The Awakener

Callie har på en eller anden måde altid godt vidst, at hun stod lidt udenfor kategorien normal. Hun har dog aldrig lagt noget videre seriøst i dette, og altid tænkt, at det blot var sådan, hun nu en gang var.
Men en skæbnesvanger aften - mere præcist formuleret, på hendes 18-års fødselsdag, vil hun finde ud af, at hun faktisk langtfra er normal.
Men hun havde aldrig i sin vildeste fantasi forestillet sig, hvor langt fra normalen, hun egentlig var. Og hvor stor en rolle, hun har, i en verden som hun ikke længere kan genkende..

7Likes
3Kommentarer
1271Visninger
AA

2. – Kapitel 1 –

– Kapitel 1 –

Det er utroligt, så meget én enkelt aften kan ændre ens liv. For ja, det gjorde denne aften bestemt – bare ikke lige i den retning, jeg havde regnet med.

Men lad os starte fra begyndelsen.

Jeg har altid vidst, at jeg på et punkt eller to, var en kende anderledes end andre. Helt fra jeg var lille af, har jeg været ekstremt god til at opfange andre folks følelser. Og i nogen grad også deres tanker. Mine forældre og venner har altid betragtet det som om, at jeg blot havde en meget veludviklet intuition omkring andres velbefindende. Dette troede jeg til dels også selv, indtil jeg nåede mine teenageår. Da jeg var yngre, havde det kun været folks stærke følelser, jeg kunne opfange – eksempelvis hvis de var vrede, glade, frustrerede og andre ’kraftige’, præcise følelser.  Nu er det mere indviklede følelser, jeg kan aflæse. Det er de dybere følelser, dem som folk oftest forsøger at skjule fra andre. Og disse følelser rammer mig som en flodbølge af enorm kraft, hver gang jeg ser folk i øjnene. Efterhånden er jeg blevet så god til at tyde disse forskellige følelser, således at jeg kan sætte dem sammen – og på den måde næsten kan læse folks tanker. Mange vil sikkert tænke, at det da må være fedt at kunne, men dér tager de fejl. Det er bestemt ikke sjovt.

Og som om, at det ikke var slemt nok, så blev det endnu værre denne særlige, skæbnesvangre aften, på min 18 års fødselsdag:

Nervøsiteten og forventningen begynder at blomstre frem i min mave, og i hans øjne kan jeg se, at han gengælder disse følelser. Vi har planlagt dette, til at  skulle være den perfekte aften. Alt drilleri er forsvundet fra Tylers træk, idet han atter træder helt tæt på mig, og lader armene glide omkring min talje. Ganske forsigtigt trækker han mig med sig ned i bunken af tæpper, og placerer mig under ham. Mine øjne forlader på intet tidspunkt hans, og han har nu fået et helt sårbart glimt i sine, noget jeg aldrig før har set. Samtidig ligger der noget i baggrunden og lurer, noget dybt og sort, som jeg heller ikke er stødt på før. Jeg glipper kort med øjnene, og da jeg ser ind i Tylers varme, kærlige øjne  igen er der intet spor af noget sort længere. Langsomt og kærtegnende stryger han en tot af mit hår væk fra mit ansigt, og derefter lader han sit blik vandre henover mig. Hans ansigt nærmer sig mit, og kort tid efter er vi begge opslugt af et ganske intenst kys, der hurtigt udvikler sig. Han hvisker hele tiden mit øre, hvor meget han holder af mig, hvor meget jeg betyder for ham, hvor meget han elsker mig.

Pludselig sker der dog en ændren i Tylers berøring. Den er ikke længere blid, følsom og kærlig, men mere grov og bestemt. Jeg rynker let panden, da han i næste øjeblik nærmest flår min bluse af. Jeg åbner munden i protest, men han lægger sin ene hånd over min mund, og drukner de ord, jeg skal til at fremsige. Samtidig presser han mig ned ad mod tæpperne, idet jeg forsøger at fjerne mig fra ham. Hans anden hånd kører nu over mit blottede maveskind,  og hans blik ser fuldkommen fortinnet ud. Det sorte fra før er vendt tilbage, det ligner næsten et edderkoppespind der spreder sig, og det udvikler sig fra blot at være en fjern plet – til på få sekunder at fylde hele hans blik. Det virker slet ikke, som om at han er til stede længere. ” Endelig er du min.. ” Mumler han i en barsk tone, da hans hånd stryger over kanten på mine bukser, mens jeg fortsat desperat forsøger at komme fri. Men han er langt større og stærkere end mig. Jeg bider ham hårdt i hånden, og han kommer med et bandende udbryd. Han slækker kun sit greb den mindste smule, men det er nok. Jeg hamrer mit knæ op mod ham, og rykker mig voldsomt bagud. Vaklende kommer jeg på benene og begynder at træde væk fra ham. Tyler er dog langt hurtigere end mig, og har derfor hurtigt indhentet mig igen. ” Det skulle du ikke have gjort, Callie, ” snerrer han og stikker mig en syngende lussing. Først spærrer jeg skræmt øjnene op, og han begynder at presse mig op mod væggen. En overvældende vrede begynder dog at brede sig gennem mit sind. Jeg retter et trodsigt blik op mod hans fortinnede øjne, hvor det uigennemtrængelige sorte fuldstændig har overtaget og.. brat skærer en voldsom smerte mig ind i hovedet. En smerte, der føles som om en indre ildebrand bag ved mine øjne. Jeg giver et højt skrig fra mig, og forsøger at lukke mine øjne, men de er fuldkommen fastlåst på det sorte i Tylers blik. Pludselig føles det som om, at jeg bliver suget ind i bag hans øjne. Jeg kan se Tylers indre kamp, idet han kæmper mod det sorte spind, som langsomt, men sikkert fortærer alt det lyse, alt det gode i ham. Helt bogstaveligt kan jeg faktisk se en hvid, lysende glaskugle af en art – som jeg næsten er sikker på, er Tylers sjæl -, hvor det sorte kribler henover med lange fangarme, indtil det fuldstændig har overtaget. Derefter bliver jeg nærmest kastet ud af Tylers sind igen. Smerten bag mine øjne er fuldkommen uudholdelig, og mine ben giver efter under mig. Tylers skrig, som ekkoer mit eget, føles fjernt, selvom han egentlig synker sammen lige foran mig. Dette er det sidste jeg ser, før min verden forsvinder omkring mig.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...