Kunsten At Holde På En Hemmelighed 2: Frygten

Alyson og Erics forhold bliver sat på en hård prøve, da Eric er tvunget til at tage på en date med en af sine kolleger, for at få hende til at holde på hemmeligheden.
Derudover frygter Alyson for sit venskab med sin bedste veninde Clary, og er fortvivlet over at hendes venskab med Courtney tilsyneladende er smadret helt.
To'er til Kunsten At Holde På En Hemmelighed: http://www.movellas.com/book/read/201109050119574412

86Likes
591Kommentarer
14052Visninger
AA

13. Eric's POV: Hadets Mange Ansigter

“Hvor skal vi hen?” lød Elizabeth Dunhams skingre og utrolig irriterende stemme fra passagersædet, hvor Aly burde sidde, i stedet for dette provokerende kvindemenneske.
“Det bestemmer du,” svarede jeg mumlende irriteret, og holdt blikket stift rettet mod vejen, i stedet for kvinden med høgenæse, ved min side.
“Vi kunne jo tage hjem til dig. Jeg går ud fra at du har en seng, og…”
Længere nåede hendes skærende stemme ikke, før jeg afbrød, med et kort og skarpt: “Nej!”
“Nå, sikke hidsig man er,” grinede hun med sin skumle, ondskabsfulde, og vanvittigt generende latter.
“Ja, det er man, hvor vil du spise?” snerrede jeg, og forsøgte stadig at holde blikket på vejen, og ikke smadre kvindes hoved ind i bilruden. Viljestyrken det krævede, var næsten mere end jeg kunne præstere.
“Superior, den dyre restaurant nede på torvet. Du betaler,” lo hun videre, og min vrede steg yderligere et par grader.
“Godt at vide,” mumlede jeg mellem sammenbidte tænder, og kørte videre mod byen.
“Skulle jeg ikke lige ringe til din kæreste, og fortælle hende at hun havde ret i at du var god i sengen?” foreslog hun med at smørret grin.
“Vi har ikke lavet noget af den slags,” påpegede jeg tørt, stadig så fokuseret på kørslen som overhovedet muligt. Hendes irriterende stemme blev næsten overdøvet, af pulsen der bankede i mine ører.
“Det behøver hun jo ikke vide,” smilede Dunham slesk, og tog fat i min telefon, der lå på afsatsen under forruden.
Hun tog den op til øret, og lod som om hun ringede.
“Ja, hej Alyson, siden du nu ikke tager din telefon, vil jeg lige lægge en besked. Du havde ret det du sagde om din kæreste, han er virkelig…”
Skærmen lyste op, og Alysons navn stod der, samt et ur, der viste at samtalen havde varet i 10 sekunder.
“UD!” hørte jeg mig selv råbe, og bremsede bilen brat, uden tanke for om nogen måske kørte lige ind i os.
“UD, NU!”
Jeg rev hidsigt telefonen ud af hendes hånd, og lænede mig over og åbnede døren for hende.
“Så kan du godt forsvinde! Meget kan jeg tolerere, men at du ringer til Aly, og lyver for hende så det driver, alene af den grund at du ved at det vil såre hende, der går grænsen. Glem det! Aftalen er aflyst. Forsvind!” Jeg råbte og skreg, og fik næsten den forbandende kvinde til at se skræmt ud.
Vred, men alligevel sært tilfreds, smækkede jeg passagerdøren, og accelererede fra 0 til 80 km på 2 sekunder.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...