The Awakener

Callie har på en eller anden måde altid godt vidst, at hun stod lidt udenfor kategorien normal. Hun har dog aldrig lagt noget videre seriøst i dette, og altid tænkt, at det blot var sådan, hun nu en gang var. Men en skæbnesvanger aften - mere præcist formuleret, på hendes 18-års fødselsdag, vil hun finde ud af, at hun faktisk langtfra er normal. Men hun havde aldrig i sin vildeste fantasi forestillet sig, hvor langt fra normalen, hun egentlig var. Og hvor stor en rolle, hun har, i en verden som hun ikke længere kan genkende..

7Likes
3Kommentarer
1217Visninger
AA

1. – Prolog –

– Prolog –

” Hey Callie. Tillykke med fødselsdagen.” Hans velkendte, behagelige stemme når mig i samme øjeblik, som hans varme ånde blidt stryger imod min nakke. Langsomt vender jeg mig rundt og tipper mit hoved let bagover, så jeg kan møde hans mørke, mørke blå øjne. Idet mine øjne fanger hans, opfanger jeg en masse følelser strømme gennem hans blik – de stærkeste følelser, og dem som lyser klarest imod mig er dog forelskelse, begær, beundring og.. noget andet, noget jeg ikke helt kan definere. Dette lader jeg mig dog ikke mærke af, og snart efter er det glemt. Jeg har efterhånden vænnet mig til, at når jeg ser folk i øjnene, så lægger jeg mærke til flere af deres følelser, end hvad andre, normale mennesker ville bemærke. Nogen gange virker det næsten som om, at jeg kan læse deres tanker via de mange følelser, som jeg kan opfange.

Mine tanker bliver afbrudt, da Tyler blidt lader sine ene hånds fingerspidser glide ned over min kind, videre henover mine læber, før han til sidst trækker mig ind til sig. Et glad, forventningsfuldt smil når at trække let op i min ene mundvig, før han læner sig ned og møder mine læber med sine egne. Mit smil bliver endnu bredere, idet jeg per automatik lægger armene omkring hans nakke, stiller mig på tær og gengælder hans kys – præcis som det plejer at være; blødt, fint og uskyldigt. Men lige inden jeg nydende lader mine øjne lukkes, bemærker jeg igen det der udefinerbare glimt fare hen over hans øjne før hans øjenlåg også glider i. Endnu en gang tænker jeg ikke nærmere over det og regner med, at det blot er mit syn, der spiller mig et puds. Det kan vel godt ske 2 gange på én aften, kan det ikke? Forsigtigt og en anelse modvilligt, trækker jeg mig en smule tilbage og åbner mine øjne. ” Hey. ” Ånder jeg ud imod ham, mens mit hjerte stadig hamrer af sted imod min brystkasse efter vores kys. ” Nåeh.. Hvordan føles det så endelig at være fyldt 18, min lille ven? ” Hans mørke øjne ser ned drillende ned i mine. Han ved udmærket, at jeg hader at blive kaldt lille. Det er jo ikke ligefrem min skyld, at jeg kun er 162. ” Whoa, kan du ikke huske vores aftale? Du lovede, at når jeg fyldte 18, så ville du ikke længere kalde mig lille. For hvis du gjorde, så ville du aldrig nogensinde få et kys af din ’lille ven’ igen. ” Jeg placerer hænderne over mine hofter og forsøger at se truende op imod ham. Men det der med at nedstirre folk, som er næsten 40 cm højere end én selv.. det lykkes ikke ligefrem særlig godt. Hvilket ender ud i, at vi begge begynder at grine. ” Lille ven, jeg tror ikke, at du ville kunne holde dig fra mig, uanset hvad du siger. ” Konstaterer Tyler flabet og sender mig et af sine kække, selvsikre smil – et smil, som han udmærket godt ved, at jeg elsker og ikke kan modstå. Jeg forsøger dog alligevel. ” Tør du virkelig lade det komme an på en prøve? For jeg er ret sikker på, at jeg ganske udmærket ville være i stand til at holde mig fra dig. ” ” Ærgerligt for dig, min lille ven, for du har faktisk lavet en aftale med mig. Husker du ikke det? ” Hans toneleje er fortsat i det drillende, men begæret i hans øjne lyser nu klart.

Og jo, jeg husker ganske udmærket vores aftale. Den aftale, som er grunden til, at vi skulle mødes her inde i det tomme lagerhus. Stearinlysene har jeg allerede placeret rundt omkring i lokalet og tæpperne er lagt fint i en blød, indbydende bunke som med lidt god fantasi godt kunne gå for at ligne en seng.  Nervøsiteten og forventningen begynder at blomstre frem i min mave, og i hans øjne kan jeg se, at han gengælder disse følelser. Vi har planlagt dette, til at  skulle være den perfekte aften.

Men det er ikke altid tingene går, som man har planlagt dem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...