Altid alene

The first chapter is in Danish, the second is in English :)

1Likes
0Kommentarer
1327Visninger
AA

1. Refleksion

 

Hvor findes nærhed, når man føler sig helt alene? Dine hænder, varme og bløde, mod min pandes hvælven. Hvordan ses lys i den evigt kolde og mørke nat? Dine øjnes brændende blegblå skær, der lyser blidt imod mig. Bliv lidt endnu, sammen med mig, i denne angstfyldte nat. Jag de onde tanker bort. Jeg ligger mig lidt, hvor vi lå i nat, ved vores første, lyse lykke. Var det hele kun lykkelige løgne?

 

Jeg faldt i den dybe nat, mens hjertet bankede bange i mit bryst. Du greb mig, svøbte mig dybt i dine armes tryghed, og bar mig, indtil lyset mødte dit blide ansigt. Med din kærlige hånds leg over min pande, forsøgte du at fjerne al min smerte.

På mine forkullede vinger sad sorte torne, som stak dybe sår i dig, og smerten var ulidelig - som var dine sår også mine sår. Jeg ville så gerne fjerne din smerte og fylde dine sår med lykke, men rifter sprak på din bløde hud. Derfor, min elskede, hold slet ikke så meget af mig, for jeg reflekterer mit brændende selvhad over på dig, og tvinger dig til at lide med mig. Men du lyttede ikke, og hev i stedet blidt tornene ud. Dine kolde hænder lagde dem i sneen, hvor de vædede det smukke, glitrende tæppe med dybe, røde pletter. Med tornene erstattedes min lyst til at kæmpe med en udvidelse af den intethed, der bor dybt i mig. Bedrøvet så du til, mens mere og mere af mig faldt ned på den plettede sne og omfavnede de sløve torne.

Skuffelsen - at jeg stadigvæk ikke kunne flyve, havde ramt os, og vi delte den store smerte det var, at se os begge sætte tornene tilbage i mine afstumpede vinger. Jeg vidste, at de hørte til. Igen stak tornene din smukke hud og med fælles udmattedhed og fælles frastødelse rettet imod mig, skiltes vi endeligt.

 

Du er ikke længere hos mig, for det at have dig er en stjålen lykke. Visnede er de glade danse i regnen, de lyse tanker om hinanden og de mange kys, vi delte. Disse er de gyldne minder, som skal lyse min sindsstemning op på en fortabt dag som denne. Jeg vil forsvinde i de timer, hvor vores hjerter spandt guld og sang af skælvende lykke.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...