjagtig to timer, og i mellem tiden af de to timer havde jeg drukket mig fuld i alt det spiritus jeg kunne finde i huset. Men til forskel fra hvad jeg plejer til nu, så sad jeg ikke på et bodega og søgte en trøste fyr. Jeg sad i vores fælleshåndvask på køkkenbordet mens jeg græd.

Da det bankede på døren, tørrede jeg den værste udtværede mascara væk med en karklud.

Det bankede yderligere på døren.

Jeg vrængede surt. ”Ja, ja.”

Hele lejligheden sejlede rundt. Jeg skvattede over en usynlig bjælke i gulvet.

Åh mit hoved. Jeg trak vejret dybt ind. Hvad ville personen på den anden side af døren ikke tænke. Ikke nok med at det tog mig så lang tid at åbne den skide dør, så var jeg oven i købet også tude færdig, fordrukken og egentlig bare meget ulykkelig. En trøstefyr lød meget godt lige nu.

Det tog lidt tid at finde balancen så jeg i det mindste kunne gå lidt tjekket uden at falde.

Da jeg åbnede døren var det slet ikke den person jeg havde ventet som stod der.

Jeg var sikker på at jeg enten ville have set ind i Key’s rasende fjæs, Silla’s tvære ansigt, Taemin’s forgrædte eller Onews forstående blik. Det var heller ikke Rargin’s ansigt som skulle enten have været lykkeligt eller skuffet.

Men en person jeg slet ikke havde ventet, og dog var det den helt rigtige person som stod der, lige foran mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...