Aris-Lærlingen

Denne historie handler om en pige ved navn Tsuki Mayuki som er den eneste lærling på deres skole som er Luft-lærling. De fleste luft-lærlinge bor oppe i bjergene, men fordi at hendes familie bor for langt væk, må hun gå på den samme skole som sine bedste veninder og venner (heldigvis) men der er en hemmelig som hun ikke selv kender endnu, som ligger og kradser, så hun ender med at få en masse drømme, og sære oplevelser. Der er også Kyro, drengen som engang var hendes bedsteven men som nu ignorer hende, og hver gang hun ser ham får hun en varm følelse, men hvorfor når de hader hinanden?

4Likes
14Kommentarer
1671Visninger
AA

2. Til skolen!

Elementernes Skole, stod der på flere busser der holdte stille og ventede på at alle var ombord. Jeg løb over mod en af busserne, som var til mit trin og krydsede mit navn af på et stykke papir. Busserne kørte altid først når alle var der, men hvis man var mere end en halv time over tiden om at komme, så kørte de. Jeg gik ind i den kæmpe bus, og kiggede mig omkring, og så så jeg nogen vinke nede fra den anden ende. Det var Chiruda, Namazu, og Zakura. Jeg vinkede og skyndte mig derned. På vejen derned så jeg en jeg altid havde kendt.

Kyro.

Ham jeg havde været bedste venner med som lille, men nu ignorerede han mig fuldstændig. Jeg kiggede på ham, men han kiggede som altid lige ud af øjenkrogen på mig og kiggede så væk igen.

Jeg sukkede irreteret. Hvad havde jeg gjort ham? Og hvorfor var det som om vi var fjender? Jeg rystede på hovedet og forsatte ned i den anden ende.

Langt væk fra ham.

Selvfølgelig. Jeg satte mig ved siden af Chiruda, og pustede ud. Hun kiggede på mig og rynkede brynene ,,Ignorerede han dig igen?''

jeg nikkede tavst.

Hun kiggede ud i luften og nikkede for sig selv, men så kom der et kæmpe smil på hendes læber ,,Nåh ja, vi skal på samme hold alle sammen er det ikke godt?'' hun smilte stort, og jeg hvinede af glæde sammen med dem. ,,Det er da fedt!'' ,,Ja ikk?'' ,,Jeg glæder mig helt vildt!'' ,,Gad vide hvornår vi blir udviklet?'' ,,Jeg håber mit tøj blir sejt! Eller mit gear!'' ,,Også mig!'' ,,samme her!'' ,,Lige mine ord!'' Vi hvinede af glæde alle sammen, og begyndte så at snakke om alverdens ting. Vi hørte bussen brumme under os, og begyndte så at køre. Det ville ca. blive 1 times kørsel, for der var en halv times kørsel til Portalen, og en halv times kørsel til skolen.

x Efter en halv time så vi Portalen forude, den blev altid gemt af træerne hvis der nu var fremmede, eller fjender, så dem der nu fandt den ville nok få et stød, af skjoldet der var om den, og ville ikke slippe igennem. Det var aldrig sket at en fjende var kommet igennem den.

Aldrig. Jeg hørte nogen sige ,,Se!'' og så fik vi alle øje på Portalen, og dens evige drejen rundt, og de små lys der fløj om den. Træerne flyttede sig for bussen, også kørte vi igennem Portalen.

Vi hørte buschauførren sige ,,Tag selerne på!'' også spændte vi os og alle sad som forstenede, og stirrede ud på alle farverne der omgav os, og alle de smukke lys, der fløj rundt i deres evige dans. Nogle gange kunne man se billeder fra andre steder, og nogle gange nogle syn, og flere gange skete det at en eller anden græd, grinte, eller skreg. Denne gang grinte alle. Det var et godt tegn, indtil vidre.

Jeg kiggede ud af vinduet, og så så et billed dukke frem. Jeg så en smuk skov, hvor der dansede mystiske væsener. Man ville nok kalde dem alfer, men de lignede dem ikke helt, for disse var gennemsigtige, og det var kun kvinder, og de dansede, og sang. I nærheden var en kilde, hvor der sad, noget der lignede havfruer, men de havde ingen hale, men en vand lignene kjole på, og de sad og grinte og legede. Skovens træers stammer var meget tykkere end dem man ser i den normale verden, og jorden var dækket af blomster, mos, græs, og nogle gange kunne man se rødder titte frem. Jeg lagde mærke til at der også gik dyr rundt, og det hele var så smukt, at jeg begyndte at grine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...