SLAVE {JongKeyTae} ~ (15+)

"I think he would make a perfect slave..." Kibum havde aldrig troet, at en simpel lægeundersøgelse, kunne ændre ham så meget. Selv derefter følte han, at han blev holdt øje med, lige meget hvor han gik hen. De holdt øje med ham. Han vidste ikke, hvad de ville ham. De kendte ham, han kendte ikke dem... De kendte endda hans kælenavn. "Key".

206Likes
628Kommentarer
42536Visninger
AA

3. Praktikanten

Efter Kim Jonghyun havde undersøgt mig, næsten over alt, var undersøgelsen færdig. Jeg var så lettet! Jeg havde sådan frygtet, at jeg var nødt til at smide bukserne på et tidspunkt, men det så det heldigvis ikke ud til. Så jeg sad bare og ventede på, at han skulle blive færdig med papirerne, så jeg kunne få tilladelse til at gå.

”Hmm…” mumlede Jonghyun lavt og samlede de få papirer i en lille stak på skrivebordet. Jeg så straks på ham, kunne jeg gå nu? Jeg ville så gerne hjem!

”Jeg kunne godt tænke mig, at lave en prostataprøve på dig, Kibum,” sagde han så. Jeg fik store øjne. En prostataprøve?! Jeg var kun tyve år! Jeg var alt for ung til at få prostatakræft!

”Du er en af min fars faste patienter, det er det mindste jeg kan gøre,” sagde han så og rettede sine smukke øjne mod mig igen, og mit hjerte slog dobbelt en enkelt gang.

”Er det i orden?” spurgte han.

”D-Det… Eh… Det er vel i orden,” mumlede jeg lavt. Det var jo for mit eget bedste, ikke? Jonghyun rejste sig op, det samme gjorde jeg. Jeg følte allerede, at det var lidt akavet.

”Hvad skal jeg gøre?” spurgte jeg forsigtigt, imens Jonghyun fandt nogle ting frem. Deriblandt nogle gummihandsker og en lille dåse. Han havde ingen andre redskaber… NO WAY?! Skulle hans finger…?!

”Tag dine bukser af først,” sagde han. Jeg kunne mærke, at mine hænder rystede, imens jeg trak mine stramme jeans af, for at afsløre mine lyserøde boksershorts. Hvorfor skulle jeg lige have taget lyserøde på?! Jeg tog fat i elastikkanten på dem, for at gøre klar til at tage dem af, når Jonghyun sagde, at jeg skulle.

Da bankede det pludseligt på døren, og jeg stivnede. Jeg stod kun iført boksershorts! Hvis der kom nogen ind der, så ville jeg da helt sikkert dø af flovhed!

”Kom ind!” sagde Jonghyun og så på sit armbåndsur, imens han hævede et øjenbryn. Døren gik op, og ind trådte en ung fyr, lidt yngre end mig. Atten år, ville jeg gætte på. Han havde lyst hår, og det kønneste engleansigt jeg nogen sinde havde set. Det var helt utroligt, hvordan to vidt forskellige fyre, begge to fuldstændig var min type!

Jeg følte dog lidt, at jeg nød de to fyres tilstedeværelse lidt for meget.

”Du er sent på den, Taemin,” mumlede Jonghyun og så alvorligt på drengen, der smilede undskyldende, med det mest nuttede smil nogen sinde. Han var helt uimodståelig.

”Undskyld Jonghyun,” sagde Taemin og surmulede en lille smule.

”Er jeg gået glip af det hele?” spurgte han og så på mig med et blik, der virkede en lille smule trist.

”Nej, han mangler stadig en prostataprøve,” sagde Jonghyun og trådte lidt nærmere mig, imens hans blik fortsat hvilede på Taemin, som smilede stort.

”Så går jeg da ikke glip af det hele,” sagde han. Gik glip af hvad? Mine undersøgelser? Ville det så sige, at han skulle se…

NO. FUCKING. WAY.

”Kibum, det her er Taemin, han er i lære… Han skulle have overværet alle dine prøver, men kom lidt for sent,” fortalte Jonghyun.

”Er det i orden med dig, Kibum, hvis jeg overværer din sidste prøve?” spurgte Taemin med sit søde blik. Jeg forsøgte at undgå det lidt, imens jeg så vidt muligt forsøgte at dække mine boksershorts med min T-shirt.

”D-Det ved jeg ikke,” mumlede jeg lavt. Taemins blik blev straks trist, som om jeg havde slået en kattekilling ihjel.

”Jeg mener, det er helt okay!” sagde jeg strakt og forsøgte at smile. Taemin smilede stort tilbage. Jonghyun trådte lidt frem.

”Tag dine boksershorts af, og vend dig om, Kibum,” sagde han. Jeg var helt sikker på, at jeg havde set ham før ét eller andet sted, det samme om Taemin. Jeg tog fat i mine boksershorts, for at trække dem ned, men vendte mig først om. Jeg kunne mærke, at jeg rystede. Hvorfor rystede jeg? De var jo bare to læger, som skulle undersøge mig, ikke andet. Vel?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...