Waking up as an angel - (15+)

Folk sagde dét var umuligt, men dét blev muligt. Folk sagde dét var overnaturligt, men dét blev naturligt. Vi jo intet, men intet varer forevigt.

1Likes
3Kommentarer
1055Visninger

1. Prolog

At sove. Når man sover, lukker man øjnene. Når man dør, lukker man øjnene.. Hvad er foreskellen? Kan JEG dø? Hvem ville dø? Og hvorfor? Give slip? Giver man bare slip på.. alt? Problemet er jo nok bare, der måske aldrig er noget at give slip på..

"Frk. Prinsley jeg ville ud nu!" jeg hamrede, på det jeg troede var en dør. Jeg havde ondt i min ryg, og der var dannet sig to sår. Mine knogler stak ud og jeg skreg i smerte. "Frk. Prinsley det er ikke morsomt. Ville De ikke nok lukke mig ud? Jeg ville aldrig sige Dem noget ondt mere!" jeg hylede og skreg af smerte. Jeg kunne mærke knoglerne vokse ud af mine skuldrer, og der flød med blod, og væv-stukker. "Jeg gør dig skam intet ondt, søde Dagmar. Når du vågner, er det i Herrens år - 2012.  Du vågner i samme kælder d. 1. Nøglen ligger under bordet" Jeg skreg og hylede, og så.. blev det hele fjernt.

 

Jeg vågnede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...