Misteltenen

Dette er en kort tekst, om en dreng, som er forelsket i en pige :) - Håber i kan lide den.

4Likes
10Kommentarer
1322Visninger

1. ♥

Jeg kom ind i den store sal, som skolen havde lånt til aftenens event, med hænderne hvilende i mine bukselommer og håret sat pjusket med voks. Jeg gav et blik ned af mig selv, for at se om min hvide skjorte og beige bukser sad fint, samt om min butterfly sad lige. Jeg kiggede derefter rundt i lokalet, før jeg lige så stille gik over mod gruppen af drenge, der stod lidt længere væk.

”Hey”, sagde jeg kort, hvorefter en masse hilsner blev kastet i hoved på mig, mens jeg kiggede rundt i lokalet endnu engang. Lokalet var pænt pyntet med en masse julehjerter, stjerner og guirlander i mange forskellige farver. Bordene med drinks, var flot dekoreret med røde duge, små julefigurer og lys.

 

En masse mennesker var allerede ude at danse, mens der også sad en masse og hygge snakkede. Drenge omkring mig snakkede også lystigt, da jeg fik øje på en helt speciel pige ude på dansegulvet. Abby, en rigtig skønhed, som alle fyre havde et godt øje til. Men det måtte man give hende, med det udseende.

Hun så endnu bedre ud ude på dansegulvet, med hendes flotte lysebrune krøllede lokker flyvende omkring hende, i takt med musikken. Og hendes strålende kongeblå øjne, der matchede hendes lårkorte kongeblå kjole, der sad som malet på hende. Og ikke mindst hendes smil, der gav de sødeste smilehuler.

Mit hjerte sprang hurtigt et slag over, da jeg fik øjenkontakt med hende og hun gav mig, sit smukke og charmerende smil. Efter et stykke tid, hvor vi havde holdt øjenkontakt og hun kiggede væk igen, lagde jeg mærke til, at jeg havde holdt vejret. Jeg hev lidt efter vejret. Jeg gik over til bordet med velkomstdriks og tog en stor tår af drinken. Tag dig sammen! Gå over og snak med hende!

Jeg stod et stykke tid og iagttog hende igen, hvor jeg stadig ikke havde fået taget mig sammen til, at gå over og snakke med hende. Jeg plejede godt at kunne snakke normalt med hende, når hun henvendte sig til mig. Indeni bankede min puls der ud af, men jeg var god til at skjule sådanne ting. Jeg havde desværre svære ved det, når jeg skulle henvende mig til hende.

Abby forlod dansegulvet med sin veninde, for at gå over til bordet med drinks, i den anden ende af lokalet. De grinte højt og tog hver, en tog af deres drinks. Jeg kunne se Abbys veninde sige noget til hende, hvorefter hun fandt sin vej til toilettet. Abby stod lidt for sig selv og nippede af sin drink.

Jeg tog en stor tår af min drink, stilte den og befandt mig ellers over mod Abby. Halvvejs fik Abby øje på mig og sendte mig endnu et af sine forførende smil og endnu engang sprang mit hjerte et slag over.

 

”H-…”, jeg rømmede mig lidt og fortsatte så. ”Hej Abby, du ser godt ud i aften”. Hvis jeg ikke tog meget fejl, kom en rødlig farve frem på hendes kinder. ”Tak og i lige måde, Matt” og en mørkere rødlig farve kom frem på hendes kinder, denne gang var jeg ikke i tvivl.

Abby og jeg havde været gode venner i flere år og jeg havde altid synes hun var ufattelig smuk, men det sidste år, var jeg begyndt at blive forelsket i hende. Jeg havde hørt fra forskellige, at hun godt vidste det, men jeg var lidt i tvivl. Hvis hun vidste det, ville hun så ikke snakke med mig om det, lige meget om hun følte det samme som mig, eller ikke?

Et øjeblik blev jeg fanget i hendes kongeblå øjne, men kort efter kom jeg til mig selv. Jeg kiggede lidt op og kiggede derefter på hende igen. Hun stod med et lidt undrende udtryk i ansigtet og kiggede også op. Hun kiggede derefter på mig igen og gav mig et genert smil, så hendes søde smulehuller kom til syne. Jeg kiggede skiftevis ned på hendes røde, fyldige læber og ind i hendes smukke kongeblå øjne, imens jeg langsomt nærmede mig hende.

Langt om længe ramte mine læber hendes og de passede perfekt sammen. Jeg var nervøs for om hun ville afvise mig, men min nervøsitet forsvandt, lige så snart hun begyndte at kysse tilbage. Jeg lagde langsomt mine arme omkring hendes liv og pludselig kunne jeg mærke to hænder bag min nakke.

Jeg trak mig en smule væk, men lænede mine pande mod hendes, imens jeg gav hendes kind et hurtigt kys og kiggede hende ind i hendes smukke øjne. ”J-Jeg har været forelsket i dig i lang tid, Abby” fik jeg stammet en smule og gav hende et let, skævt smil. Udenpå var jeg rolig, men indeni var jeg ved at sprænge af nervøsitet. ”Jeg har også været forelsket i dig i lang tid, Matt”. Det tog pusten fra mig. Jeg kunne ikke fatte det. Havde hun virkelig været forelsket i mig i lang tid, når hun havde kunnet vælge hvem som helst?

”Hvad?”, det var det eneste jeg kunne sige. Hun fniste og det lød så sødt, som noget kan lyde. ”Du skulle se dig selv…” hun fniste endnu engang, men fortsatte. ”- Men jeg er mindst lige så overrasket”. Hun kiggede ned i jorden og jeg kunne ikke få mit smil væk fra mine læber. Jeg lagde min hånd på hendes kind og aede den blidt. Hun rettede sit blik op og vi stirrede hinanden dybt i øjnene. Hun bed sin læbe blidt, hvilket gav mig lyst til, at kysse hende igen.

Her stod vi nyforelsket, med læberne smedet sammen under misteltenen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...