Mao

"Min lille Mao," sang hun, jeg ved ikke hvem der sang, ved end ikke om det bare var min fantasi, men jeg valgte at tro at det var min mor der sang...

0Likes
1Kommentarer
836Visninger

1. Natten...

En ung kvinde gik gennem de mørke gader. Hendes tøj var slidt og hendes hænder skrammede. I armene bar hun et barn, svøbt i gamle klude så det ikke frøs. Hun kendte ikke byen, men fandt til sidst det hun ledte efter, børnehjemmet. Hun gik op til hoveddøren, knugede sit sovende barn ind til sig. Hun stod lidt og så på det smukke, lille væsen i sine arme. Hun skammede sig forfærdeligt, men hun blev nødt til det. Hun lagde barnet fra sig på trappestenen, og gik. "Min lille Mao," lød det i de stille gader...

 

Den gamle kat lå afkræftet med sin lille, nye killing, hun vaskede den som hun havde gjort med alle sine andre killinger, men hun vidste at det ikke var hendes opgave at opfostre det lille væsen. Hun havde set en ung tobenet, der lagde en tøjbylt ved huset. Hun vidste at der lå en lille nyfødt i tøjbylten, og hun vidste også at det var den nyfødtes opgave, at passe på hendes unge. Hun tog killingen i nakkeskindet og luntede over til huset. Bylten var der endnu. Hun listede over og lagde sin killing ned til den lille tobenede. Hun mjavede så højt hun kunne, og lidt tid efter hørte hun skridt inde i huset. Da døren blev åbnet, var hun væk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...